Bisphenol A

Bisphenol A (BPA) er et stof, der skader fertiliteten og er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det er forbudt i materialer der har kontakt med fødevarer til børn under tre år, men det findes i bl.a. kasseboner og sutteskjold.

Bisphenol A (BPA) er et stof, der skader fertiliteten og er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det er forbudt i materialer der har kontakt med fødevarer til børn under tre år, men det findes i bl.a. kasseboner og sutteskjold.

Bisphenol A er på EU's kandidatliste over særligt problematiske stoffer fordi det skader fertiliteten, og er på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. Det anvendes i store mængder, blandt andet til fremstilling af termopapir og plasttypen polycarbonat. Termopapir anvendes eksempelvis til kasseboner, og polycarbonatplast er en klar, slag- og brudfast plasttype, der anvendes til mange typer af produkter.

Der er i dag meget viden om BPA, men i videnskabelige kredse er der fortsat uenighed om, hvor høje koncentrationer der skal til for, at stoffet giver effekter. Uenigheden går på, at nogle undersøgelser på dyr viser, at bisphenol A er skadeligt ved meget lave koncentrationer– også kaldet lav-dosiseffekter.

Et af problemerne ved mange af forsøgene, som viser effekter ved lave koncentrationer er, at der er stor usikkerheder ved forsøgsbetingelserne. Miljøstyrelsen følger udviklingen på området tæt.

Kasseboner

Hovedparten af boner og kvitteringer er trykt på varmefølsomt papir, såkaldt termopapir, som indeholder bisphenol A.Det har vist sig, at forbrugere bliver udsat for bisphenol A ved kontakt med kasseboner og i de senere år er flere supermarkedskæder dog begyndt at udfase brugen af termopapir, som indeholder dette stof. Sidste år blev EU-medlemslandene enige om at forbyde BPA i termopapir og dette forbud vil træde i kraft den 2. januar 2020.

Gode råd om boner og kvitteringer 

Inden forbuddet træder i kraft, kan du begrænse din kontakt med boner og kvitteringer ved:

  • At sige nej tak til at modtage dem, vaske hænder efter du har rørt ved dem og tage kopi af kvitteringer.
  • Undlade at lade dit barn lege med boner eller kvitteringer.
  • Du kan undersøge din bon ved at kradse i overfladen med en mønt eller et andet redskab. Hvis der kommer en sort streg frem, er den trykt på termopapir og kan derfor have bisphenol A i overfladen.

Sutteflasker og narresutter

I Danmark har der siden 2010 været forbud mod bisphenol A i materialer til fødevarekontaktbestemt til børn under 3 år. Et forbud mod bisphenol A i sutteflasker blev indført i EU i 2011.Sutteflasker og andre fødevarekontaktmaterialer til små børn, som er købt efter 2010, indeholder derfor ikke bisphenol A.

Skjoldet på narresutter kan i nogle tilfælde også være lavet af polycarbonat, som kan afgive bisphenol-A. Der findes dog mange forskellige typer af sutter, hvor skjoldet ikke er af polycarbonatplast. Miljøstyrelsens undersøgelse viser, at udsættelsen fra sutter er meget lavere end fra sutteflasker, og at der ikke er nogen risiko ved, at et barn anvender sutter med skjold af polycarbonat.

Tip om narresutter

Hvis du vil undgå at dit barn udsættes for bisphenol A fra narresutter kan du vælge at købe sutter, hvor skjoldet er lavet af et andet materiale end polycarbonat. Vær opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor du ikke kan se, hvilken plasttype sutten er lavet af. Vælg i stedet en sut, hvor det er angivet, hvilken plasttype, der er brugt.

Miljøstyrelsens rapport om afgivelse af bisphenol A fra kasseboner og sutter:
Undersøgelse af afgivelse af bisphenol A fra kasseboner og sutteskjold