Perfluorerede stoffer

Perfluorerede stoffer er en stor gruppe af såkaldte per- og polyfluoroforbindelser (perfluoroalkylated substances, PFAS). Gruppen omfatter bl.a. PFOS (perfluorooctansulfonsyre), PFOA (perfluorooctansyre) og en lang række øvrige fluorerede forbindelser. De perfluorerede stoffer anvendes som slipmidler, overfladeaktive stoffer i emballage, maling, lak og fernis, klæbemidler, tæpper, imprægnering af tøj og galvano-tekniske produkter (overflade aktive stoffer i industrien).

Der er i maj 2013 udgivet tre strategier for denne stofgruppe: en for PFOS og PFOS-forbindelser, en for PFOA og PFOA-forbindelser og en for øvrige perfluorerede stoffer. I forhold til de tre strategier er der igangsat initiativer inden for otte indsatsområder: 

1. Gruppevurdering af fluorerede stoffer

Danmark har sammen med en række andre EU arbejdet på at gruppen af fluorerede stoffer vurderes som en samlet gruppe eller flere undergrupper og ikke som enkeltstoffer. Regulering af undergrupper ser ud til at være blevet standard efter restriktion af PFOA og PFOA-beslægtede stoffer er blevet vedtaget i december 2016.

Danmark har i 2014 på embedsmandsniveau sat reguleringen af de fluorerede stoffer på dagsordenen i EU med henblik på at få startet en diskussion af mulige måder at regulere store grupper af stoffer. Dette har affødt et tættere samarbejde mellem en række EU-lande herunder Danmark med henblik på ensretning af arbejdet med regulering af stofgruppen samt en fælles forståelse for den videre strategi. I denne forbindelse har Miljøstyrelsen gennemført en litteraturgennemgang om de kortkædede fluorerede stoffer til at understøtte dette arbejde. Den er udgivet som Miljøprojekt nummer 1707 i 2015. 

2. Udvikling af alternativer til eksisterende anvendelser

Under den grønne teknologipulje er der i 2014 igangsat et projekt om udvikling af alternativer til fluorerede stoffer til imprægnering af tekstiler i samarbejde med industri og tøjproducenter. Desværre lykkedes det ikke at udvikle et brugbart ikke-fluoreret alternativ til imprægnering af tekstiler fra bunden. Et forsøg på at udnytte synergieffekter mellem to kommercielle ikke-fluorerede imprægneringsmidler lykkedes heller ikke trods lovende resultater i laboratoriet.

3. Mangel på data for forekomst i vand af PFOS/PFOA

Der er gennemført et screeningsprojekt under teknologipuljen for jord- og grundvandsforurening for at afklare, om punktkildeforurening udgør et problem for det danske grundvand. I projektet er grundvand analyseret for 12 PFAS’er på udvalgte steder (9 brandøvelsespladser, 4 lossepladser, 2 lokaliteter i forkromningsindustri, 1 lokalitet i tæppeindustri og 1 malingsproducent), hvor der har været en formodning om, at der kan være en punktkildeforurening. Projektet er afrapporteret som Miljøprojekt nr. 1600 og har dannet baggrund for etableringen af danske grænseværdier for disse stoffer (tiltag 7). Grundvandsmonitering afrapporteres af Naturstyrelsen.

Miljøstyrelsen gennemførte i begyndelsen af 2016 et screeningsprojekt, som havde til formål at afdække niveauerne af den samlede mængde fluorerede stoffer i grundvandet.  32 prøver blev analyseret for det totale indhold af organisk fluor. Prøverne var i forvejen blevet analyseret for indholdet af de 12 PFAS’er, der er omfattet af det danske drikkevandskriterium (tiltag 7). Der blev fundet én prøve med et totalt indhold af organisk fluor, som lå over detektionsgrænsen på 1 µg/l.

4. REACH-regulering af fluorerede stoffer

Norge og Tyskland har i december 2014 fremlagt et restriktionsforslag for PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA. Restriktionsforslaget foreslår et forbud mod indhold af PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA i en koncentration over 2ppb i artikler og kemiske blandinger, både i forhold til produktion, salg og import. Forslaget har i september været i høring i SEAC, hvor grænserne er blevet ændret til 25 ppb for PFOA og dets salte, mens de stoffer, der kan nedbrydes til PFOA, må findes i op til 1000 ppb. Danmark er ikke enig i denne ændring, dog er disse grænser er stadig lave og under grænsen for PFOS i EU (10 mg/kg = 10.000 ppb). Miljøstyrelsen har kommenteret ændringerne i høringssvaret til SEAC’s (Committee for Socio-Economic Analysis) beslutning. Danmark følger aktivt processen og støtter op om restriktionsforslaget. Danmark har til det igangværende arbejde i EU bidraget med resultater af LOUS kortlægnings- og implementeringsprojekter. 

