Få din autorisation

Bliv guidet i hvordan du benytter Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler (MAB)

Gå til autorisationssystem for bekæmpelsesmidler

For at få en autorisation via MAB, gælder følgende fremgangsmåde (og du kan evt. få hjælp ved at klikke på og benytte denne vejledning ):

  1. Autorisationer udstedes i Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler (MAB) via digital selvbetjening. Klik i feltet ovenfor for at komme til MAB.
  2. Når du skal autorisere dig, skal du bruge din personlige NemID for at logge ind på MAB.
  3. Når du er logget ind på MAB, bliver du guidet igennem systemet trin for trin frem mod eventuel betaling, hvor du skal bruge dit betalingskort, og efterfølgende udstedelse af autorisationen. Første autorisation indenfor en nærmere fastsat frist er gebyrfri.
  4. Du kan i systemet knytte dig til det CVR nummer, der hører til den virksomhed, du arbejder for. Det vil i forbindelse med ordre og køb være en fordel for dig og din arbejdsgiver.
  5. Autorisationen kan hentes direkte i autorisationssystemet, men sendes også med Digital Post. Du kan printe din autorisation, men det er ikke et krav, at du kan fremvise et dokument i forbindelse med køb eller bestilling af bekæmpelsesmidler. Det er tilstrækkeligt hvis du kan oplyse dit autorisationsnummer.

MAB er udviklet, så det via en database i Undervisningsministeriet trækker oplysninger om stort set alle personer, der i løbet af de seneste år har erhvervet et sprøjtecertifikat, sprøjtebevis, forhandlercertifikat eller har deltaget i relevante opdateringskurser.

Er disse certifikater/beviser/opdateringskurser yngre end fire år, kan man ved at følge ovenstående proces i MAB systemet få en autorisation. Er de derimod ældre end fire år, er der behov for at gennemføre et relevant opdateringskursus før en autorisation kan opnås.

MAB indeholder også oplysninger om alle, der har erhvervet en uddannelse og efterfølgende autorisation til gasning af skadevoldere (tidligere MX bevis), både til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise, hvorfor disse personer kan søge en G1- autorisation via MAB. Endvidere indeholder MAB oplysninger om de personer, der har taget uddannelse i Sverige eller Tyskland i gasning af skadedyr i lagre af korn, frø og lign., hvis Miljøstyrelsen efterfølgende har fremsendt dispensation eller autorisation til de enkelte personers anmodning om dette. Disse personer kan på den baggrund erhverve en G2-autorisation via MAB.