EU-direktiv om ekstern støj (støjdirektivet)

Som følge af støjdirektivet skal der gennemføres støjkortlægninger og udarbejdes handlingsplaner for at forebygge og reducere ekstern støj. Første omgang gennemførtes i 2007/08, og derefter hvert femte år.

Europaparlamentets og Rådets direktiv om vurdering og styring af ekstern støj ( støjdirektivet ) trådte i kraft juli 2002. Som følge af direktivet skal der gennemføres støjkortlægninger og udarbejdes handlingsplaner for at forebygge og reducere ekstern støj.

Ekstern støj er støj fra vejtrafik, jernbaner, fly og industrianlæg.

Elementer i direktivet

Direktivet indeholder fire elementer:

  • Harmonisering af støjindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern støj
  • Indsamling af oplysninger om støjeksponering i form af støjkortlægning
  • Udarbejdelse af handlingsplaner
  • Orientering og høring af borgerne.

Formål med støjdirektivet

Formålet med direktivet er at etablere en fælles europæisk fremgangsmåde med henblik på, på et prioriteret grundlag, at undgå, forebygge eller begrænse de virkninger, herunder gener, der er forårsaget af eksponering for ekstern støj.

Det er de største byområder der er omfattet

Det er kun de store byområder, veje, jernbaner og lufthavne, der er omfattet af direktivet. I første omgang (2007) er der lavet støjkortlægning af byområder med over 250.000 indbyggere, større veje, hvor der passerer over 6 millioner køretøjer om året, større jernbaner med over 60.000 togpassager om året og endelig de store lufthavne.

I anden omgang (2012) vil også byområder over 100.000 indbyggere, alle større veje, hvor der passerer over 3 millioner køretøjer, jernbaner med over 30.000 togpassager om året være omfattet.

Kortlægningen skal offentliggøres

Kortlægningen af støj skal ske efter ensartede metoder i alle EU-lande, og oplysninger om støj skal stilles til rådighed for offentligheden. Endelig skal der vedtages handlingsplaner med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj, når støjen kan indebære skadelige virkninger for menneskers sundhed.

Tidsfrister for kortlægning og handlingsplaner

Den første støjkortlægning skal være gennemført 30. juni 2007, mens de første handlingsplaner senest skal være vedtaget 30. juni 2008. Det næste omgang støjkortlægninger og handlingsplaner skal være udarbejdet fem år senere, dvs. i 2012 og 2013.

Hvem skal kortlægge støjen?

Medlemsstaterne udpeger de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af direktivet, herunder de myndigheder, der skal udarbejde støjkortlægning og handlingsplaner.

Krav til handlingsplanerne

Handlingsplanerne skal indeholde en samlet beskrivelse af de foranstaltninger, som de relevante myndigheder agter at træffe for at nedbringe støjbelastningen.

Der er angivet en række formelle mindstekrav til handlingsplanerne, men ingen frist for hvornår de forskellige indsatsområder i handlingsplanerne skal være gennemført.

Implementeret i Miljøbeskyttelsesloven i 2004

Støjdirektivet blev implementeret med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven  ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 766 af 7. juli 2004: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner.

Ny bekendtgørelse i 2011

Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner er erstattet af en ny bekendtgørelse i 2011, bekendtgørelse nr. 1309 af 21/12 2011 .

Den nye bekendtgørelse fastlægger omfanget af kortlægningen for anden fase af støjdirektivet, hvor fristen for støjkort er i juni 2012. Fristen for støjhandlingsplaner er i juli 2013.
I anden omgang vil også byområder over 100.000 indbyggere, alle større veje, hvor der passerer over 3 millioner køretøjer, jernbaner med over 30.000 togpassager om året være omfattet.