Støjpartnerskaber

Støj

Miljø- og fødevareministeriet har støttet fem demonstrationsprojekter om støjpartnerskaber med 4 mio. kr. I partnerskaberne delte kommunen, Miljø- og fødevareministeriet og de støjramte borgere udgifterne til at få støjen reduceret. Få indblik i forskellige former for støjpartnerskaber og få inspiration til, hvordan du eventuelt selv etablerer et partnerskab for at få støjen reduceret.

På denne side kan du få indblik i forskellige former for partnerskaber og få inspiration til, hvordan du eventuelt selv etablerer et støjpartnerskab for at få støjen reduceret.

Miljø- og fødevareministeriet gav støtte til fem projekter

Miljø- og fødevareministeriet afsatte i 2005 en pulje på 4 mio. kr. til at afprøve muligheden for at etablere "finansielle støjpartnerskaber", det vil sige projekter hvor støjreduktionen finansieres i fællesskab af myndigheder og private boligejere. Der er igangsat fem demonstrationsprojekter om støjpartnerskaber i Allerød, Århus, København og Frederiksberg (to projekter).

Erfaringerne fra projekterne i 2005 til 2007 er opsamlet og formidlet i en guide for finansielle støjpartnerskaber.

Download guiden som PDF her .

Guiden skal gøre det nemt at etablere flere støjpartnerskaber

Formålet med guiden er at gøre det enkelt og nemt for kommuner og boligejere at indgå samarbejde om finansiering af støjreduktion.

Guiden viser blandt andet, at borgerne i de fem forsøg har været villige til at være med til at betale regningen for at få mere ro. Samlet set har de private betalt ca. 40 % af de samlede anlægsomkostninger på 13 mio. kr. i de fem projekter.

500 borgere i 250 boliger har fået bedre boliger og højere livskvalitet. Motivationen for borgerne til at være med til at betale er, at boligen kan stige i værdi, hvis støjen bliver reduceret. Forsøgene viser, at den mulige økonomiske værdi er vigtig, men forbedring af livskvalitet er en mindst lige så vigtig motivationsfaktor for flere af deltagerne.

Samtidig giver partnerskaberne de berørte borgere direkte mulighed for at  være medbestemmende om hvordan støjdæmpningen sker.

Vejstøjens konsekvenser

Der er i dag (2010) ca. 785.000 boliger, der er belastet med støj fra vejtrafik over grænseværdien. Ca. 90% af de støjbelastede boliger er langs kommuneveje.

Regeringens Vejstøjsstrategi (2003) viste, at det samfundsøkonomisk i mange tilfælde kan betale sig at reducere vejstøj, da der ved støjreduktioner er store gevinster at hente via færre gener og færre helbredseffekter. Det er skønnet i vejstøjstrategien, at 200-500 danskere hvert år dør tidligere end ellers på grund af vejstøj.

Samfundsøkonomisk kan det forsigtigt skønnes, at sygdom og for tidlige dødsfald relateret til vejstøj (forhøjet blodtryk og hjertesygdom) hvert år koster samfundet mellem 0,6-3,4 mia. kr. ligesom de samfundsmæssige omkostninger ved genevirkningen er skønnet til 5,3 mia. kr. årligt Vejstøjstrategien, 2003 .

Samfundsøkonomisk fordelagtigt at reducere støjen

Gevinsterne ved at gøre noget for at nedbringe vejtrafikstøjen er med andre ord store, og vil for de fleste virkemidler (støjskærme, støjvinduer, støjsvag asfalt m.v.) være større end omkostningerne til at reducere støj. Dermed har både de ansvarlige vejmyndigheder og folk der er udsat for vejtrafikstøj et incitament til at medfinansiere støjreduktioner.

Boliger og lejligheder stiger i værdi hvis støjen reduceres

Oven i den gene- og sundhedsmæssige gevinst, har undersøgelser vist, at støjreduktioner derudover kan give en privatøkonomisk gevinst i form af ejendomsstigninger på lidt over 1% pr. dB for parcelhuse og ca. ½% pr. dB for lejligheder. For boligejere kan en medfinansiering i støjreduktioner derfor, udover at forøge livskvaliteten, også betragtes som en investering i boligen.