Danskernes vaskevaner mv.

Miljøstyrelsen har undersøgt danskernes kendskab til kemikalier i tøjet, og bl.a. hvor gode de er til at vaske nyt tøj inden brug.

Undersøgelsen af danskernes viden om kemikalier i tekstiler er udført for Miljøstyrelsen af Epinion. Undersøgelsens resultater bygger på interviews med 1023 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

• 79 % véd, nyt tøj kan indeholde kemikalierester.
• 67 % er bekymrede over, der kan være restkemikalier i nyt tøj.

• 18 % vasker aldrig deres tøj, før de tager det på første gang.
• 38 % vasker altid deres tøj, før de tager det på første gang.

• 15 % har oplevet, at kemikalier i tøj har påvirket deres egen eller deres børns sundhed.
• De adspurgte nævner især irriteret hud, udslæt og kløe som de hyppigste reaktioner på kemikalier i nyt tøj.

• 29 % af de 18 - 25årige vasker aldrig deres tøj, før de tager det på.
• 11 % af de 36 - 45årige vasker aldrig deres tøj, før de tager det på.

• 48 % af nordjyderne vasker altid børnetøj, inden børnene får det på. • 41 % af indbyggerne i hovedstaden vasker altid børnetøj, inden børnene får det på.

• 65 % af de adspurgte kender miljømærket Svanen og ved, hvad det betyder.
• 61 % af indbyggerne i Syddanmark kender miljømærket Svanen og ved, hvad det betyder.
• 69 % af indbyggerne på Sjælland kender miljømærket Svanen og ved, hvad det betyder.
• 19 % af de adspurgte kender miljømærket Blomsten og ved, hvad det betyder.
• 28 % af de adspurgte kender miljømærket Økotex og ved, hvad det betyder.

Læs hele undersøgelsen