Kviksølv og kviksølvforbindelser

Metallisk kviksølv bliver brugt i lyststofrør, sparepærer og amalgam til tandfyldninger. Kviksølv er også en bestanddel af et stort antal kemiske forbindelser. Kviksølvforbindelser bruges i batterier og som laboratoriekemikalier.

Kviksølv er et af de mest velundersøgte og regulerede stoffer både i Danmark, i EU og også globalt. Der er ikke mange områder, hvor yderligere tiltag derfor er påkrævet.

Danmark fremsendte i december 2013 en analyse af risikohåndteringsmuligheder (Risk Management Option Analysis; RMOA) for kviksølv og kviksølvforbindelser baseret på den danske strategi til de øvrige medlemsstaters myndigheder for kemikalieregulering og Kommissionen. RMOA’en blev opdateret i august 2014, og i den forbindelse blev der publiceret en foreløbig konklusion, hvor anbefalingerne er i tråd med den danske strategi. Den foreløbige konklusion er publiceret på Kemikalieagenturets hjemmeside. 

1. Minamatakonventionen

De få dele af Minamatakonventionen, der ikke allerede er omfattet af gældende EU lovgivning er blevet implementeret ved Forordning 2017/852 om kviksølv og om ophævelse af forordning 1102/2008. Danmark og EU tiltrådte konventionen d. 16. maj 2017, og konventionen trådte i kraft 16. august 2017.

2. Optagelse på kandidatlisten (REACH)

Kviksølv opfylder betingelserne for at blive optaget på kandidatlisten under REACH. En eventuel optagelse på kandidatlisten og efterfølgende optagelse på godkendelsesordningen skal overvejes set i lyset af implementeringen af Minamatakonventionen. 

3. Fremme af LED-pærer

Der sker en stigende anvendelse af kviksølvholdige energisparepærer pga. begrænsningerne i anvendelsen af de ”gammeldags” glødepærer. Brugen af kviksølv i sparepærer hører nu til blandt de største i Danmark, men der findes alternativer fx i form af LED pærer.

Miljøstyrelsen, i samarbejde med brancheforeninger og bygge- og supermarkeder, har i første del af 2015 afholdt en oplysningskampagne om sparepærers indhold af kviksølv, herunder affaldshåndtering og mulige velegnede alternativer (som fx LED pærer), da mange forbrugere stadig ikke er klar over, at sparepærer (inkl. lysstofrør) indeholder kviksølv.  Kampagnen blev lanceret via forskellige sociale netværk og fora på internettet, i vuggestuer og i etageejendomme. Kampagnens eftermåling viste gode resultater. En ny undersøgelse foretaget af Energistyrelsen viser, at mere end 6 ud af 10 husstande i Danmark har LED belysning, og ser man på udbredelsen af LED over de seneste år, er udviklingen eksponentiel. Hvor 13 pct. havde købt LED belysning for 2 år siden, har 74 pct. købt LED inden for det seneste år, og blandt dem har mere end 6 ud af 10 husstande købt belysningen inden for de senest 6 måneder.

RoHS direktivet om elektriske og elektroniske produkter forbyder generelt anvendelsen af kviksølv, men der er begrænset undtagelse for brugen i sparepærer. Den videnskabelige vurdering udført af Oeko-Institut i juni 2016 af undtagelserne i RoHS anbefaler, at man ikke forlænger dem for sparepærer. I stedet foreslåsen 18 måneders overgangsordning efter udløbet af undtagelsen. En eventuel revision af direktivet på baggrund af den videnskabelige rapport skal behandles på et ekspertgruppemøde under RoHS i august/september 2016. Derefter tager Kommissionen stilling til det videre arbejde.

Det fortsatte arbejde med at fremme kviksølvfri belysning i IT udstyr i miljømærkerne og grønne offentlige indkøb varetages af Miljøstyrelsens løbende arbejde på disse områder. 

Øvrige aktiviteter

Der er ikke identificeret nye aktiviteter for kviksølv og kviksølvforbindelser på lovgivningsområdet udover dem beskrevet i kortlægningen og strategien.

Strategien fremover

Implementeringen af strategien betragtes som afsluttet. Opfølgning på arbejdet med den danske RMOA, EU’s implementering af Minamatakonventionen, vurdering af optagelse på kandidatlisten, opfølgning på den videnskabelige vurdering af undtagelser for sparepærer i RoHS og fremme brugen af LED-pærer varetages i Miljøstyrelsens løbende på disse områder.  

Kviksølv er et af de mest velundersøgte og regulerede stoffer både i Danmark, i EU og også globalt. Der er ikke mange områder, hvor yderligere tiltag derfor er påkrævet.

 

Danmark fremsendte i december 2013 en analyse af risikohåndteringsmuligheder (Risk Management Option Analysis; RMOA) for kviksølv og kviksølvforbindelser baseret på den danske strategi til de øvrige medlemsstaters myndigheder for kemikalieregulering og Kommissionen. RMOA’en blev opdateret i august 2014, og i den forbindelse blev der publiceret en foreløbig konklusion, hvor anbefalingerne er i tråd med den danske strategi. Den foreløbige konklusion er publiceret på Kemikalieagenturets hjemmeside.