Parfumestoffer

Parfumestoffer består af en meget stor gruppe af kemiske stoffer. De anvendes i personlige plejemidler (hårpleje, hygiejnebind, babypleje, eau de parfum og kosmetik), husholdningsprodukter (vaskemidler, opvaske- og rengøringsmidler samt pudsemidler og voks) samt i en lang række øvrige produkter som levnedsmidler, legetøj, bleer og babyklude, frisk-duft-tabletter til støvsugerposer, duftlys, luftfriskere, viskelædere, parfume til kæledyr, afskrækningsmidler mod myg, maling, toiletpapir og skæreolier.

I strategien for parfumestoffer fra juni 2015 identificerede Miljøstyrelsen en række tiltag, som allerede var igangsat på baggrund af kendte udfordringer, og herudover nye udfordringer, med behov for tre yderligere tiltag. 1) Screening ift. klassificering som allergener 2) Vurdering af den erhvervsmæssige udsættelse for parfume indenfor rengøringsbranchen og i forbindelse med duftmarketing, og 3) Informationsindsats om parfume overfor forbrugere.

Se også Miljøstyrelsens grønne tips om parfume og allergi.

1. Nye klassificeringer

Der er gennemført en screening af de tilgængelige data om sensibilisering for 42 udvalgte, allergifremkaldende parfumestoffer. Relevante data er både resultater af dyreforsøg og resultater for mennesker i forbindelse med f.eks. diagnostiske test og erfaringer fra allergiklinikker, arbejdsmiljø mv. Screeningen er gennemført for at vurdere, om nogle af stofferne bør klassificeres som hudsensibiliserende i kategori 1A, som er den skrappeste klassificeringskategori. 

På baggrund af den indledende screening er det blevet besluttet at foretage en nærmere vurdering af 11 af parfumestofferne. Disse stoffer er alle vurderet som humane allergener af den Europæiske videnskabelige komité for forbrugerprodukter (SCCS). For 10 af de 11 stoffer blev det vurderet, at de tilgængelige data er tilstrækkelige til at klassificere stofferne som hudsensibiliserende i kategori 1A i henhold til CLP forordningens klassificeringskriterier for stærkt allergifremkaldende stoffer. Resultaterne af screeningsstudiet blev publiceret i marts 2016 som miljøprojekt nr. 1840.

Miljøstyrelsen har på denne baggrund igangsat udarbejdelsen af klassificeringsforslag for tre parfumestoffer (citral, geraniol og cinnamaldehyd) som stærkt allergifremkaldende. Forslag for citral og geraniol er aktuelt under behandling i EU, mens forslag for cinnamaldehyd er overdraget til de engelske myndigheder, der er ved at udarbejde en godkendelse og opdateret klassificering for stoffet i medfør af biocidforordningens regler. Miljøstyrelsen vil efterfølgende vurdere muligheden for at udarbejde flere klassificeringsforslag.  Behandling af forslag om klassificering kan tage ca. 2-3 år i EU systemet.

2. Erhvervsmæssig eksponering

Kortlægningen og nogle af de kommentarer, der kom i forbindelse med høringen af rapporten, pegede på, at der mangler viden om, i hvor høj grad arbejdstagerne i erhverv med høj parfumeeksponering får allergi eller andre gener som følge af parfume i arbejdsmiljøet. Dels som følge hudkontakt til parfumestoffer i f.eks. rengøringsmidler og sæber og dels som følge af indånding af parfume i forretninger og storcentre mv.

I 2015 er der gennemført en kortlægning af den erhvervsmæssige eksponering for parfumestoffer i hhv. rengøringsbranchen og detailhandelen. Kortlægningen omfattede bl.a. spørgeskemaundersøgelser, der blev gennemført i samarbejde med relevante brancheforeninger.  Kortlægningen blev publiceret i marts 2016 som miljøprojekt nr. 1839.  Den viser, at der anvendes kendte allergene parfumestoffer i rengøringsbranchen men også, at mange arbejdspladser søger helt at undgå parfume i rengøringsmidlerne. Udbredelsen af duftmarketing er tilsyneladende relativt begrænset i dansk detailhandel.

På baggrund af undersøgelsen anbefales det så vidt muligt at undgå parfume i begge brancher, og at arbejdsgiverne er særligt opmærksomme på, om der er kendte allergene parfumestoffer i de produkter, der bruges.

3. Informationsindsats om parfume og allergi

Det blev i forbindelse med udarbejdelsen af strategien vurderet, at der løbende er brug for nye informationsinitiativer om parfume og allergi overfor nye målgrupper bl.a. børn/ teenagere, mødre og sundhedsplejersker mv.

I maj og juni 2016 blev der således gennemført en evidensbaseret kampagne, der skal få piger i 13-16 årsalderen til at reducere deres brug af parfume og plejeprodukter med parfume. Målgruppen er valgt, da det for de flestes vedkommende netop er i denne alder, at der etableres vaner i forhold til brugen af plejeprodukter. Budskaber og opfordringer er udviklet på baggrund af en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse udført henover efteråret og vinteren 2015/16.  I den kvantitative spørgeskemaundersøgelse deltog 411 piger og 604 forældre. I den kvalitative undersøgelse deltog 24 piger og den indeholder en lang række interessante indsigter omkring unge piger og deres brug af personlige plejeprodukter.

I undersøgelserne blev det blandt andet afdækket, at pigerne går meget op i deres hud og deres udseende, hvorimod frygten for parfumeallergi er mere abstrakt. Med andre ord, så reagerede pigerne langt mere på den konkrete trussel om udslæt på huden end risikoen for at udvikle allergi. Samtidig bliver mange af plejeprodukterne, som fx cremer, netop brugt på grund af ønsket om at passe godt på sig selv og sin hud. Kampagnens gennemgående hovedbudskab ”Parfumefri er bedre for din hud” er udviklet på baggrund af denne indsigt. Kampagnen benytter pigernes allerede eksisterende motivation til at passe godt på deres hud ved at fokusere på fordelen ved at vælge parfumefri plejeprodukter. Kampagnen har i høj grad kørt på de sociale medier, og bl.a. benyttet youtuberen Kristine Sloth, Instagram og Facebook. Evalueringen af kampagnen viste stor effekt, eksempelvis at 60 % af pigerne i målgruppen for kampagnen har lagt mærke til informationerne, og at 48 % havde set kampagnen. Resultaterne af evalueringen kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Øvrige aktiviteter

Der er ikke identificeret nye aktiviteter for parfumestoffer på lovgivningsområdet udover dem beskrevet i kortlægningen og strategien.

Strategien fremover

Informationsindsatsen om parfume og allergi kørte i foråret 2016, og der blev fortaget en eftermåling i juli 2016. Implementeringen af strategien betragtes derefter som afsluttet.

 

Arbejdet med at udarbejde forslag til harmoniseret klassificering af allergene parfumestoffer varetages under Miljøstyrelsens løbende arbejde med klassificering af kemikalier.