REACH artikel 33 (informationspligten)

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion gennemførte i 2015 projektet ”REACH artikel 33 informationspligten”.

I henhold til artikel 33 stk. 2 i REACH forordningen, har enhver EU-leverandør af en artikel pligt til at videregive information til en forbruger om indholdet af særligt problematiske stoffer (de såkaldte kandidatlistestoffer). Kandidatlisten er en liste over stoffer med særligt problematiske egenskaber. Det drejer sig om stoffer der har en række alvorlige effekter på mennesker, for eksempel kræftfremkaldende, reproduktionsskadelige og hormonlignende stoffer, herunder bl.a. en række ftalater der anvendes som plastblødgørere.

Informationspligten gælder hvis en artikel indeholder mere end 0,1 procent af stoffer der opgjort på EU’s kandidatliste og kun hvis en forbruger aktivt anmoder en leverandør om disse oplysninger. Informationerne skal leveres inden for 45 dage og leverandøren skal som minimum oplyse stoffets navn. Hvis artiklen ikke indeholder mere end 0,1 procent af kandidatlistestoffer har leverandøren ikke pligt til at svare.

Det, at der findes et kandidatlistestof i en artikel, er imidlertid ikke ensbetydende med, at der er en risiko ved at bruge varen.

I projektet blev 50 produkter (artikler) af blød plast fra forskellige leverandører undersøgt. Kemikalieinspektionen sendte anmodninger (ved brug af Forbrugerrådet Tænk’s ”Tjek Kemien” mobil app) til leverandørerne af produkterne om at informere i henhold til art. 33 stk. 2. Derefter blev produkterne sendt til analyselaboratorie for bestemmelse af indholdet af en række ftalater der er opgjort på kandidatlisten. Efterfølgende blev resultaterne af analyserne sammenholdt med de svar der blev modtaget via app forespørgslerne.

I 11* af de 50 produkter blev der fundet mere end 0,1 % indhold af ftalater. Kun en ud af de 11 leverandører svarede, at produktet indeholdt mere end de 0,1 % ftalater. Fem svarede at produktet ikke indeholdt mere end 0,1 % ftalater, selvom det var tilfældet, og tre undlod at svare på forespørgslen, mens to virksomheder ikke havde modtaget forespørgslen på grund af IT nedbrud og forkert mailadresse.

I 39 produkter blev der ikke fundet indhold over 0,1 % ftalater. Leverandørerne af disse produkter var således ikke forpligtet til at svare, men det valgte 21 leverandører alligevel at gøre. Fem af disse forespørgsler nåede ikke frem til virksomhederne, b.la. på grund af forkerte mailadresser. Ved yderligere 10 forespørgsler har det ikke været muligt at finde ud af, om de nåede frem.

 * Rettelse (7. februar, 2017)

I 3 af de udtagne artikler viste testanalyserne alene et indhold af ftalaten DHNUP. DHNUP er opgjort på EU’s kandidatliste. DHNUP er en ftalatforbindelse der består af de tre ftalater; Diisoheptylphthalat, Diisononylphthalat og Diundecylphthalat. På trods af at analyserapporterne viste et indhold af ftalaten DNHUP i de 3 artikler, har det beklageligvis efterfølgende vist sig, at de 3 artikler kun indeholdt den ene af de tre ftalater, nemlig Diisononylphthalat. Diisononylphthalat er en bestandel af ftalaten DHNUP, men er i sig selv ikke opgjort på EU’s kandidatliste. Leverandørerne af disse 3 produkter var således ikke forpligtet til at svare på Kemikalieinspektionens henvendelse. Resultatet af kontrolkampagnen korrigeres derfor til at 8 artikler indeholdt ftalater på kandidatlisten. En ud af disse 8 leverandører svarede, at produktet indeholdt mere end de 0,1 % ftalater. 4 svarede at produktet ikke indeholdt mere end 0,1 % ftalater, selvom det var tilfældet, mens tre undlod at svare på forespørgslen. Miljøstyrelsen beklager fejlen. Miljøstyrelsen vurderer dog fortsat, at der er plads til forbedringer i forhold til at svare på forespørgsler hvis et produkt indeholder mere end 0,1 % problematiske stoffer.

Se mere her  om resultat af kontrolprojektet.