Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Kildevælds vindelsnegl

Vertigo geyeri

Udbredelse

I perioden 1900-1970 fandtes arten på 14 lokaliteter i den nordlige del af Jylland, på Sjælland og på Bornholm. Den er siden blevet eftersøgt på lokaliteterne, men er ikke fundet. På nuværende tidspunkt findes den med sikkerhed kun i Nordjylland.

Forveksling

Sneglehusets åbning er et vigtigt karaktertræk, når man skal kende forskel på kildevælds-vindelsnegl, sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl.

Krav til levesteder

Kildevældsvindelsnegl lever især i kalkrige kildeområder, hvor indholdet af calcium er højt, og hvor der er  konstant høj fugtighed. Det er nødvendigt, at levestederne indeholder en stabil mængde førne, som er det lag af døde blade, småkviste og lign., der ligger på jordoverfladen. Sneglene lever af at afgræsse den mikroflora, der lever på førnen.

Det er også vigtigt, at levestederne er lysåbne, så vegetationen domineres af lavtvoksende star-arter, da tuerne kan yde sneglene beskyttelse mod græsning, og da de samtidig kan være vigtige overvintringssteder for arten.

Vidste du...?

Sneglehuset bliver ca. 1,7-1,9 mm højt. Dets åbning er et vigtigt karaktertræk, når man skal kende forskel på kildevældsvindelsnegl, sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl.

Sådan er arten beskyttet

Habitatdirekativets bilag II

Rødliste

Hvad kan hjælpe arten?

Det er en forudsætning for kildvældsvindelsneglens tilstedeværelse i et område, at vandet er næringsfattigt, og det vil derfor hjælpe arten, at man begrænser tilførslen af næringsstoffer til levestederne. Tilførsel af næringsstoffer vil kunne påvirke strukturen i plantesamfundene, så vegetationen bliver af en type, der er uegnet for sneglen.

Da opvæksten af træer og buske og andre højtvoksende arter har en negativ effekt på den lavtvoksende vegetation, vil forholdene forbedres ved at lade levestederne afgræsse let eller ved slåning et par gange i sommerhalvåret. Dyrenes trampen rundt i vegetationen vil ligeledes sikre pletvis forekomst af blotlagt jordbund, hvilket vil sikre etableringsmulighed for de ønskede arter af planter i kildevældsområderne.

Man kan også hjælpe arten ved at undlade at sænke vandstanden ved f.eks. dræning eller grøftning, da det vil kunne gøre et levested uegnet for sneglen.

For at forbedre forholdene på de nuværende levesteder vil det hjælpe at holde de omgivende arealer fri for næringsstoftilførsel, sprøjtning med eksempelvis insektgifte og dræning.