Økonomiske valg

Støj

Modeller til finansiering

Den private partners finansiering af et støjprojekt kan være sat sammen på mange forskellige måder:

Opsparing dækker - nu

Eksempelvis i støjprojektet Pile Allé på Frederiksberg er det selve andelsforeningen, der bærer andelshaverens udgift til støjbekæmpelsen. Foreningen har en stor opsparing stående, og det kommer andelshaverne til gode.

Det er altså foreningen, der betaler for forbedringen af den enkelte lejlighed. Først når en andelshaver vælger at sælge sin lejlighed, skal han eller hun betale for forbedringen og dermed have penge op af lommen. Alle kan derfor deltage uanset deres økonomiske situation i dag.

Vilje til huslejestigning

Det andet projekt på Frederiksberg, hvor lejerne accepterede en huslejestigning på 500 kr. om måneden, sørgede Grundejernes Investeringsfond (GI) for, at ejeren fik nogle fordelagtige – lange og lavtforrentede lån – hjem. GI er kun for indskydere, dvs. for udlejningsejendomme med mere end 6 lejligheder, der har pligt til at indbetale til vedligeholdelsen.

Reglerne om lejeforhøjelser kan dog udgøre en barriere for medfinansieringen. Er der ikke tale om forbedringer i lejelovens forstand, kan udlejer ikke tvinge en huslejestigning igennem. Udlejer og lejer skal derfor lave en særskilt aftale.

Indbetalinger på forhånd

I eksemplet med ejerforeningen på Christian X´s Vej i Århus er indskuddene for den enkelte ejerlejlighed udregnet forholdsmæssigt og opkrævet på forhånd. Beregningen af indskuddet for den enkelte lejlighed er sket ud fra et færdigt budget. Der er indhentet tilbud for at få en realistisk pris og regnet med tillæg for ekstraomkostninger samt øvrige udgifter.

På den måde lå der et præcist budget, som ejerne kunne tilslutte sig på en generalforsamling. Den enkelte ejer påtager sig selv at udrede indskuddet via bank, kreditforening eller med opsparede midler. Byggeriet gik i gang med mere end 90 % af indskuddene i banken, og ejerforeningen løber ingen risiko.

I grundejerforeningen kan alternativet til, at den enkelte optager lån på basis af friværdien eller mod sikkerhed, være optagelse af fælles lån i grundejerforeningen. Der skal således ikke laves en lang række individuelle lån, men der kan kræves solidarisk hæftelse, og nogle ejere vil derfor afstå fra at deltage. Vær desuden opmærksom på, at der ikke er fradrag for de renter, som grundejerforeningen skal betale.

Etableres støjvolde, skærme, og overtager grundejerforeningen ejerskabet, udgør anlæggene en værdi, der kan stilles som sikkerhed. Det er altså værd at undersøge, om der er mulighed for finansiering eller delvis finansiering af udgifterne. Det kan være ved at bruge allerede afsatte midler til vedligeholdelse, opsparing, forskellige lånemuligheder mv.

Ejendomsværdierne stiger

Ejendomsværdien påvirkes af støj. Der kan derfor være god privatøkonomisk fornuft i at støjsikre sin bolig.

Langt de fleste ejere har købt deres ejendom, mens den har været støjbelastet, og prisen har formentligt været påvirket af støjniveauet, dvs. lavere end hvis boligen ikke var støjbelastet.

Husejere kan altså se frem til en prisstigning, hvis støjen i trafikken reduceres, og de har derfor en interesse i projekter, der reducerer støj. Når husejere eller boligejere bidrager økonomisk til projekterne, er der tale om en investering i boligen, der øger boligens værdi, ligesom når man får nyt køkken eller nyt badeværelse.

Støj og huspriser hænger sammen

En undersøgelse fra Københavnsområdet, udført af Miljøstyrelsen, viser, at huspriserne på enfamiliehuse falder med ca. 1% pr. dB, vejstøjen stiger over 55 dB.

Det betyder, at et hus med en værdi på 2 millioner kr. vil falde med ca. 24.000 kr. pr ekstra dB over 55 dB.

Hvis huset er belastet med 65 dB, vil det altså i teorien være 240.000 kr. mindre værd end et tilsvarende hus, der "kun" er belastet med 55 dB.

En lignende undersøgelse fra lejligheder i Københavnsområdet viser, at værditabet kun er halvt så stort. Værdien bliver 0,5% mindre pr. dB over 55 dB.

Kilde: Miljøstyrelsen