Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Golfbaner

Golfbaner med mindst 9 huller skal indberette deres sprøjtemiddelforbrug til Miljøstyrelsen.

Golf

Reglerne om anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner (golfbekendtgørelsen) betyder bl.a. at golfklubberne skal indberette deres sprøjtemiddelforbrug og – belastning til Miljøstyrelsen, og at Miljøstyrelsen har fastsat belastningslofter for, hvor meget sprøjtemiddelforbruget på banerne må belaste grundvand, natur og sundhed.  Bag reglerne står et bredt flertal i Folketinget bestående af Socialistisk Folkeparti, De Radikale, Socialdemokraterne, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Reglerne omfatter også krav om og til sprøjtejournaler, krav til driften, herunder ved nyanlæg og dispensationsmuligheder ved nyanlæg, krav om alternativ bekæmpelse, regler vedr. bekæmpelse af invasive arter og en række andre ting. 
Miljøstyrelsen fører kontrol med de indberettede sprøjtedata i GreenData og golfklubberne kan blive politianmeldt og straffet med bøde, hvis kravet om indberetning ikke overholdes, belastningslofterne overskrides, krav om og til sprøjtejournaler ikke overholdes, hvis sprøjtemiddelforbrug og belastning ikke gøres tilgængelig for offentligheden, eller hvis vilkår knyttet til en eventuel dispensation tilsidesættes.

Den fysiske kontrol ude på golfbanerne gennemføres af NaturErhvervstyrelsen.

Baggrund

Golfbanerne dækker 12.000 hektar, og der blev i 2011 brugt ca. 2 tons sprøjtemidler på banerne. Tidligere eksisterede der en frivillig aftale fra 2005 mellem golfklubberne og Miljøministeriet om at mindske forbruget af sprøjtemidler. Aftalen gik ud på, at golfklubberne i 2008 skulle nedbringe forbruget til 0,1 kg aktivstof pr. hektar. I 2008 var forbruget på 0,23 kg pr. hektar og dermed langt fra reduceret tilstrækkeligt. Siden da er forbruget faldet yderligere, men uden at målet er nået.

Rapport, der danner grundlag for reglerne,  (2012) 

Aftale om udfasning af pesticidforbruget på danske golfbaner  (2011) 

Læs den nu historiske aftale om afvikling af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber (2005)