Kampagne om Ekstrem pH

Kemikalieinspektionens kontrol med blandinger med ekstrem pH

I forbindelse med en kampagne i 2011 blev Kemikalieinspektionen opmærksom på, at mange rengøringsmidler var klassificeret og faremærket som lokalirriterende på trods af, at produkterne havde en ekstrem pH-værdi – dvs. pH ≤ 2 eller pH ≥ 11,5.
Produkter med ekstrem pH skal - medmindre in-vitro tests viser noget andet - klassificeres og faremærkes som ætsende.

Kemikalieinspektionen startede derfor en kampagne op med fokus på produkter med ekstrem pH. Kampagnen startede i januar 2013 og løb frem til november 2013.

Kemikalieinspektionen udtog produkter med ekstreme pH-værdier i byggemarkeder og hos forvehandlere, der ikke var klassificeret og faremærket som ætsende og undergøte om dette var korrekt.

I alt 161 produkter som trærens, ovnrens og kalkfjerner blev kontrolleret. Godt halvdelen af produkterne havde forkerte faresymboler.

Der blev givet 73 salgsforbud og påbud om tilbagetrækning af produkterne, og de er nu fjernet fra butikkerne.

Læs miljøministernens pressemeddelelse d. 15 november 2013 Ætsende rengøringsmidler fjernet fra byggemarkeder .