Undtagelse fra bekg. 1049 af 27/10/2005 ved industriel brug af VOC-holdig maling og lak til overfladebehandling af emner til fastmontering i bygninger

Reglerne i bekendtgørelse 1049 af 27/10/2005 kræver at både primær-producenter, importører og downstreambrugere, dvs. leverandører, produktionsvirksomheder og professionelle brugere sikrer sig at produkter i brugsklar opløsning overholder grænseværdier og at der er korrekt mærkning på maling og lak produkter, der anvendes til overfladebehandling af emner der fastmonteres i bygninger.

Der er i bekendtgørelse 1049 af 27/10/2005 en undtagelse der kan være relevant for virksomheder hvis de fortager industriel overfladelakering af emner til fastmontering i bygninger.

Undtagelse fra bekendtgørelse 1049 af 27/10/2005 (VOC-produktbekendtgørelsen) gælder alene for virksomheder der bliver reguleret efter bekendtgørelse 350 af 29/05/2002, der også kaldes VOC-bekendtgørelsen eller VOC-emmissions-bekendtgørelsen.

Der er centrale forskelle på reguleringsmåden i de to bekendtgørelser:

  • bekendtgørelse 350 af 29/05/2002 regulerer den samlede emission af VOC fra virksomheder, med grænseværdier der afhænger af om det f.eks. er metal eller træ der behandles med VOC-holdige produkter.
  • bekendtgørelse 1049 af 27/10/2005 begrænser VOC emission alene ved fastsatte grænseværdier for VOC indholdet i produkter der specifikt anvendes til overfladebehandling af bygninger og emner til fastmontering i bygninger.
    For at virksomheden kan reguleres efter bekendtgørelse 350 af 29/05/2002 kræves bl.a. en registrering.

Yderligere oplysninger om bekendtgørelse 350 af 29/05/2002 og om konkrete virksomheders mulighed for registrering kan fås ved henvendelse til Miljøstyrelsen, Industri (Nanna Rørbech, eller Marianne Lassen, ).


Mærkning af produkter – Producent, importør, leverandør, den enkelte produktionsvirksomhed og overfladelakerer er ansvarlig

Reglerne i bekendtgørelse 1049 af 27/10/2005 kræver at både primær-producenter, importører og downstream users, dvs. leverandører, produktionsvirksomheder og professionelle brugere sikrer sig at der er korrekt mærkning på maling og lak produkter, der anvendes til overfladebehandling af emner der fastmonteres i bygninger.

Brug af maling og lak produkter uden VOC-mærkning er kun tilladt til overfladebehandling af emner der fastmonteres i bygninger, hvis arbejdet udføres af en virksomhed der er reguleret efter bekendtgørelse 350 af 29/05/2002.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med at bekendtgørelse 1049 af 27/10/2005 overholdes og skal sørge for at ulovlige forhold lovliggøres. Det kan betyde, at der henstilles til at umærkede produkter ikke må anvendes i virksomheder der laver overfladebehandling. Hvis en virksomhed overtræder reglerne risikeres bøde eller fængsel i indtil to år.

Mere viden

Dette faktaark er udelukkende et supplement til
Faktaark: VOC i maling og lak