Godkendte basisstoffer til plantebeskyttelse

EUs forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EF) Nr. 1107/2009 giver mulighed for, at såkaldte basisstoffer kan godkendes til brug i plantebeskyttelsesøjemed.

Hvad er et basisstof?

Et aktivstof kan godkendes som basisstof, hvis det er godkendt til brug i anden sammenhæng end plantebeskyttelse i EU, og hvis en ekspertvurdering i henhold til Plantebeskyttelsesforordningen viser, at stoffet har effekt i plantebeskyttelsessammenhæng samtidig med, at stoffet hverken har umiddelbare eller forsinkede skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet.

Specifikt nævnes, at et basisstof er et aktivstof, som:
a) ikke giver anledning til bekymring, og
b) ikke i sig selv kan forårsage hormonforstyrrende, neurotoksiske, eller immunotoksiske virkninger, og
c) ikke primært anvendes til plantebeskyttelse, men alligevel er brugbart til plantebeskyttelse, enten direkte eller i et produkt bestående af stoffet og et usammensat opløsningsmiddel, og
d) ikke er markedsført som plantebeskyttelsesmiddel.

Et godkendt basisstof må altså ikke markedsføres som et sprøjtemiddel eller omformuleres til dette formål og har således heller ikke databeskyttelse, men må bruges i hele EU som sprøjtemiddel uden yderligere godkendelse eller tidsbegrænsning.

Begrænsninger

Det er vigtigt at bemærke, at godkendelserne gives på en række vilkår fx i forhold til krav til renhed af basisstoffet, og at vurderingen er foretaget på basis af en veldefineret brug (fx doseringer, afgrøder og skadegørere). Disse vilkår er nævnt i optagelsesforordningerne og i review rapporterne for de enkelte basisstoffer. Det er derfor vigtigt , at man, som bruger, læser de respektive dokumenter grundigt, inden godkendte basisstoffer benyttes til plantebeskyttelse. Som information til brugerne har Miljøstyrelsen forfattet en brugsanvisning på dansk på basis af godkendelsesdokumenterne.

Ansvar

Det er derudover vigtigt at bemærke, at eftersom basisstoffer ikke markedsføres som sprøjtemidler, er der ikke produktansvar knyttet til denne brug. Det er derfor brugerens eget ansvar, hvis der fx kommer skader på afgrøden som følge af behandlingen med et basisstof. Det anbefales derfor, at basisstoffet afprøves på få planter, før hele afgrøden behandles.

Godkendte basisstoffer pr. 1. april 2017 (brugsanvisninger på dansk er pt. under udarbejdelse):

Link til EU Pesticid databasen

Her findes brugsanvisninger på engelsk

Basisstof

Afgrøde

Friland (F), Væksthus (V) eller Indendørs-opbevaring (I)

Skadevolder eller virkningsmekanisme

Calcium hydroxide

Læsket kalk

 

 

 

Chitosan hydrochloride

(CAS nr. 9012-76-4)

Chitosan hydroklorid

Biostimulering af afgrødens egne forsvarsmekanismer

 

Frugter og bær

F,V

Biostimulering af afgrødens egne forsvarsmekanismer mod patogene svampe og bakterier

Grøntsager, korn, krydderier, samt afgrøder til foder

Bejdsemiddel til korn, kartofler og sukkerroer

F

Diammonium phosphate

Diammonium fosfat

Frugttræer inkl. kirsebær, samt andre afgrøder hvor C. capitata forvolder skade

F

Middelhavs-frugtflue ( Ceratitis capitata )

Kirsebærflue ( Rhagoletis cerasi )  

Oliventræer

Bactrocera oleae

Equisetum arvense L.

 

Agerpadderokke

 

Biostimulering af afgrødens egne forsvarsmekanismer

Frugttræer

 

Æbler

 

Ferskner

F

Svampesygdomme såsom skurv (æbleskurv)

 

Meldug ( Podosphaera leucotricha )

 

Ferskenblæresyre( Taphrina deformans )

Vindruer

Dunet meldug ( Plasmopara viticola ),

 

Meldug ( Erysiphe necator )

Agurker

 

V

 

Meldug ( Podosphaera xhantii )

V,F

Svampesygdomme i rødderne såsom kimskimmel ( Pythium spp.)

Tomater

F

Kartoffelbladplet ( Alternaria solani ) og Septoria-bladplet

( Septoria lycopsersici

Fructose

Fruktose

Biostimulering af afgrødens egne forsvarsmekanismer

Æbler

 

Frugtviklere såsom æblevikler ( Cydia pomonella )

Lecithins

Lecitin (fosfolipid)

Frugttræer

(inkl. æbler og ferskner)

F

Meldug ( Podosphaera leucotricha )

 

Ferskenblæresyge ( Taphrina deformans )

Stikkelsbær

Meldug

( Microsphaera grossulariae )

Grøntsager fx agurker

Meldug ( Podosphaera xhantii )

Salat

Meldug ( Erysiphi cichoracearum )

Vårsalat

Meldug (Erysiphi polyphaga)

Tomat

Skimmelsvamp (Phytophthora infestans )

Endive /julesalat

Skimmelsvamp ( Alternaria cichorii )

Prydplanter (især roser)

Meldug og andre svampesygdomme

Vindruer

Meldug ( Plasmopara viticola, Erysiphe necator

Salix spp.

