Støv binder kemikalier

Støvsug og tør støv af en gang om ugen, og luft grundigt ud mindst to gange dagligt i fem minutter.

Mange af produkterne i din stue afgiver kemikalier til luften. Dit sofabetræk kan være imprægneret, og dit fjernsyn kan være behandlet med flammehæmmere. Lim og lak fra nye møbler kan afgive formaldehyd og andre stoffer, som er uheldige i høje koncentrationer.

  • Kemikalier bindes i støvet i luften, og herfra kan de optages i kroppen og nå frem til dit barn via moderkagen.
  • Sørg for, at støvet bliver fjernet, ved at der luftes ud, støvsuges og tørres støv af i dit hjem.
  • Få eventuelt hjælp af andre til at holde dit hjem rent.