Internationalt samarbejde

Miljø- og fødevareministeriet har på regeringens vegne ansvaret for en række globale konventioner og andre internationale aftaler. Indsatsen omfatter både de forhandlinger, der går forud for vedtagelsen af aftalerne, og den implementering og opfølgning, som følger efter.

De mest almindelige juridiske aftaler er konventioner og protokoller, hvor protokoller generelt er aftaler, som har udspring i en overordnet konvention. Andre aftaler, som ikke er juridisk, men politisk bindende, går som regel under betegnelsen charter eller deklaration.

De juridisk bindende aftaler – konventioner og protokoller - implementeres normalt både gennem EU-lovgivning og national lovgivning. Det skyldes, at både Fællesskabet som sådan og de enkelte medlemsstater som regel er med i – d.v.s. er parter til - aftalerne. Ofte sker størstedelen af implementeringen gennem EU-lovgivning, de såkaldte forordninger, som er direkte gældende i EU’s medlemslande.

Internationale forhandlinger

Der er internationale aftaler i mange fora. Beslutningerne om at starte forhandlinger om en international aftale sker som regel ved ministermøder under internationale organisationer, typisk i FN regi.

På miljøområdet er det ofte under FN’s miljøprogram, UNEP (læs mere om UNEP på www.unep.org ), eller, hvis det er en aftale i Europa, FN’s økonomiske kommission for Europa (UNECE) (læs mere om UNECE på www.unece.org ).

Der er dog også andre muligheder. Således er der truffet beslutning om at starte forhandlinger på verdenstopmøder, f.eks. FN’s konference for miljø og udvikling i Rio, hvor der blev truffet beslutning om at starte forhandlinger om Klimakonventionen, Biodiversitetskonventionen og Ørkenkonventionen. Andre aftaler er eksempelvis besluttet under den Internationale Maritime Organisation (IMO)(læs mere om IMO på www.imo.org ) og Europarådet (læs mere om Europarådet på www.coe.int ).

Mest almindeligt på miljøområdet er, at når først aftalerne er færdigforhandlet og vedtaget, er de ikke underlagt en organisation. D.v.s. de er uafhængige af de organisationer, hvor man tog beslutning om at starte forhandlinger. I praksis varetager de pågældende organisationer dog ofte sekretariatsfunktionen for aftalerne. Det sker i så fald på anmodning fra Partskonferencen, som er en international aftales bestemmende forsamling.

Miljøstyrelsen er ansvarlig for en række internationale aftaler

Miljøstyrelsen har ansvaret for en række af de internationale aftaler. Det gælder ikke mindst på kemikalie- og pesticidområdet. De centrale globale konventioner og protokoller på det område er:

Miljøstyrelsen deltager også i en række andre internationale aftaler og fora, hvor kemikalier spiller en rolle, både regionale og globale. Det gælder ikke mindst FN’s miljøprogram UNEP.

Global kemikaliestrategi - SAICM

Miljøstyrelsen har også det centrale ansvar for den globale kemikaliestrategi: Strategic Approach to International Chemicals Management .

SAICM er tiltænkt rollen som det centrale globale instrument i bestræbelserne på at nå målsætningen fra Verdenstopmødet i Johannesburg. Målsætningen lyder, at kemikalier i 2020 skal bruges og produceres på en måde, som minimerer væsentlige negative effekter på miljø og sundhed. Læs mere om SAICM på SAICM hjemmeside.

Basel konventionen

Miljøstyrelsen varetager også arbejdet inden for en lang række andre internationale aftaler. Af de vigtigste kan nævnes Basel konventionen.

Formålet med Basel konventionen er at regulere grænseoverskridende transport af farligt affald, og et af konventionens oprindelige hovedformål er at forhindre, at farligt affald eksporteres til de fattige lande. Ved konventionens 10-års fødselsdag i 1999 blev der besluttet at ændre fokus for konventionen, så formålet i højere grad bliver at sikre miljømæssig forsvarlig behandling af affald samt affaldsminimering.

Læs mere på  Baselkonventionens hjemmeside

IMO (International Maritime Organisation)

I regi af IMO arbejder Miljøstyrelsen for at sikre at ophugning af skibe foregår miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarligt. Der er således vedtaget en konvention om antibegroningsmidler (Antifouling) som dog ikke er trådt i kraft endnu.

I IMO regi arbejdes der også for at mindske forureningen fra ophugning af skibe, og der pågår forhandlinger om en konvention på området.
Læs mere om IMO på www.IMO.org.

Regionalt samarbejde

Af de bredere regionale aftaler skal her nævnes Helsinki konventionen og OSPAR konventionen. Helsinki konventionens formål er at fremme den økologiske genopbygning og bevarelse af den økologiske ligevægt i Østersøområdet. Helsinki kommissionen, refereret til som HELCOM, er det styrende organ i arbejdet under konventionen.
Læs mere om HELCOM på www.helcom.fi

OSPAR (en sammentrækning af de to konventioner, som danner baggrund for konventionen, Oslo- hhv. Paris-konventionerne), handler om beskyttelse af det marine miljø i Nordøst Atlanten, og danner ramme for det internationale samarbejde om at beskytte det marine miljø i det nordøstlige Atlanterhav. Arbejdet under konventionen ledes af OSPAR Kommissionen. Læs mere om OSPAR på www.ospar.org

Nordisk og arktisk samarbejde

Derudover deltager Danmark også i nordisk og arktisk samarbejde på miljøområdet. Danmark samarbejder i regi af Nordisk Ministerråd med de øvrige nordiske lande omkring en række miljøproblematikker. De nordiske miljøministres samarbejde bygger på flerårige miljøhandlingsprogrammer. Læs mere på Nordisk miljøministerråds hjemmeside.

Der er også vedtaget et nordiske miljøhandlingsprogram 2013-2018, der danner rammen om de nordiske landes miljøsamarbejde både inden for Norden og i forhold til nærområderne, Arktis, EU og øvrige internationale fora. Miljøhandlingsprogrammet fokuserer på fire hovedtemaer: Miljø og sundhed, havet, natur, kulturmiljø og friluftsliv og bæredygtig produktion og forbrug.
Læs mere om Nordisk miljøhandlingsprogram.

Danmark tilsluttede sig i 1991 Den Internationale Arktiske Miljøstrategi (AEPS), som udgør grundlaget for den nationale danske miljøindsats i Arktis. Arktisk Råd blev dannet i 1996 som et mellemstatsligt forum bestående af de otte arktiske staters regeringer samt syv oprindelige folkeslag. Rådet beskæftiger sig med sager af fælles interesse for lande og befolkninger i Arktis. Med dannelsen af Arktisk Råd har de otte arktiske lande udtrykt ønske om et bredere internationalt samarbejde i det cirkumpolare nord. AEPS er nu underlagt Arktisk Råd, men står stadig som hovedhjørnestenen i det arktiske miljøsamarbejde.

Målet med AEPS er at beskytte det arktiske økosystem, at beskytte, forstærke og genoprette miljøkvaliteten og den bæredygtige udnyttelse af de naturlige ressourcer i Arktis, at overvåge tilstanden af det arktiske miljø samt at identificere, reducere og som endeligt mål at eliminere forureningen. Læs mere om Arktisk Råd på www.arctic-council.org