Pilebark

(hjemmelavet afkog)

Frugttræer

Ferskner

F

Bladsvampesygdomme fx ferskenblæresyge ( Taphrina deformans )

Æbler

Bladsvampesygdomme såsom skurv ( Venturia inaequalis ) og meldug ( Podosphaera leucotricha )

Vindruer

Dunet meldug ( Plasmopara viticola )

Meldug ( Erysiphe necator )

Sodium hydrogen carbonate

Natron

Bemærk, at der er forskel på planters sensitivitet overfor natron; test koncentrationen på en lille del af afgrøden for fytotoksiske effekter inden omfattende anvendelse.

 

Bemærk, at volumen og dosering varierer alt efter plantestørrelse, samt at koncentrationer højere end 1-2 % kan være skadelig for planter.

Grøntsager, bær, prydplanter

F,V

 

Vindruer

F

Vinmeldug

( Uncimula necator )

Æbler

Æbleskurv

( Venturia inaequalis )

Appelsiner, kirsebær, æbler, papaya

F, I

Opbevaringssygdomme såsom blå-skimmel ( Penicillium italicum ) og grøn-skimmel (Penicillium digitatum )

Potteplanter

V

Levermosser såsom Alm. månemos ( Lunularia cruciate )

Sucrose

Sukrose

 

Æbler

F

Biostimulering af afgrødens egne forsvarsmekanismer mod frugtviklere såsom æblevikler ( Cydia pomonella )

Sweet Maize

F

Biostimulering af afgrødens egne forsvarsmekanismer mod majsmøl/majsborer ( Ostrinia nubilalis )

Sunflower oil

Solsikkeolie

Tomater

 

F

Tomatmeldug

( Oidium neolycopersici )

Vinegar

Eddike

(indeholdende max 10 % eddikesyre)

 

Til desinficering af beskæringsredskaber

Hvedefrø, hvede, durum hvede, spelt

F

Hvedestinkbrand og lign.

( Tilletia caries,  Tilletia foetida )

Bygfrø

Svampesygdomme såsom bygstribesyge

( Pyrenophora  graminea )

Grøntsager såsom gulerødder, tomater og peberfrugt

Svampe såsom Alternaria spp.

Grøntsager såsom tomater, peberfrugt og kål

F, V

Svampe ( Clavibacter Michiganensis, Clavibacter Michiganensis subsp. Michiganensis, Pseudomonas syringae ,

Xanthomonas campestris,Botrytis aclada )

Kastanje (Aesculus L.)

Løn sp. ( Acer spp.)

Prydplanter

F

Bakterie skimmel/plantesygdomme ( Pseudomonas syringae pv. Aesculi )

Rosenfamilien ( Rosaceae )

Herunder  Crataegus spp., Amelanchir, Aronia, Chaenomeles, Cotoneaster, Cydonia, Malus,Photinia, Potentilla, Prunus, Pyracantha, Prunus, Pyrus, Rosa, Sorbus og Spiraea

Ildsot ( Erwinia amylovora )

Platan ( Platanus),

Prunus sp.

Kastanje sp. ( Aesculus L.)

Sophora spp.

Lind ( Tilia sp.)

Svampe såsom ildporesvampe ( Phellinus ) og tøndersvamp ( Fomes fomentarius )

Elm

(ikke Lutèce variaten)

Ulmus spp.

Svampe ( Ophiostoma spp.)

Løn (fx Ahorn)

Acer sp.

Skyrækker ( Ailanthus altissima )

Visnesyge ( Verticillium spp.)

Kastanje (Aesculus L.)

Løn sp. ( Acer spp.)

Birk ( Betula sp.)

Bøg ( Fagus spp.)

Ahornsodbark ( Cryptostroma corticale )

Whey

(CAS nr. 92129-90-3)

Valle

 

Agurk, zucchini squash

V

Meldug ( Podosphaera fusca , Podosphaera xanthii , Golovinomyces / Erysiphe cichoracearum , Erysiphe orontii, Sphaerotheca fuliginea , Leveillula cucurbitacearum

Hydrogen peroxide

 

Brintoverilte

 

 

Grøntsager såsom tomater

V

Til desinficering af beskæringsredskaber , inkl. diverse sakse, mod jordbakterier (f.eks. Botrytis ).

Salat

F, V

Anvendes som bejdsemiddel til frø mod Brunbakteriose ( Xanthomonas campestris )

Haveblomster såsom frøkenhat ( Zinnia elegans )

Anvendes som bejdsemiddel til frø mod svampesygdomme (f.eks. Alternaria zinnia, Alternaria alternartia og Fusarium spp.)