Bisphenol-A

Bisphenol-A (BPA) anvendes til produktion af plasttypen polycarbonat (PC), resiner, epoxyresiner og kan herudover bruges som brandhæmmer og additiv i andre plasttyper. BPA anvendes også i termopapir til f.eks. kasseboner. Resiner og epoxyresiner anvendes primært som overfladebehandlinger i dåser, lime, malinger og lakker.

I strategien fra maj 2013 blev der identificeret tre indsatsområder:  

1. Afklaring af om BPA har lavdosiseffekter

EFSA sendte i januar 2014 en ny sundhedsmæssig vurdering af BPA i offentlig høring. EFSA’s endelige vurdering af BPA blev offentliggjort i januar 2015 og har fastsat et foreløbigt sikkert niveau (TDI) for BPA på 4 µg/kg kropsvægt/dag. Dette er en nedsættelse i forhold til det tidligere sikre niveau. EFSA konkluderer samtidig, at den udsættelse, der er af BPA ikke vil udgøre en risiko, når der tages højde for det nye sikre niveau. DTU Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering af EFSA’s forslag til sikkert niveau, og DTU vurderer, at det sikre niveau er sat for højt, og at det bør være 0,7 µg/kg kropsvægt/dag. DTU og EFSA har diskuteret uenighederne, men er ikke blevet enige om et sikkert niveau for BPA.

Nederlandene har i marts 2016 udarbejdet anbefalinger for håndtering af BPA, hvoraf det bl.a. fremgår, at de mener, at TDI’en for BPA bør være lavere, end hvad der er fastsat af EFSA på grund af effekter på immunforsvaret. EFSA har på baggrund heraf fået mandat til at vurdere nye studier, som viser effekter på immunforsvaret. EFSA’s vurdering forventes færdig i efteråret 2016.

Miljøstyrelsen har til EU’s kemiarbejdsgruppe for legetøj udarbejdet et diskussionsoplæg om nedsættelse af migrationsgrænsen for BPA i legetøj, således at migrationsgrænsen fastsættes på baggrund af EFSA’s nye foreløbige TDI. Forslaget blev diskuteret blandt alle interessenter i januar 2016, hvor der var bred opbakning til forslaget om at nedsætte migrationsgrænsen. Kommissionen forventes at fremsætte et forslag, som skal til afstemning blandt medlemslandene til næste komitémøde.

EU's medlemslande vedtog i september 2017 en ny migrationsgrænse for BPA i fødevarekontaktmaterialer (plast og lak). Grænsen er fastsat på baggrund af EFSA’s seneste foreløbige TDI. For at tage højde for at BPA kommer fra flere andre kilder, bygger forslaget på en ”allokationsfaktor” på 20 %. Det vil sige, at fødevarekontaktmaterieler bidrager med 20 % af TDI’en  for hhv. plast og lak. Herudover indføres i EU et forbud mod BPA i særlige fødevarekontaktmaterialer beregnet til børn under 3 år.

I øvrigt er migrationsgrænsen for BPA i legetøj er sat ned på baggrund af EFSA’s vurdering.

2. Afdækning af baggrunden for forskellige reguleringer og vurderinger i EU-landene

Miljøstyrelsen igangsatte i juni 2013 et udredningsarbejde om grundlaget for de forskellige nationale reguleringer af BPA i EU. Rapporten konkluderer, at stort set alle nationale forbud mod BPA i fødevarekontaktmaterialer, sutter og bideringe ligesom det danske forbud er baseret på et videnskabeligt argument om, at der er usikkerhed forbundet med mulige lavdosis-effekter af BPA (hormonforstyrrende egenskaber /neurotoksicitet), især i forhold til spædbørn, små børn og gravide. Rapporten er udgivet som Miljøprojekt nummer 1552 i april 2014. 

3. Undersøgelse af alternativer til BPA

Miljøstyrelsen har desuden lavet en undersøgelse af alternativer til BPA kasseboner og en undersøgelse af migration af BPA fra forskellige typer af polycarbonat-plast.

Den første undersøgelse om kasseboner viser, at alternativer til BPA allerede er i brug i termopapir. Konklusionen er, at de to undersøgte kemiske alternativer bisphenol-S og Perfagast ikke umiddelbart er miljø- og sundhedsmæssigt bedre end BPA. Alternative teknologier, herunder en række digitale muligheder, er ligeledes gennemgået, hvoraf en række af disse allerede i dag er i brug. Dog kan ingen af disse digitale teknologier på nuværende tidspunkt betragtes som modne til fuldt ud at erstatte papirkvitteringen. Rapporten er udgivet som Miljøprojekt nummer 1553 i april 2014.

Miljøstyrelsen har kontaktet de franske myndigheder og bidraget med baggrundsviden herunder resultaterne af Miljøprojektet om alternativer til BPA i kasseboner til deres forslag om et EU-forbud mod BPA i kasseboner. Resultater blev fremsendt i 2014.

Miljøstyrelsen har også afholdt et møde med branchen og industrien med det formål at informere om status og aktiviteter i forhold til BPA i kasseboner og diskutere, hvordan myndigheder og industri i samarbejde kan fremme substitution af BPA i kasseboner – det gælder både kemiske alternativer såvel som andre teknologiske alternativer.

Endelig har Miljøstyrelsen undersøgt migration af BPA fra forskellige kvaliteter polycarbonat plast. Rapporten konkluderer, at bl.a. parametre som temperatur, UV-lyspåvirkning og kontakt med vand øger frigivelsen. Rapporten konkluderer også, at fremstilling af polycarbonat bør ske med helt rene udgangs- og tilsætningsstoffer, da forureninger kan forøge den senere nedbrydning af plasten. Desuden skal der anvendes tørt polymer-materiale og vælges korrekt temperatur – f.eks. i forbindelse med sprøjtestøbning. Rapporten er udgivet som Miljøprojekt nummer 1710, 2015.

Øvrige aktiviteter

BPA er optaget som et særlig problematisk stof på kandidatlisten som hormonforstyrrende og toksisk for reproduktionen.

Strategien fremover

Implementeringen af strategien betragtes som afsluttet. Opfølgning på vurdering af risikoen i forhold til et evt. lavere sikkert niveau end det der foreløbigt er fastsat af EFSA, varetages i Miljøstyrelsens løbende arbejde med regulering af BPA. Hvis EFSAs kommende vurdering medfører en ny, lavere TDI bør grænseværdierne i legetøj og fødevarekontaktmaterialer ændres tilsvarende.