Bromerede flammehæmmere

Brom tilsættes plast for at forhindre brand i forskelligt inventar, f.eks. computere og stikkontakter. Brommen frigives dog, og ophobes i miljøet, og mistænkes for at være årsag til fosterskader og kræft. Der findes alternative flammehæmmere.

Problemets omfang

På europæisk plan udgør bromerede flammehæmmere ca. 15% af markedet for flammehæmmere. Indholdet af bromerede flammehæmmere i produkter på det danske marked udgør årligt mellem 300-600 ton.

Sådan kan du handle her og nu - Spørg efter miljømærkede produkter

Der findes i dag varer uden bromerede flammehæmmere. Udbudet er endnu ikke særlig stort, men Miljøstyrelsen opfordrer butikker, indkøbere og forbrugere til at efterspørge varer, der bærer enten det nordiske miljømærke "Svanen", EU's miljømærke "Blomsten", eller det tyske miljømærke "Blaue Engel". En mere detaljeret oversigt kan findes på:

www.ecolabel.dk

Mærkningen gælder følgende produkter:

  • pc'ere og skærme
  • printere samt fax- og kopimaskiner
  • køleskabe, frysere og opvaskemaskiner
  • plæneklippere,
  • vinduer, gulvbelægninger og træfiberplader
  • tekstiler, madrasser og møbler

Typer af bromerede flammehæmmere og deres anvendelse

Der findes omkring 40 kommercielt tilgængelige grupper af bromerede flammehæmmere. Mindst 13 af grupperne anvendes i Danmark.
De mest anvendte og kendte er:

  • TBBPA (Tetrabromobisphenol A) som anvendes reaktivt i bl.a. epoxybaserede printkort i elektronik, og additivt i kabinetter samt i forskellige former for plast.
  • HBCD (hexabrom cyklododecan) som benyttes hovedsageligt som flammehæmmer i såkaldt flamingo til isolering i byggeri, men også i f.eks. biler.
  • PBDE (polybromerede diphenylethere) som anvendes som brandhæmmer i bl.a. transportmidler, installationer og industriel automatik, kabinetter, elektriske apparater og maskiner.
  • PBB (polybromerede biphenyler) som indgår i sjældne tilfælde som brandhæmmer i installationer og industriel automatik, transportmidler og elektriske apparater og maskiner.

De to mest problematiske stofgrupper er indtil videre PBB og PBDE.

Kortlægning og strategi

Bromerede flammehæmmere er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Og i den forbindelse bliver anvendelsen og reguleringen af bromerede flammehæmmere, sammen med de miljø- og sundhedsmæssige risici kortlagt i 2013.

Herefter udarbejdes en strategi til at håndtere de fundne udfordringer. Læs her mere om kortlægningen og strategien .

PBDE i fødekæde og fødevarer

Ved Hollandske undersøgelser er der fundet visse PBDE i spæk fra spermacethvaler. Disse hvaler søger føde på dybt vand, hvilket viser, at PBDE har nået fødekæden ude i det åbne hav.

Fødevarernes indhold af PBDE og risikoen for befolkningen er vurderet gennem flere undersøgelser i bl.a. Skandinavien og Tyskland. Og det konkluderes at indtagelse af PBDE sker gennem gennem fedtholdige madvarer som fisk og mælkeprodukter.

Bromerede flammehæmmere i modermælken

Flere undersøgelser har vist, at PBDE findes i modermælk dog i meget lave koncentrationer. En tysk undersøgelse fra 1998 viste et indhold på 0,6 – 11 mikrogram per kg mælkefedt.

Hos spædbørn med en indtagelse af 0,7 liter mælk om dagen giver dette en daglig indtagelse per kilo legemsvægt bliver dette ca. 0,07 mikrogram/kg per dag for et spædbarn.

En svensk undersøgelse fra 2000 viser, at der i perioden 1998 – 2000 er et fald i indholdet i modermælk i Sverige. Faldet her tilskrives, at der bruges stadig færre af de lavere bromerede flammehæmmere PBDE'ere (3-6 bromatomer) og viser således en positiv effekt af udfasningen i Sverige.

Bromerede flammehæmmere i arbejdsmiljøet

En svensk undersøgelse har påvist forhøjede blodkoncentrationer af PBDE i arbejdere fra en fabrik, der bearbejder elektronikskrot.

I samme undersøgelse kunne der til gengæld ikke måles højere PBDE koncentrationer i blodet fra kontorarbejdere, der tilbragte arbejdsdagen foran en computerskærm.

Der findes også varer, der ikke har nogen af mærkerne, men opfylder nogle af de samme krav som mærkede varer. Her må man forsøge at spørge forhandlerne.

Lovgivning på området

Internationalt er der flere steder i verden, hvor der er indført regler for nogle af de bromerede flammehæmmere.

I EU er der vedtaget et forbud, det trådte i kraft medio 2004, og som forbyder to af de mest problematiske bromerede flammehæmmere, nemlig penta-BDE og octa-BDE. Kommissionen har ligeledes bebudet, at den vil anbefale forbud af deca-BDE, hvis en kommende risikoreduktionsstrategi taler for denne løsning.

EU har desuden vedtaget et direktiv (RoHS), hvor PBDE (penta-PDE, octa-BDE og deca-BDE) forbydes i elektrisk og elektronisk udstyr fra den 1. juli 2006. EU-Kommissionen har ophævet dette forbud mod deca-BDE for anvendelsen i polymerer (jfr. Kommissionens beslutning af 13. oktober 2005). Danmark har anlagt sag ved EF-Domstolen med henblik på at få denne beslutning annulleret.

Desuden produceres PBB ikke mere i OECD-landene.

Fra dansk side har der i lang tid været fokus på stofferne PBB og PBDE samt visse bromerede flammehæmmere tilsat som additiv, som udgør den største potentielle risiko på kort sigt. På længere sigt ønskes alle problematiske bromerede flammehæmmere udfaset.

Faktaark: Elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS)

Faktaark: Octa- og Penta-BDE

Rapporter og anden litteratur

Der er udgivet en række undersøgelser og rapporter om bromerede flammehæmmere:

Udgivelser fra Miljøstyrelsen

Kortlægning af decabromodiphenylether (decaBDE) i andre produkter end elektriske og elektroniske produkter , Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 80, 2007
Deca-BDE and Alternatives in Electrical and Electronic Equipment, Environmental Project, 1141, 2007
Health and Environmental Assessment of Alternatives to Deca-BDE in Electrical and Electronic Equipment , Environmental Project, 1142, 2007
Analyserapport for brom i elektronikdele. 2001
Handlingsplan for bromerede flammehæmmere. 2001
Brominated flame retardants; Toxicity and ecotoxicity, 2000
Alternatives to brominated flame retardants , 2000
Brominated Flame Retardants , 1999

Fra Kemikaliegruppen under Nordisk Ministerråd:

Pentabromodiphenyl ether as a global POP , 2001,