Kemikalieinspektionens Strategi

Målet med Kemikalieinspektionens kontrol er at skabe tryghed i befolkningen med hensyn til miljø og sundhed ved anvendelsen af kemiske produkter i hverdagen. Og sikre, at vi lever op til EU-kravene om kontrol.

Hvem kan forvente tilsyn og hvorfor

  • Tilsynet er rettet mod produkter og brancher med særlig risiko for miljø og sundhed.
  • Tilsyn hos detailhandlen suppleres med tilsyn hos producenter og importører.
  • Virksomheder, der overholder lovgivningen, udsættes for mindre kontrol.
  • Vi fastlægger niveauet for vores tilsyn på baggrund af en risikoanalyse. En analyse, som bygger på alvoren ved overtrædelsen samt sandsynligheden for, at overtrædelsen sker.

Hvordan håndhæver vi

  • Vi gennemfører en konsekvent håndhævelse med vægt på retssikkerhed og proportionalitet, så ulovlige produkter fjernes fra markedet.
  • Vi opbygger et højt fagligt niveau i samspil med andre tilsynsmyndigheder i Danmark, Norden og EU.
  • Vi har et tæt samarbejde med andre dele af Miljøministeriet og relevante myndigheder og et tillidsfuldt samspil med relevante brancher og erhvervsorganisationer.