Faktaark: Vildledende markedsføring af kosmetik

Kosmetikforordningens artikel 20 siger, at man ikke må markedsføre kosmetiske produkter på en måde, der tillægger produkterne egenskaber eller funktioner, som de ikke har.

Etiketter, salgspakninger og reklame for kosmetiske produkter må ikke have tekster, betegnelser, mærker, afbildninger eller andre figurer og symboler, der tillægger produkterne egenskaber, som de reelt ikke kan dokumenteres at have. Markedsføring skal forstås bredt og omfatter også produktnavn, emballage og reklamemateriale. 

Der kan ikke opstilles nogen faste regler for, hvornår der er tale om vildledende markedsføring. Det beror altid på en konkret og samlet vurdering af det enkelte produkt og markedsføringen af det.

Miljøstyrelsens tolkning af konkrete anprisninger

Når Miljøstyrelsen vurderer, om der er tale om vildledende markedsføring, tages udgangspunkt i, hvilke forestillinger anprisningerne fremkalder hos en almindeligt oplyst gennemsnitsforbruger.

Praktisk taget ingen kemiske stoffer eller produkter er absolut ufarlige. Udsagn som ”ufarligt” eller ”ikke sundhedsskadeligt” vil derfor som udgangspunkt være vildledende.

”Indeholder ikke allergifremkaldende stoffer”

Man kan aldrig garantere, at et kosmetisk produkt ikke er i stand til at fremkalde en allergisk reaktion hos særligt følsomme personer. Allergi udvikles meget individuelt, og der kan næppe føres bevis for fravær af allergifremkaldende stoffer. Anprisningen anses derfor for at være vildledende.

”Indeholder ikke hormonforstyrrende stoffer”

Da der ikke kan gives sikkerhed for, at alle hormonforstyrrende stoffer er kendt, kan man ikke garantere, at et kosmetisk produkt er fri for stoffer med hormonforstyrrende potentiale. Anprisningen er derfor vildledende.

Anprisninger om fravær af kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer (CMR stoffer)

Ligesom for hormonforstyrrende stoffer, kan der ikke gives sikkerhed for, at alle kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer er kendte. Kemiske stoffer klassificeret som CMR er som udgangspunkt ikke tilladt i kosmetiske produkter. Der findes enkelte undtagelser - se mere om dette under sikkerhedsvurdering .

Anprisning om fravær af kemikalier/kemi

Alle kosmetiske produkter er sammensat af kemiske stoffer, og det er derfor urigtigt at anprise et produkt som værende ”uden kemikalier”.

"Parfumefrit", "uparfumeret", "ikke tilsat parfume" mm.

Udsagnene ”parfumefrit” og ”uparfumeret” angiver, at produktet ikke indeholder parfume, også selv om der kan være tale om, at stoffet er tilsat med et andet formål, hvorimod ”ikke tilsat parfume" tilkendegiver, at der ikke aktivt er tilsat parfume. Forbrugeren vil dog næppe sondre mellem de forskellige udtryk. De vil formodentligt alle blive opfattes således, at produktet ikke indeholder parfume.

Såfremt et kosmetisk produkt indeholder et af de deklarationspligtige parfumestoffer, vil ovennævnte anprisninger altid blive betragtet som vildledende.

Se desuden Miljøstyrelsens notat om deklaration og anprisning af parfumestoffer .

"Hypoallergen"

Der er endnu ikke en official fortolkning af anprisningen “hypoallergen” i EU. Der er dog enighed om, at anprisningen kun kan anvendes i tilfælde, hvor et kosmetisk produkt er udviklet under særlig hensyntagen til at minimere dets allergifremkaldende potentiale. Samtidig skal den ansvarlige person have dokumentation, som understøtter anprisningen i form af videnskabelige pålidelige data. Hvis man vil benytte anprisningen, må produktet eksempelvis ikke indeholde kendte allergene stoffer, herunder de 26 deklarationspligtige parfumestoffer eller øvrige allergener identificeret af EU's Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed.

"Mild", "skånsom" mm.

Ved anprisninger som ”mild” og ”skånsom” skal der altid foretages en konkret vurdering af det enkelte produkt, for at kunne vurdere om anprisningerne er vildledende.

