Tungmetaller i emballage

Kemikalieinspektionen kontrollerede i 2012 tungmetaller i emballage.

Kemikalieinspektionen kontrollerede i 2012 tungmetaller i emballage. Formålet var at kontrollere om emballage på det danske marked overholder kravene til indholdet af tungmetallerne bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom.

I en større dagligvarebutik blev screenet 139 stykker emballage af plast, metal, glas, pap og papir. Herudover blev der screenet 5 stykker emballage af plast fra en dansk plasticposeproducent og 23 stykker emballage af plast og papir fra en importør af poser og papir. I alt blev 167 stykker emballage screenet. Resultatet viste, at 3 stykker emballage havde for højt et indhold af bly. De tre stykker emballage var af pap, papir og plast.

Screeningen foregik på stedet med en XRF måler (røntgenfluorescensteknik). Ved hjælp af dette måleudstyr kan det direkte aflæses om emballagen indeholder tungmetaller. Viste screeningen indhold af tungmetaller, blev emballagen analyseret for tungmetaller på et laboratorium.

Læs også Miljøstyrelsens nyhed ” Kontrol: Dansk emballage fri for farlige tungmetaller”