Sagsbehandlingstider

Sagsbehandlingstiderne er udtryk for den maksimale tid, som hovedparten af sagerne behandles indenfor i Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsens sagsbehandlingstider regnes fra det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger er indsendt fra borgerens, virksomhedens eller myndighedens side. For sager med faste ansøgningsfrister regnes den anbefalede sagsbehandlingstid fra ansøgningsfristens udløb.

Sagsbehandlingstiderne herunder er udtryk for den maksimale tid, som hovedparten af sagerne behandles indenfor. I de tilfælde, hvor Miljøstyrelsen ikke kan overholde den udmeldte sagsbehandlingstid, bliver borger/virksomhed/myndighed orienteret herom samt om, hvornår sagen forventes færdigbehandlet.

I øvrigt gælder det, at alle sager naturligvis bliver behandlet hurtigst mulig. Flere sager bliver derfor behandlet på kortere tid end den udmeldte sagsbehandlingstid. Miljøstyrelsens forskellige sagstyper er ikke sammenlignelige. Derfor varierer målsætningerne for sagsbehandlingstider fra sagstype til sagstype.

Sagsbehandlingstider for forskellige godkendelsestyper

Godkendelse af et nyt plantebeskyttelsesmiddel efter pesticidforordning 1107/2009

Mål

Ansøgning om godkendelse, hvor Danmark er zone rapporteur

1-1½ år

Ansøgning om gensidig anerkendelse, hvor et andet land i Nord zonen har været zone rapporteur

4 mdr.

Ansøgning om gensidig anerkendelse, hvor et land udenfor Nord zonen har været zone rapporteur

4 mdr.

Ansøgningen om godkendelse vurderes at være komplet

6 uger

Ansøgning om godkendelse af et middel, indeholdende et lav-risiko aktivstof.

4-10 mdr.

Ansøgning om parallel godkendelse

45-55 dage.

 

Godkendelse af andre typer af ansøgninger for plantebeskyttelsesmidler

Mål

Ansøgning om forsøgsmæssig afprøvning

3 mdr.

Ansøgning om dispensation til brug af ikke godkendte midler

Op til 6 mdr.

Ansøgning om udvidet anvendelse, formuleringsændringer og mindre anvendelser (tidl. off-label)

Op til 1½ år – afhængig af kompleksitet og behov for eksterne høringer

Tilladelse til salg af giftige stoffer

2 uger

Anerkendelse af gennemført giftkursus
Ved erhvervsmæssig udbringning af meget giftige bekæmpelsesmidler

4 uger

Tilladelse til udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer

4 uger