Gasning af skadedyr i kornlagre - G2-autorisation

Kurser i gasning af skadedyr i fx korn- og andre frølagre udbydes ikke i Danmark, men Miljøstyrelsen har godkendt to typer af kurser. Et, der udbydes i Sverige og et, der udbydes i Tyskland.

Fra 1. juli 2017 skal man ud over uddannelsen og en tidligere udstedt dispensation udstedt af Miljøstyrelsen nu autorisere sig i MAB. Derved opnår man en G2-autorisation.

En G2-autorisation opnås ved at have gennemført et af de to kurser, som Miljøstyrelsen har godkendt. Herefter ansøges via MAB om en autorisation. Der skal vedlægges dokumentation for gennemførelse af det relevante kursus.

Har du allerede et af de to kurser, gå direkte til MAB og få din autorisation.

Kurset i Sverige  udbydes normalt en gang om året af Folkhälsomyndigheten og gennemføres på svensk. Kursets gyldighed er 5 år.

Bundeslehranstalt  i Tyskland udbyder kurser med baggrund i Technische Regel für Gefahrstoffe 512 . Der udbydes både et grundkursus og et opfølgningskursus. Kurserne gennemføres på tysk.

Tidligere dispensationer

Tidligere har Miljøstyrelsen udstedt dispensationer til gasning af skadedyr i kornlagre mv. på baggrund af uddannelser gennemført i Sverige og Tyskland. Dispensationer udstedt før den 1. januar 2014 gælder indtil den 30. juni 2018, hvis de ikke indeholder en tidligere udløbsdato. Efter udløbsdatoen af dispensationen skal du igen gennemføre en af de anerkendte gasningsuddannelser i Sverige eller Tyskland og herefter forlænge din G2-autorisation.

Selv om du har en dispensation, skal du via MAB have en S2-autorisation for at kunne købe og bruge gasningsmidler til gasning af skadedyr i kornlagre mv. efter den 1. april 2017.

Fratagelse af autorisation

Overtræder du reglerne om autorisation, kan du straffes med bøde. Autorisation kan i helt særlige tilfælde frakendes igen, hvis du dømmes for grove eller gentagne overtrædelser af reglerne på området.