Case 1

Støj

Udskiftning af vinduer. Om at samtænke funktionskrav.

Nye trævinduer med lydenergiruder gav varmebesparelse, skabte stilhed og genskabte husets arkitektur.

Villa

Klassisk murermestervilla før ombygning. Bemærk de store 70’er-helglastermovinduer th. på langfacade og karnap. De er nu erstattet af nye 3-fags trævinduer med lod- og tværposter monteret med lydenergiruder, så energi, arkitektur og støjreduktion går op i en højere enhed. Støjniveauet fra vejen kunne måske have fordret en endnu mere støjreducerende vinduesløsning. Der kan dog stadig etableres forsatsvinduer med endnu mere reduktion til følge.

Villa

Den nyrenoverede villa sammen med sin trafikplagede beliggenhed ud til amtsvej på Sjælland. Støjniveauet er lavt inden døre. Investeringerne i støjreduktion bliver kapitaliseret ved et salg, men de hørbare fordele åbenbarer sig allerede fra dag ét. Da familien alligevel skulle have nye vinduer, var merprisen for at få lydenergiruder med 6mm glas i det yderste lag og 4 mm glas i det inderste i stedet for standard energiruder forsvindende lille.

Da murermestervillaen blev opført omkring 1. verdenskrig, var der næsten ingen biler, så trafikstøj var et lille problem. Man gik eller cyklede på arbejde og arbejdet lå måske bare 3-4 km væk.

Danmark har fra midten af 1990’erne fået 300.000 flere personbiler end der allerede var og mange af disse bruges til pendling fra landområderne og ind til byerne. Det giver så meget massiv trafikstøj, at over 700.000 danske boliger er støjramte. Det svarer til ca. hver fjerde bolig.

Man kan godt flytte husene, man kan også godt flytte vejene, men ofte er det billigste at støjisolere vinduerne i landets mange murede villaer og etageejendomme. Ikke alle steder er der plads til støjvolde eller –skærme, og støjasfalt løser ikke alle trafikstøjproblemer.

Villaen her i en lille landsby i Nordsjælland var drømmeboligen for familien Zahrtmann. Da de ved renoveringen af huset, fik lyst til at skifte de medbrudte kolde 70’er-termovinduer ud med nogle nye, fik de kombineret trævinduer med den oprindelige facadeudformning med 3-fags Dannebrogsvinduer, forsynet med energiruder med forskellige glastykkelser, dvs. typisk 6 mm i det yderste lag glas og 4 mm i det inderste.

En sådan rude hedder en lydenergirude og koster få hundrede kroner mere end standardruden for et helt vindue. Støjreduktionen er ca. 4 dB bedre, hvilket kan høres. En velisolerende energirude har 15 mm afstand mellem de to lag glas, hvilket er idealafstanden for den isolerende argon-gas, ruden er fyldt op med. Man kan med fordel tilvælge såkaldt ”varme kanter” i sine trævinduer, så man stort set undgår indvendig kondensdryp nederst på ruderne i de kolde vintermåneder. Den ses på almindelige kolde kanter som en bræmme af dugperler og giver anledning til sort misfarvning på trærammen.

Hvis man har gode intakte termovinduer fra f.eks. 1990’erne, kan man nøjes med at skifte termoruderne til lydenergiruder og beholde rammer og karme. Her er det vigtigt at være opmærksom på rudens tykkelse, idet en typisk 20 mm tyk rude med 4mm glas – 12 mm afstand – 4 mm glas, kun giver 10 mm afstand i en ny lydenergirude med dimensionen 6 mm glas – 10 mm    afstand – 4 mm glas.

En sådan energirude kan med fordel få kryptongas som fyld, der isolerer godt ved små afstande og giver en U-værdi, dvs. isoleringsværdi på 1,0.

Hvis man her vælger standardgassen argon, vil den med en så lille afstand give en rude med kun 1,4-1,5 i U-værdi, altså markant dårligt isolerende rude og dermed et koldere vindue.

Men til helt nye vinduer, er argongassen bedst og billigst, hvis den bliver brugt i en 25 mm rude med dimensionen 6 mm glas – 15 mm afstand (argon) – 4 mm glas.