Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Det bør du vide

Som tatovør er det vigtigt at sikre dine kunder en god oplevelse. Det betyder blandt andet, at du skal være opmærksom på kun at købe og bruge sikre tatoveringsfarver. Det gældener uanset om du køber dem hos en importør eller selv importerer.

Tattos på den sikre side

Næsten 15 procent af EU’s befolkning har en tatovering, men der findes ingen EU-regler for, hvilke kemiske stoffer tatoveringsfarverne må indeholde. 

Vi har gjort det nemt for dig at handle og vise dine kunder, at du bruger sikre farver. Her på tjekfarverne.dk finder du anbefalingerne og tjeklisten om sikre tatoveringsfarver samlet et sted. Hent dem og brug dem, når du bestiller farver og hvis du vil signalere, at hos dig får kunden en tattoo med tjek på farverne.   Vi har samlet dokumenterne her. 

Hvad er problemet?

Tatoveringsfarver indeholder mange kemiske stoffer. Nogle af dem er problematiske og kan give irritation, allergilignende reaktioner, infektioner og i værste fald være kræftfremkaldende. Det skader i første række kunden og i anden række din forretning og hele tattoo-branchen. 

Strategi for sikre tatoveringsfarver

Tatovørbranchen har været med til at præge en ny dansk tatoveringsstrategi, som skal sikre størst mulig effekt i forhold til at der kun bruges sikre farver. 
Læs mere

Hvad siger kunderne?

Vores analyser har vist, at dine kunder sjældent er opmærksomme på, om farverne er sikre eller ej. Det lægger et ekstra ansvar på dine skuldre som tatovør, for det er i høj grad op til dig at sikre, at tatoveringsfarverne bliver til glæde og ikke bekymring. Vil du vide om vores kommunikation med dine kunder, kan du se på  hjemmesiden Think Before You Ink , som du også kan henvise dine kunder til. 

 

Gæstetatovører

Husk, at Miljøstyrelsens anbefalinger også gælder for de gæstetatovører, som du har på besøg.