Naboen er landmand og sprøjtetågen blæser ind over min grund

Langt de fleste landmænd sprøjter deres marker med omtanke og er hensynsfulde, når de sprøjter langs private haver. Som nabo til et landbrug kan du dog være uheldig at opleve, at sprøjtetågen måske blæser meget tæt på eller ind over din grund. Og du kan måske lugte pesticider, selvom de er sprøjtet relativt langt fra din grund.

Landmanden har ret til at sprøjte helt hen til skellet. Landbruget har opstillet ni bud på god sprøjtepraksis, som skal mindske sandsynligheden for, at sprøjtetågen driver i retning af naboernes haver.

Hvad gør man hvis skaden er sket?

I sjældne tilfælde kan sprøjtetågen give skader på træer, buske eller blomster. Her bør du først og fremmest tage kontakt til landmanden og gøre opmærksom på problemet, så I kan søge at finde en løsning og undgå fremtidige skader. Landmanden kan desuden anmelde den aktuelle skade til sit forsikringsselskab. Landmandens ansvarsforsikring dækker synlige og beviselige sprøjteskader i naboens have (eller på naboens mark).

Vigtigt med god dialog mellem landmænd og naboer

Hvis man føler sig generet af sprøjtetåge i sin have/på sin grund, vil det være en rigtig god idé, at tage en snak med den pågældende landmand. Dette med henblik på at begge parter forsøger at forstå hinandens situation. Spørg evt. efter om der sprøjtes med gødning eller pesticider, hvilke pesticider der er i sprøjtetanken, hvad han sprøjter imod og tale med ham om, hvad han evt. kan gøre for at minimere de gener, som du oplever i din have.

Hvis du føler dig utryg ved at opholde dig i haven, mens landmanden sprøjter, kan du bede om, at han varsler dig, inden han sprøjter. 

Hvis der fx er opstået skader i haven og det ikke er muligt at tale sig frem til en løsning og problemet fortsætter, kan man melde landmanden til politiet og anlægge et civilt søgsmål ved retten.

Ulovlige pesticider

Har du begrundet mistanke om, at landmanden foretager sig en ulovlig handling vedr. brugen af pesticider, bør du kontakte Landbrugsstyrelsen, Fysisk Jordbrugskontrol, Miljø på tlf. 33 95 80 00  eller e-mail .

Landbrugsstyrelsen står bl.a. for kontrollen af landmændenes sprøjtejournaler og opbevaring af bekæmpelsesmidler. Styrelsen vil på baggrund af din henvendelse vurdere om der er grundlag for at undersøge forholdene hos den pågældende landmand nærmere.

God sprøjtepraksis

Landbruget har nogle bud på god sprøjtepraksis, der mindsker risikoen for afdrift. Nogle af disse bud til landmanden lyder således:

  • Sprøjt ikke det yderste spor, når vinden bærer mod naboejendomme og naturfølsomme arealer
  • Hold 1-2 meters afstand til kanten af marken i vindstille vejr
  • Luk yderste bomsektion ved risiko for afdrift
  • Sænk bomhøjden til 35-40 cm over afgrøden
  • Sprøjt ikke ved vindhastigheder over 3-5 m/s
  • Kør med lav hastighed
  • Sænk trykket til to bar
  • Brug lavdrift- eller injektionsdyser
  • Sprøjt om natten/tidlig morgen og aften, når der er vindstille