Regulering af ftalater i Danmark og EU

Ftalater er en gruppe af stoffer, der er igennem en lang årrække har været særlig fokus på.

Nogle ftalater har vist sig at være problematiske, men ftalater er forskellige og har forskellige effekter på mennesker og miljø.

Klassificering og risikovurdering af ftalater

Ftalaterne blev først anset som ufarlige, fordi de ikke har nogen akutte giftvirkninger, men forskning har vist, at en række af ftalaterne skader vores forplantningsevne og skal klassificeres som farlige på baggrund af dyreforsøg. Denne viden er samlet i EU's risikovurderinger. Du kan på det europæiske kemikalieagenturs (ECHA) hjemmeside finde frem til, hvilke ftalater der er klassificerede. Gå til ECHAS hjemmeside. 

Ftalaterne DEHP, DBP, DIBP og BBP er påvist også at være hormonforstyrrende i mennesker, og DEHP er også hormonforstyrrende i miljøet.

Ftalater og REACH

13 ftalater er på Kandidatlisten (april 2017). 12 af disse ftalater er klassificeret som skadelige for forplantningsevnen, og 1 ftalat har endnu ikke en harmoniseret klassificering. Udover at være klassificeret som skadelige for forplantningsevnen er fire ftalater, DEHP, DBP, DIBP og BBP, også hormonforstyrrende i mennesker, og DEHP er også hormonforstyrrende i miljøet.

Fire ftalater, DEHP, DBP, DIBP og BBP er på godkendelsesordningen. Det vil sige, at firmaer skal ansøge om produktion og brug af ftalaterne i EU. Ansøgningerne skal vurderes og godkendes af de to komitéer for henholdsvis risikovurdering (RAC) og socioøkonomisk vurdering (SEAC) under det europæiske kemikalieagentur (ECHA), der også opstiller eventuelle betingelser for anvendelsen.

Seks ftalater er herudover reguleret i legetøj og småbørnsartikler. Tre ftalater (DEHP, DBP og BBP) er forbudt i alt legetøj og småbørnsartikler, mens tre andre ftalater (DINP, DIDP og DNOP) er forbudt i legetøj og småbørnsartikler som kan komme i munden.

Miljøstyrelsen har arbejdet på et forslag til EU-regulering og det Europæiske Kemikalieagentur har, sammen med Miljøstyrelsen, fremsat et forslag om forbud mod de fire ftalater i en række produkter. Læs mere om forslaget. 

Ftalater i legetøj og småbørnsartikler

Anvendelse af ftalater i legetøj og småbørnsartikler til børn under 3 år er i dag reguleret i en særlig bekendtgørelse. Du kan læse mere i faktaarket, der beskriver reglerne: 
Faktaark: Ftalater i legetøj og småbørnsartikler

Du kan læse mere på produktsiden om legetøj, bl.a. om badeudstyr og ftalater: 
Legetøj

Ftalater i medicinsk udstyr

Offentlige indkøbere kan her finde hjælp til at undgå ftalater i visse former for medicinsk udstyr. 
Medicinsk udstyr uden mærkningspligtige ftalater

Miljøstyrelsen har herudover i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og PVC-informationsrådet fået udarbejdet en rapport om alternativer til klassificerede ftalater i medicinsk udstyr. Rapporten er fra 2014. Læs rapporten.

PVC og ftalater – er der alternativer

I Miljøstyrelsens grønne tips kan du få råd og vejledning om produkter, der indeholder PVC og ftalater. Det drejer sig om bl.a. haveslanger, gummistøvler, kontorartikler og møbler: 
Grønne tips

Notat om udskydelse af forbuddet mod salg af legetøj med ftalater, 2006 (indeholder også beskrivelse af risikovurderinger)

Vurdering af indhold af DEHP i viskelæder

Vurdering af indhold af DINP i viskelæder

Handlingsplaner og strategier

  • Status for ftalater (2003)
    Der blev i 2003 udarbejdet en stauts for anvendelsen af ftalater i alle produkter

I 1999 blev der udarbejdet en handlingsplan og strategi for anvendelse og afvikling af PVC og ftalater: