Bier, neonikotinoider og bejdsning af vinterraps

Billede af bi på blomst

Der findes mere end 200 arter af bier i Danmark, hvor honningbien blot er én af dem. Der har den seneste periode været debat om brugen af insektmidler med neonikotinoiderne clothianidin og thiamethoxam til bejdsning af vinterraps i Danmark. Det er Miljøstyrelsens faglige vurdering, at den begrænsede danske anvendelse af midlerne ikke udgør en risiko for bier.

Hvorfor mener Miljøstyrelsen, at bierne ikke tager skade ved brugen af neonikotinoider, når EU har forbudt anvendelsen i raps?

EU-forbuddet fra 2013 gælder bl.a. for bejdsning af blomstrende afgrøder og er baseret på anvendelse af en højere dosis. I Danmark har vi givet dispensation fra forbuddet til bejdsning, fordi neonikotinoider bruges anderledes. Der er tale om en lavere dosis, end man har brugt i andre lande og dispensationerne er kun givet til bejdsning af vinterraps.  Når man sår afgrøden om efteråret, går der lang tid, før bierne trækker på afgrøden om foråret, hvor rapsen blomstrer. Når bejdsningen sker om vinteren, vil en del af stofferne være nedbrudt til foråret.  EU-Kommissionen har accepteret den danske dispensation.

Hvorfor har landbruget behov for at bruge pesticider i rapsmarker?

Det er for at beskytte planterne mod ødelæggende angreb af rapsjordlopper.

Hvad er alternativerne til at bruge neonikotinoider til bejdsning af vinterraps?

Alternativet er at sprøjte hele marken. Det indgår i Miljøstyrelsens vurdering, at alternativet for landmændene er at sprøjte 1-2 gange med insektmidler i rapsmarken – og det vil udgøre en større belastning for miljø og bier. Det skyldes, at midlerne sprøjtes ud over hele marken i stedet for, at der sidder noget bejdsemiddel på selve frøet, når det sås i jorden. Det vurderes, at sprøjtning af raps i stedet for bejdsning vil øge den samlede pesticidbelastning i Danmark. 

I Sverige har man valgt at bruge forsigtighedsprincippet og forbudt anvendelsen af neonikotinoider. Hvordan kan det være, at svenskerne har en anden holdning?

Det er fordi, de svenske landmænd har anvendt midlet på en anden måde, end man gør i Danmark. De har brugt højere dosis – på rapsfrø, der er sået om foråret. Altså kort tid før bierne flyver ud på marken. Miljøstyrelsen foretager en faglig vurdering ud fra den dokumentation og den viden, vi har om den konkrete anvendelse under danske forhold. Og herhjemme gælder dispensationen til en meget begrænset anvendelse med lav dosis og kun til vinterraps – som, Miljøstyrelsen ikke vurderer, udgør en risiko for bier.

Hvordan kan man være sikker på, at bierne ikke lider skade i Danmark, når de flyver ud på de blomstrende rapsmarker om foråret?

Miljøstyrelsen baserer vurderinger på den dokumentation og viden, der findes om emnet. Der findes ikke dokumentation for, at den danske anvendelse af neonikotinoider til bejdsning af vinterraps udgør en risiko for bier. Tværtimod er der fx nye tyske undersøgelser, der ikke kan vise en sammenhæng mellem en anvendelse som den danske og effekter på bier.

På verdensplan er der konstateret massedød af bier. Hvis det ikke skyldes brugen af neonikotinoider – hvad skyldes det så?

Eksperter mener, at det skyldes et sammenfald af forskellige faktorer – herunder særligt den lille parasit varroamiden og mangel på føde og i mindre omfang sprøjtning med pesticider.

Der ses også vinterdødelighed blandt danske honningbier – hvordan hænger det sammen?

I forhold til vinterbidød i Danmark viser Danmarks Biavlerforenings opgørelser, at vinterdødelighed blandt danske honningbier i flere år var større, før det første af de tre neonikotinoider blev godkendt til anvendelse i Danmark i 1998.

Der er ikke vist nogen sammenhæng mellem anvendelsen af neonikotinoider og vinterdødelighed herhjemme. Danmarks Biavlerforening konkluderer i deres blad fra juli 2017 at ”varroamider og dårligt fodrede vinterbier spiller en væsentlig rolle i dette års vintertab”.

Vi har ikke i Danmark set eksempler på, at bierne er blevet påvirket efter brug af neonikotinoider. Men det er et område, som Miljøstyrelsen følger tæt, og hvis der komme nye undersøgelser, som viser, at der er en reel risiko ved nogle af de anvendelser, som er godkendt i Danmark, vil Miljøstyrelsen tage godkendelserne op til fornyet vurdering og om nødvendigt indføre yderligere begrænsninger.