PFOA, APFO og fire andre langkædede fluorerede stoffer blev optaget på kandidatlisten i 2013. Siden har Sverige kommet med et forslag til harmoniseret klassificering af PFNA og PFDA, begge som giftig over for forplantningsevnen i kategori 1B og for PFNA’s vedkommende også for leverskader efter gentagen eksponering i kategori 1. Desuden er der udarbjedet RMOA’er (Risk Management Options Analysis) på blandt andet PFNA, PFDA og PFHxS, der alle foreslår øget regulering. PFNA blev i december 215 optaget på kandidatlisten som et særlig problematisk stof for vandmiljøet (PBT). Miljøstyrelsen har i tråd med strategien, kommenteret på de reguleringstiltag, der foreslås. Generelt er der et øget fokus på denne gruppe af stoffer i EU. 

Udover tiltagene i strategien er Danmark i gang med at udarbejde et begrænsningsforslag for 6:2 polyfluoroctylsilaner, se neden for under Øvrigt.  

5. Mangel på viden om øvrige fluorerede stoffer

På baggrund af en udredning om anvendelse, sundheds- og miljøeffekter for 12 pre-registrerede stoffer, blev der sat gang i to projekter om henholdsvis alternativer til fluorerede stoffer i tekstiler og en gennemgang af den åbne litteratur angående miljø og sundheds effekter af de kortkædede fluorerede stoffer. Udredningen anvendes alene som baggrundsinformation og publiceres ikke, men begge de omtalte projekter blev udgivet i 2015. De er på samme måde som de øvrige rapporter blevet brugt som støtte til i gangværende regulering og indspil til diskussionerne i EU, men også i forbindelse med arbejdet under Stokholmkonventionen for yderligere regulering af PFOS (fjernelse af undtagelser, se punkt 6). 

6. Stoffer under Stockholmkonventionen

EU har indstillet PFOA til optagelse på Stockholmkonventionen. Danmark støtter op om dette forslag, da global regulering af fluorerede stoffer er en vigtig del af vores dagsorden. På partsmødet mødet i juni 2015 blev følgende undtagelser for forbuddet mod PFOS fjernet: brug i tæpper, læder og læderbeklædning, tekstiler og polstring, papir og pap til emballage, maling og tilsætningsstoffer til maling, samt gummi og plast.  

7. Grænseværdier i drikkevand, jord og grundvand

Der er i foråret fastsat et sum-kriterium for drikkevand, grundvand og jord for 12 specifikke PFAS-forbindelser. Kriteriet er administrativt fastsat, da der kun findes tilstrækkelige data til en sundhedsmæssig vurdering for 2 af PFAS-forbindelserne: PFOS og PFOA. Sum-kriteriet for de 12 PFAS-forbindelser er sat til det laveste kriterium beregnet for PFOS, der er mest skadelige af dem. Det vurderes at være en konservativ og forsigtig tilgang, der dels tager højde for manglende data for sundhedsrisikoen for andre PFAS-forbindelser, og dels tager højde for studier, der peger på, at sundhedsrisikoen ved stofferne er alvorlig. Fastsættelsen af grænseværdierne baserer sig på et forslag udgivet som Miljøprojekt 1665 i 2015.  

8. Destruktion af PFOS ved almindelig affaldsforbrænding

Miljøstyrelsen er i gang med at validere, hvorvidt PFOS destrueres tilstrækkeligt i forbrændingsanlæg. Afhængig af dette resultatet skal det undersøges, om visse fraktioner af husholdningsaffald skal sorteres fra, inden det sendes til forbrænding.

Øvrige aktiviteter

Stofgruppen anvendes meget bredt, og det er derfor vigtigt med en mere tværgående tilgang på tværs af miljø- og sundhedsreguleringen og reguleringen indenfor fødevareområdet. På den baggrund afholdte Miljøstyrelsen et møde i oktober 2015 for miljø- og fødevare folk fra Danmark, Norge og Sverige. Mødet understøttede et tættere samarbejde på tværs og gav mulighed for en at se på mulighederne for fælles nordiske holdninger til hvilke områder, der skal være fokus på fremover. Desuden vil samarbejdet sikre en fordeling af tiltag for stofgruppen, så landene ikke laver dobbeltarbejde.   

Endeligt fremsendte Danmark i 2014 en analyse af risikohåndteringsmuligheder (Risk Management Option Analysis; RMOA) for visse 6:2 polyfluoroktylsilaner til de øvrige medlemsstater myndigheder for kemikalieregulering og Kommissionen. Analysen lagde op til, at der indføres en begrænsning af anvendelsen af disse stoffer i imprægneringsspray til forbrugere. Danmark har udarbejdet et sådant forslag. Forslaget blev vedtaget af ECHAs videnskabelige udvalg (RAC og SEAC) i 2017.  

Strategien fremover

Implementeringen af LOUS strategien betragtes som afsluttet.  Det fortsatte arbejde med per- og polyfluorerede stoffer varetages af Miljøstyrelsens løbende arbejde.

EU har indstillet PFOA til optagelse på Stockholmkonventionen. Danmark støtter op om dette forslag, da global regulering af fluorerede stoffer er en vigtig del af vores dagsorden. På partsmødet mødet i juni 2015 blev følgende undtagelser for forbuddet mod PFOS fjernet: brug i tæpper, læder og læderbeklædning, tekstiler og polstring, papir og pap til emballage, maling og tilsætningsstoffer til maling, samt gummi og plast.