Aktivstoffer i bekæmpelsesmidler

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion gennemførte i 2016 en kontrol, hvor indholdet af aktivstoffer i godkendte pesticider og biocidholdige produkter blev analyseret for at undersøge, om der var overensstemmelse mellem produktspecifikationen og det deklarerede indhold. Der blev udtaget prøver hos importører, forhandlere til professionelle og hos forhandlere til private. I alt blev der undersøgt 30 pesticider og 5 biocidholdige produkter. Resultatet viste, at indholdet af aktivstoffet i 1 pesticid ikke var indenfor den accepterede tolerance, der er fastlagt i bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler og i pesticidforordningen.

Resultatet af analyserne er publiceret i rapporten: Control of Pesticides and Biocides 2016