Det anbefales at tage udgangspunkt i følgende retningslinier:

  • Udtryk som "mild" og "skånsom" kan skabe en forventning hos forbrugeren om, at produktet udgør en mindre risiko end andre produkter. Dette harmonerer mindre godt med eksempelvis brug af et stof med et betydeligt allergifremkaldende potentiale, dvs et stof, der enten er klassificeret allergifremkaldende (efter CLP regler), vurderet allergifremkaldende af den videnskabelige komite for forbrugersikkerhed (SCCS) eller som ifølge praktiske erfaringer fremkalder allergi hos et betydeligt antal personer.
  • Udtryk som "mild" og "skånsom" bør ikke anvendes, hvor pH-værdien for et produkt er over 12 eller under 4.
  • Forbrugeren kan opfatte anprisningerne ”mild” og ”skånsom” som vedrørende andet end pH-værdien, eksempelvis de råvarer, der er brugt. Det skal derfor klart og tydeligt fremgå, hvad anprisningen refererer til, fx produktets egenskaber, enkelte stoffer, emballagen eller andet.

"Økologisk”

Såfremt man anpriser et produkt med at være økologisk eller at have et indhold af økologiske ingredienser, skal dette kunne dokumenteres. Forbrugerombudsmanden har i 2011 udstedt Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. i markedsføring. Det fremgår af denne vejledning, at et kosmetisk produkt kan betegnes som økologisk, hvis mindst 95 % af samtlige råstoffer/ingredienser (dvs. der bortses fra tilsat vand) stammer fra certificeret vegetabilisk og/eller animalsk økologisk produktion, der er omfattet af forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter etc.
Såfremt produktet ikke umiddelbart kan opfylde de anførte kriterier, må det vurderes konkret, om et produktet generelt kan markedsføres som økologisk. Ved en sådan vurdering vil det kunne tillægges betydning, om produktet er certificeret efter en i Europa anerkendt privat ordning eller opfylder kravene i en sådan ordning.

Kan man ikke betegne produktet som helhed som økologisk, vil man i stedet kunne angive indholdet af certificerede økologiske stoffer i procent .

Et kosmetisk produkt, der er økologisk eller har et indhold af økologiske ingredienser, anses ikke umiddelbart for at udgøre en mindre risiko i forhold til sundheden , eksempelvis i forhold til allergi. Anprisninger, der antyder, at økologiske produkter er eksempelvis mindre allergifremkaldende eller på andre måder udgør en mindre sundhedsrisiko end andre tilsvarende produkter, vil derfor som udgangspunkt  blive betragtet som vildledende.

”Naturligt”, ”naturligt forekommende” eller ”naturlig oprindelse” mm.

Som udgangspunkt vil en gennemsnitlig forbruger forvente, at et produkt med ovenstående anprisning udgør en mindre risiko for sundhed og/eller miljø end andre lignende produkter.

Der gælder her de samme betragtninger som ved brug af anprisningerne ”mild” og ”skånsom”; produktet bør ikke indeholde stoffer med betydeligt allergifremkaldende potentiale, og pH bør ikke være stærkt sur eller basisk. Samtidig skal det fremgå, hvad anprisningen henviser til.
Idet stoffer med naturlig oprindelse kan være skadelige for sundheden eksempelvis ved at være allergifremkaldende, kan udsagn om et produkts indhold af naturlige ingredienser i sig selv være svært at gennemskue for den almindelige forbruger.

Bevis for virkning

I forordningens artikel 11 er oplistet en række informationer om det konkrete kosmetiske produkt, som den ansvarlige person skal være i besiddelse af, og som myndighederne skal have nem adgang til. Heriblandt gælder det, at for produkter hvor arten eller virkningen af produktet begrunder det, skal der foreligge bevis for den anpriste virkning.

Eksempelvis vil man som ansvarlig person skulle kunne dokumentere at en solcreme har den anførte beskyttelsesfaktor.

Generelle udsagn, som vedrører virkninger, som forekommer ved almindelig brug af bestemte produktgrupper, og som man med rimelighed kan forvente, skal ikke dokumenteres. Eksempelvis at en shampoo vasker håret rent.

Ansvar

Det er den virksomhed, der er ansvarlig person , som har ansvar for at reglerne overholdes. Såfremt en distributør ændrer på anprisningerne bliver denne virksomhed til ansvarlig person, da der for så vidt er tale om et nyt produkt.

Kontrol

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med at reglerne overholdes og skal sørge for at ulovlige forhold lovliggøres. Det kan betyde, at et produkt skal trækkes tilbage fra det danske marked eller på anden måde gøres lovligt. Hvis man overtræder reglerne, kan man derudover risikere bøde eller fængsel i indtil to år

Mere viden

Kosmetikforordningen

Til forsiden om kosmetik