Formaldehyd

Formaldehyd anvendes som mellemprodukt inden for den kemiske industri til fremstilling af såkaldte kondenserede harpikser, der bl.a. bruges i spånplader. Formaldehyd bruges også som konserveringsmiddel i f.eks. kosmetik og rengøringsmidler.

Formaldehyd vurderes primært at udgøre et problem i forbindelse med indeklimaet. Forekomsten af formaldehyd i indeklimaet skyldes især anvendelsen af urea-formaldehyd lim og syrehærdende lakker i byggematerialer og inventar fremstillet af spånplader og andre træbaserede materialer. På baggrund af denne udfordring blev der identificeret to tiltag: 1) en revision af den danske bekendtgørelse om formaldehyd og 2) vurdering af muligheden for at omsætte danske regler til EU fællesskabsregler.

Strategien omtalte også muligheden for at optage formaldehyd på kandidatlisten. Men strategien konstaterede, at det ikke var relevant at benytte denne reguleringsvej.

1. Revision af den danske bekendtgørelse

Miljøstyrelsen har forsøgt at revidere den danske bekendtgørelse nr. 289 af 22/06/1983 om begrænsning af formaldehyd i spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, som anvendes i møbler, inventar og lignende. Revisionen går bl.a. ud på at ensrette kravene vedrørende grænseværdier og målemetoder på tværs af eksisterende danske regler.

Der er udarbejdet et revideret udkast, som er blevet forelagt Kommissionen og de øvrige medlemslande via en notifikation efter informationsproceduredirektivet. I den forbindelse modtog Miljøstyrelsen en udførlig udtalelse fra Kommissionen og Italien. Kommissionen anfører bl.a., at udkastet til bekendtgørelsen er inden for det harmoniserede område, og at en vedtagelse af udkastet vil være i strid med REACH. Miljøstyrelsen overvejer nu bekendtgørelsens fremtid.

2. Omsætning af danske regler til EU fællesskabsregler

Miljøstyrelsen overvejede at igangsætte en udredning af hvilke EU-regelsæt, der er relevante med henblik på at kunne foreslå de danske regler om formaldehyd i indeklima omsat til fællesskabsregler. På et møde med Nationalt Center For Arbejdsmiljø er disse overvejelser blevet drøftet. NFA påpegede, at der ikke er belæg for at antage, at formaldehyd er et generelt problem for indeklimaet i EU. De fleste målinger i Europa ligger under 0,1 mg/m3, hvor høje værdier er fra ældre studier. Generelt er formaldehyd-koncentrationen faldende. I nybyggede boliger i Danmark kan formaldehyd-koncentrationen i en kort periode overskride WHO’s guideline fra 2010 på 0,1 mg/m3, men det skal erindres, at WHO’s værdi gælder livslang eksponering.

Frankrig har i september 2015 tilkendegivet, at de vil udarbejde en analyse af risikohåndteringsmuligheder i EU (Risk Management Option Analysis; RMOA). Baggrunden er formaldehyds CMR-egenskaber.

Frankrig har endvidere notificeret en national mærkningsordning, som angiver mængden af formaldehyd som frigives fra møbler.

Det forventes, at Kommissionen i slutningen af 2017 vil anmode ECHA om at udarbejde et forslag til begrænsning af formaldehyd i møbler og andre produkter til indendørs brug med henblik på at beskytte forbrugerne. En vedtagelse af EU-regler vil i givet fald erstatte den danske bekendtgørelse.

Den overordnede konklusion er, at det ikke er relevant at foreslå danske regler om formaldehyd i indeklima omsat til EU-fællesskabsregler, men at Danmark i stedet afventer arbejdet i EU på dette område.

Øvrige aktiviteter

Miljøstyrelsen har fået foretaget en fornyet vurdering af drikkevandskvalitetskriteriet for formaldehyd. Det nuværende danske drikkevandskvalitetskrav ved taphanen på 50 µg/l skyldes, at myndighederne i Danmark i 1999 valgte en forsigtig tilgang i fastsættelsen af grænseværdien ved at benytte en ekstra sikkerhedsfaktor på 10, som anvendes ved alvorlige effekter, begrundet i formaldehyds kræftfremkaldende virkning. I revurderingen konkluderer eksperterne nu, at formaldehyd ved indtagelse gennem munden hurtigt vil blive omdannet og højst sandsynligt udelukkende udøver lokale effekter, der hvor formaldehyd kommer i kontakt med kroppen. 

Fastsættelsen af drikkevandskvalitetskriteriet er endnu ikke på plads, men vil sandsynligvis være afsluttet ultimo 2017 og tage højde for den harmoniserede klassificering og mærkning af formaldehyd som kræftfremkaldende.

Strategien fremover

Implementeringen af strategien betragtes som afsluttet. Arbejdet med revisionen af den danske formaldehydbekendtgørelse og opfølgning på arbejdet i EU varetages via Miljøstyrelsen løbende arbejde med den danske kemikalieregulering.