F-gasser (HFC’er, PFC’er, Svovlhexafluorid)

F-gasser bruges som varmetransmissionsmidler i aircondition, varmepumper og køleanlæg samt som opskumningsmidler i skumplast og til ildslukning. De bruges også i mindre omfang som drivgasser i aerosoler (sprays) til medicinske formål, opløsningsmidler, dielektrisk gas i stærkstrømsanlæg og rensemidler ved fremstilling af halvledere.

I strategien for f-gasser fra februar 2016 identificerede Miljøstyrelsen tre udfordringer: Global stigning i anvendelsen af f-gasser, stagnerende fald i anvendelsen i Danmark og barrierer for udbredelsen af naturlige kølemidler. For at imødegå udfordringerne blev en række tiltag identificeret.

Se også Miljøstyrelsens temasider om ozonlagsnedbrydende stoffer.

1. Global aftale om udfasning af HFC-gasser

Danmark har arbejdet for at HFC-gasser optages under Montrealprotokollen ved bl.a. at bringe egne erfaringer som det eneste land, der i praksis har gennemført en kraftig begrænsning i forbruget, i spil.  

I oktober 2016 lykkedes det endeligt efter næsten 10 års forhandlinger alle verdens lande at blive enige om en tilføjelse til Montrealprotokollen. (Kigali tilføjelsen). Aftalen betyder en gradvis udfasning af en række HFC-gasser over en årrække.

Kigali-ændringen af protokollen forventes at forebygge udledningen af op til 105 mio. tons CO2 ækvivalenter i perioden frem til 2050. Det er mere end det dobbelte af de samlede danske udledninger i 2015 (kilde:EEA). Effekten på klimaet er beregnet til en formindskelse af den globale opvarmning på op til 0,5 °C frem til år 2100.

2. Revision af bekendtgørelse

Kommissionen sendte i december 2015 en pilotskrivelse som rejste tvivl om hvorvidt det var i overensstemmelse med reglerne for det indre marked, at den danske bekendtgørelse forbyder de nyudviklede klimavenlige HFO-gasser (som kemisk set er HFC’er) på linje de traditionelle HFC’er. På baggrund af henvendelsen fra Kommissionen blev det besluttet at revidere bekendtgørelsen. En revideret bekendtgørelse, som undtager HFC’er med et klimaskadeligt potentiale (GWP) på 5 eller derunder trådte i kraft 1. juli 2017.

3. Støtte til udvikling af alternative køleteknologier

Indenfor de kølesektorer, hvor det stadigvæk er lovligt at anvende HFC, er nye typer køleanlæg under udvikling, men er endnu ikke på alle områder klar til markedsføring.

Miljøstyrelsen har under MUDP programmet bevilget 1.3 mio. kr. til støtte til udvikling af en brugsvandsvarmepumpe med propan som kølemiddel.

4. Grønne offentlige indkøb

Der er gennemført et projekt, som skal udarbejde kriterier for offentlige grønne indkøb af udstyr til storkøkkener og chillere med naturlige kølemidler. Projektet blev afsluttet ultimo 2015 og er offentliggjort

5. Øget kendskab til naturlige kølemidler

Der er manglende kendskab til lav-GWP kølemidler. Dette gælder både ved anskaffelse af nye køleanlæg og ved servicering af eksisterende. I forbindelse med udmøntningen af klimareserven i 2015 blev der afsat i alt 1,5 mio. kr. til forskellige rådgivnings- og informationsaktiviteter og en opdatering af beregningsværktøjet Coolpack.

6. Støtte til udvikling af miljøvenlige køleanlæg til fiskeskibe.

Mange fiskefartøjer specielt i udviklingslande benytter stadigvæk HFC-gasser som kølemiddel. Da lækageraterne fra skibe generelt er meget høj, vil det have stor effekt på udledningerne af drivhusgasser hvis der kan udvikles CO2 baseret køleanlæg til fiskefartøjer. Miljøstyrelsen har derfor under MUDP programmet bevilget 1.8 mio. kr. til støtte til udvikling af et sådant anlæg. Projektet forventes afsluttet i 2018.

7. Støtte etablering af et retursystem for brandbare kølemidler

For mange kølemidler gælder det, at jo mere klimavenlige de er, jo større er deres brandbarhed.  For at leve op til EU's regler og den nylige globale beslutning om at reducere produktionen af HFC-gasser med stor klimapåvirkning er det vigtigt at kunne udnytte klimavenlige men brandbare kølemidler mest muligt. Det er i den forbindelse et problem, at den eksisterende returordning for traditionelle HFC-kølemidler ikke kan håndtere brandbare kølemidler.  I forbindelse med PSO-aftalen fra 2016 besluttede Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti at afsætte 2,5 mio kr som tilskud til at etablere et retursystem for brandbare kølemidler. Systemet forventes at kunne etableres i løbet af 2018.

Øvrige aktiviteter

Der er ikke identificeret nye aktiviteter for f-gasser på lovgivningsområdet udover dem beskrevet i kortlægningen og strategien.

Strategien fremover

Implementeringen af strategien betragtes som afsluttet. Opfølgning på arbejdet med Montrealprotokollen, udviklingen af alternativer og informationsaktiviteterne om naturlige kølemidler varetages via Miljøstyrelsens løbende arbejde på disse områder.