Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Hvad gør du, hvis du ikke kan få svar i butikken?

undefined

Det kan være svært for butiksekspedienterne at rådgive forbrugerne om fluorstoffer i udendørstøj, selvom de gerne vil hjælpe.

Viden om fluorstoffer er nemlig kompliceret. Fx findes de i noget tøj og ikke i andet. Det kan derfor være svært for butikkerne at vide, hvilke kemikalier der er brugt i produktionen af udendørstøjet, fordi meget tøj produceres i Østen, og fordi mange forskellige leverandører er involveret i produktionen.

Beskrivelserne på tøjet kan også være indviklede og på forskellige sprog. Og der findes i øjeblikket ikke udendørstøj mærket med nogen af de officielle miljømærker.

Du kan dog kigge efter disse mærkninger og betegnelser:

Fri for fluorstoffer, PFC-fri, Fluorocarbon free og Fluorine free.

Kig efter tekstiler som deklarerer, at de er ”fri for fluorstoffer”, ”PFC-fri”, ”Fluorocarbon free”, ”fluorine-free” eller "fluorfri".

 Logo: Bionic-finish® ECO

Tekstiler som er mærket med ” Eco” har en fluorfri imprægnering. Du skal være opmærksom på, at der godt kan være anvendt en fluorbaseret membran sammen med fluorfri imprægnering.

 

 Logo: Ecorepel

Tekstiler, som er mærket med ”eco-repel”, har en fluorfri imprægnering. Du skal være opmærksom på, at der godt kan være anvendt en fluorbaseret membran sammen med en fluorfri imprægnering.

En del fluorstoffer er stadig lovlige. Udendørstøj med disse fluorstoffer er derfor helt lovlige produkter, hvor butikspersonalet ikke har pligt til at vide, om der er fluorstoffer i udendørstøjet. Derfor kan forbrugerne ikke altid forvente, at alle butiksmedarbejdere på stående fod kan rådgive om fluorstoffer i udendørstøj. Der findes dog enkelte undtagelser: Hvis der er fluorstoffer i udendørstøjet, som findes på den såkaldte kandidatliste, skal butikken inden for 45 dage kunne svare på, om disse findes i produktet. Læs mere her.

Heldigvis kan du selv gøre noget, hvis du vil finde udendørstøj uden fluorstoffer:

  • Gå efter tøj, som er mærket Fri for fluorstoffer, PFC-fri, Fluorocarbon free, Fluorine free eller fluorfri.  En god tommelfingerregel er, at hvis dit vandafvisende udendørstøj ikke er mærket fluorfri – så kan det være behandlet med fluorstoffer.
  • Download denne guide til din telefon og tag den med, næste gang du skal købe udendørstøj.
  • Du kan tage denne test og blive klædt bedre på til at finde udendørstøj uden fluorstoffer.
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

At fluor i tandpasta og fluor i tøj ikke er det samme ”, var blandt andet én af de myter forfatter og blogger Cana Buttenschøn fik afkræftet da hun talte med Miljøstyrelsen.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

"Jeg synes det var vildt mærkelig at spørge mig, om jeg vidste om min løbejakke indeholdt fluor. ’Mel i min jakke’?" Sådan skriver træningsekspert Michelle Kristensen på sin blog, men det var ikke mel, hun havde i sin løbejakke