Hvad gør Kemikalieinspektionen, hvis der er tale om en overtrædelse af bagatelagtig karakter ?
Kemikalieinspektionen vurderer i hver enkelt sag, om der er tale om en overtrædelse af bagatelagtig karakter eller en overtrædelse, hvor Kemikalieinspektionen skal skride ind overfor det ulovlige forhold.
Hvad gør Kemikalieinspektionen, når der er et ulovligt forhold?
Når Kemikalieinspektionen får kendskab til et ulovligt forhold, meddeler Kemikalieinspektionen den for forholdet ansvarlige, at det skal bringes til ophør.
Hvis det ikke er tilstrækkeligt til at standse det ulovlige forhold vil Kemikalieinspektionen kræve at forholdet lovliggøres (dette kan ske ved fysisk eller retlig lovliggørelse, se mere herom nedenfor).
Hvad betyder at bringe til ophør?
Det betyder, at Kemikalieinspektionen meddeler den ansvarlige for det ulovlige forhold at forholdet skal stoppes. Meddelelsen kaldes en indskærpelse. Det kan f.eks. være i form af et salgsstop.
Hvad er en indskærpelse?
En indskærpelse er information til den ansvarlige for forholdet om, hvilke regler der gælder.
En indskærpelse skal ikke varsles efter forvaltningslovens regler, da der ikke er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Indskærpelser kan derfor heller ikke påklages.
Hvad er fysisk lovliggørelse?
Det kan f.eks. være at et produkt fjernes fra markedet, at en mangelfuld etiket påføres de nødvendige oplysninger eller at en ulovlig anvendelse stoppes.
Hvad er retlig lovliggørelse?
Retlig lovliggørelse betyder, at man tilpasser reglerne til den faktiske tilstand.
Den ansvarlige for forholdet kan f.eks. søge dispensation, så den ellers ulovlige aktivitet kan få lov til at fortsætte. Eller reglerne kan ændres, så det ikke længere er ulovligt at udføre den pågældende aktivitet.
Hvilke muligheder har Kemikalieinspektionen?
Kemikalieinspektionen har forskellige muligheder for at sikre lovliggørelse af det ulovlige forhold. Kemikalieinspektionen kan også vælge at bruge flere af mulighederne i den samme overtrædelsessag.
Kemikalieinspektionen kan blandt andet påbyde den ansvarlige, at
- give efterfølgende oplysning om faren ved stoffet, produktet eller varen, og hvordan faren kan forebygges, f.eks. at sørge for, at et kemisk produkt bliver mærket korrekt, f.eks. med farepiktogrammer.
- At afhjælpe forhold, som er årsag til faren, f.eks. ved at påbyde, at et kemisk produkt emballeres eller opbevares lovligt.
- At tilbagetage stoffet, produktet eller varen fra markedet, f.eks. ved at kalde et ulovligt produkt tilbage fra forretninger eller kunder.
- Destruere stoffet, produktet eller varen på forsvarlig vis. Kemikalieinspektionen kan f.eks. bede en virksomhed om at få destrueret et ulovligt produkt på Kommune Kemi.
Hvilke frister gælder?
Alle påbud varsles efter forvaltningslovens regler. Det vil sige at modtageren af det varslede påbud har en frist til at komme med bemærkninger til sagen, inden Kemikalieinspektionen afgør, hvad der skal ske.
Hvor lang er fristen, når man får et påbud?
Varslingsperioden er normalt 2 uger, men kan i den konkrete situation være endnu kortere afhængig af det ulovlige forholds karakter. Hvis Kemikalieinspektionen ikke har modtaget nogle bemærkninger i varslingsperioden vil endeligt påbud blive udstedt.
Hvis Kemikalieinspektionen modtager bemærkninger i høringsperioden vil Kemikalieinspektionen vurdere dem inden den endelige afgørelse bliver truffet.
Hvad kan Kemikalieinspektionen offentliggøre?
Kemikalieinspektionen kan i medfør af kemikalielovens § 47b fra 1. juli 2021 offentliggøre hvilke stoffer, blandinger, varer og produkter, som Inspektionen har håndhævet overfor, inklusiv legetøjsområdet, for så vidt angår ulovlige kemikalier.
Inspektionen kan også, med visse undtagelser (bl.a. politisager og undtagelser jf. GDPR-reglerne) med navns nævnelse af virksomheden offentliggøre oplysninger om indskærpelser, påbud og forbud mv.
Oplysningerne slettes to år efter endt håndhævelse.
Kemikalieinspektionen kan yderligere offentliggøre håndhævelser hvis det vurderes, at der en særlig fare eller risiko for miljø eller menneskers sundhed (RAPEX).
Hvad sker der, hvis Kemikalieinspektionen ikke får de oplysninger, den beder om?
Hvis Kemikalieinspektionen har anmodet om oplysninger om fx sammensætningen af et stof, et produkt eller en vare omfattet af kemikalielovgivningen og ikke får disse oplysninger har Kemikalieinspektionen flere muligheder:
- Kemikalieinspektionen kan vælge at forbyde import, salg eller anvendelse af stoffet, produktet eller varen.
- Kemikalieinspektionen kan påbyde producenten eller importøren at få analyseret stoffet/produktet/varen for at få dokumenteret, at stoffet/produktet/varen opfylder de fastsatte krav.
- Herudover kan Kemikalieinspektion også vælge at politianmelde forholdet.
Kan man klage til nogen?
Tilsynsmyndighedens afgørelse efter § 48 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Det betyder, at man må gå til en domstol og rejse en sag, hvis man ikke accepterer Kemikalieinspektionens afgørelse. Dette følger den almindelige struktur i miljølovgivningen, og er således ikke noget særligt for kemikalieloven.