Hvilke stoffer forurener?

Ved enhver form for forbrænding skabes nye kemiske forbindelser. Kul indeholder blandt andet svovl og kvælstof. Det bliver til svovldioxid (SO2) og kvælstofoxider (NOX), når kullene brænder. Hvis det er en dårlig forbrænding, skabes der også meget kulilte (CO), partikler, sod, tjærestoffer (PAH, PolyAromatiske Hydrocarboner), dioxin og flygtige kulbrinter (VOC, Volatile Organic Compounds).

Skortsten

  • Partikler

Forureningen med partikler medfører forøget sygelighed, forringelse af almindeligt velvære og kortere levetid, især for følsomme grupper som personer med åndedrætssygdomme og hjerte-karsygdomme. Partikler findes i forskellige størrelser, former og kemiske sammensætninger. Ud over partiklerne i sig selv anses også de stoffer, der sidder på partiklernes overflade, at have betydning for partiklernes skadelige effekter. Hertil kommer, at deres størrelse er afgørende både for, hvor længe de opholder sig i atmosfæren, og i hvilken udstrækning og hvor de afsættes i lungerne. Partikler karakteriseres efter størrelse, hvoraf PM10 er de store partikler og PM2.5 er de fine partikler.  Se mere i Vurdering af partikler i udeluft.

  • Svovl

Svovlforurening skyldes især, at organisk materiale – herunder både fossile brændsler og biobrændsler – indeholder svovl. Under forbrændingen brændes (iltes) svovlet til svovldioxid (SO 2 ). I atmosfæren omdannes det videre til sulfat (SO 4 -2 ), der afsættes enten som salte eller svovlsyre, og er en væsentlig årsag til, at nedbør forurenet med svovl bliver sur. Den største kilde til svovlforurening er skibsfart.

  • Kvælstof

Ligesom svovldioxid (SO 2 ) virker kvælstofdioxid (NO 2 ) irriterende på åndedrætsorganerne og belaster natur og miljø. NO 2 kan ligeledes oxideres og bidrage til forsuring. Hertil kommer imidlertid, at NO 2 under indvirkning af sollys kan reagere med kulbrinter og danne de såkaldte fotokemiske oxidanter, hvoraf ozon er den vigtigste (se herunder). Endelig virker kvælstof gødende. Luftforureningen med kvælstofforbindelser bidrager derfor til den overgødskning (eutrofiering), som belaster følsomme naturområder. 

  • Kulilte

En klar, lugtløs gas, der typisk dannes ved ufuldstændig forbrænding f.eks. i bilmotorer, og vejtrafik er hovedbidragsyder. Kulilten binder sig omkring 240 bedre end ilt til de røde blodlegemer og reducerer ved indånding blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen.  CO betegnes som yderst giftigt og selv beskedne koncentrationer af CO i luften kan afstedkomme forgiftning.   Se mere i Vurdering af kulilte i udeluft.

  • Flygtige kulbrinter (Volatile Organic Compounds, VOC)

Flygtige kulbrinter (Volatile Organic Compounds, VOC): Kan medvirke til dannelse af ozon (fotokemisk luftforurening - se herunder), give anledning til lugtgener og som kan være giftige i sig selv. VOC’er har mange kilder: Fordampning af brændstof, ufuldstændig forbrænding, udslip fra industrielle processer, brug af organiske opløsningsmidler m.m. Dampe fra eksempelvis benzin og sprinklervæske eller fra industrien medvirker til forureningen. Derfor er der genvindingsanlæg på tankstationer, der skal fange benzindampene.

  • Ozon

VOC’er kan reagere med kvælstofoxider og danne ozon, som er den vigtigste del af den såkaldte fotokemiske luftforurening. Ozon spiller miljømæssigt to vidt forskellige roller. I stratosfæren findes det såkaldte ozonlag, der skærmer mod kortbølget UV-stråling. Ved jordoverfladen er det derimod en forurening, der er skadelig for åndedrætsorganer og plantevækst. Om sommeren er der risiko for forhøjet niveau af ozon.  Se mere i Vurdering af ozon i udeluft.

  • Dioxin

Hovedsageligt en luftforurening, men det er ikke kun den direkte indånding, der er væsentlig for sundhedsbelastningen. Dioxinerne afsættes på jord- og vandoverflader. Da de er fedtopløselige, går de let fra jord og vand over i fødekæderne. Dioxiner er nogle af de mest giftige stoffer, der kendes, idet stofferne er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og kan give fosterskader. Specielt har indholdet af dioxiner i modermælk været i søgelyset.  Se mere om dioxin her.

  • Tjærestoffer

Dækker over en række mutagene og kræftfremkaldende stoffer, hvoraf de polycycliske aromatiske kulbrinter (PAH) er de væsentligste. Flygtige PAH findes på gasform, men de tungere og kræftfremkaldende PAH har en tendens til at sætte sig på partikler. Indånding af disse er i forbindelse med arbejdsmiljø påvist at medføre lungekræft.