Klassificering, mærkning og emballering i overgangsperioden

Plantebeskyttelsesmidler, der er mærket i henhold til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet, må være på markedet med den eksisterende mærkning frem til den 14. juni 2015.

Blandinger kan klassificeres, mærkes og emballeres efter præparatdirektivet indtil den 1. juni 2015, dog kan blandinger før den 1. juni 2015 også klassificeres, emballeres og mærkes efter klassificeringsforordningen. Dette er valgfrit.

Plantebeskyttelsesmidler må indtil den 14. juni 2015 være mærket og emballeret efter de gamle regler i plantebeskyttelsesmiddeldirektivet.

Efter den 14. juni 2015 skal midlet være mærket og emballeret efter pesticidforordningen samt mærkningsforordningen. Mærkningsforordningen er tilknyttet pesticidforordningen og trådte i kraft den 14. juni 2011.

For midler der er godkendt og ikke skal revurderes før efter 1. juni 2015, skal godkendelsesindehaver indsende forslag til omklassificering, samt udkast til ny etiket.

Et godkendt og markedsført middel kan omklassificeres fra de gamle regler i præparatdirektivet til de nye regler i klassificeringsforordningen via en konverteringstabel.

Kontakt Miljøstyrelsens CLP-helpdesk

Har du spørgsmål om klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer og produkter kan du kontakte Miljøstyrelsens CLP-helpdesk. Helpdesk’en samarbejder med øvrige CLP-helpdeske i EU for at sikre harmoniseret vejledning af virksomheder og borgerne. Skriv til helpdesken på: .

Læs mere om helpdesken og de forskellige regler for klassificering m.v.