Tips om julespray

Sprayflasker med julesne og glimmer er blevet populære til at skabe stemning. Ofte har produkterne et stort indhold af organiske opløsningsmidler, så de skal anvendes med omtanke. Miljøstyrelsen har undersøgt spraydåser med julesne, glimmerspray, guld-, sølv-, eller bronzespray.

  • Brug altid glimmer-, guld-, sølv- eller bronzespray udendørs. Lad også produkterne tørre udendørs
  • Begræns brugen af spraydåser med julesne indendørs mest muligt, da de kan indeholde problematiske stoffer
  • Undgå at lade børn bruge spraydåserne
  • Hold spraydåsen så langt væk fra ansigtet som muligt
  • Undgå at sprøjte på huden – brug handsker, dog ikke af naturgumme - de er ikke effektive nok. Spraydåserne kan indeholde stoffer, som kan virke irriterende på huden
  • Undgå brug af spraydåserne i nærheden af åben ild eller andre antændelseskilder. De kan indeholde brandbare stoffer

Læs mere om julespray

Rapport: Kortlægning og eksponering af kemiske stoffer i julespray , Miljøstyrelsen 2002