Bromerede flammehæmmere

Bromerede flammehæmmere er en stor og relativt inhomogen gruppe af stoffer, som indeholder brom. Kendte eksempler er decaBDE, TBBPA og HBCDD. Bromerede flammehæmmere tilsættes plast, skum og tekstiler for at forhindre brand i f.eks. computere, fjernsyn og møbler.

LOUS kortlægningen omtaler 69 stoffer, som er foreløbig registrerede i EU og derudover en mindre gruppe omtalt i litteraturen. Nedenstående initiativer er eller er ved at blive igangsat i forbindelse med implementeringen af LOUS-strategien fra juni 2014 for bromerede flammehæmmere.

Danmark fremsendte i december 2013 en analyse af risikohåndteringsmuligheder (Risk Management Option Analysis; RMOA) for TBBPA og TBBPS baseret på den danske strategi til de øvrige medlemsstaters myndigheder for kemikalieregulering og Kommissionen. RMOA’en blev opdateret i august 2014, og i den forbindelse blev der publiceret en foreløbig konklusion, hvor af det fremgår, at det er mest relevant at foretage en stofvurdering af TBBPA på baggrund af bekymring om hormonforstyrrende effekter og om særlig problematiske effekter i vandmiljøet. Øvrige anbefalinger i den foreløbige konklusion på RMOAen er i tråd med den danske strategi. Den foreløbige konklusion er publiceret på Kemikalieagenturets hjemmeside.

Se også Miljøstyrelsens temasider om Bromerede flammehæmmere

1. ”De 9” registrerede under REACH

Miljøstyrelsen har iværksat et projekt med gennemgang og evaluering af data for 9 bromerede flammehæmmere, der var registreret under REACH på kortlægningstidspunktet. Gennemgangen viser, at andre EU-lande er i gang med at vurdere 2 af disse. Den viste også, at der er grund til at kigge nærmere på 3 af de øvrige bromerede flammehæmmere (HEEHP-TEBP, BEH-TEBP og DBNPG) på grund af indikationer om CMR-effekter. Miljøstyrelsen publicerede projektet som miljøprojekt nr. 1821 i starten af 2016.

Sverige vil foretage en stofvurdering på BEH-TEBP, og Norge tilkendegav i november 2015, at de vil fremsætte et forslag om harmoniseret klassificering af DBNPG som kræftfremkaldende og mutagen i kategori 1B. Hvis stoffet bliver klassificeret som foreslået, kan det efterfølgende blive optaget på kandidatlisten. Danmark arbejder for, at HEEHP-TEBP også bliver omfattet af stofvurderingsprogrammet.

2. TBBPA, TBBPS og deres derivater

De bromerede flammehæmmere udgør ca. 20% af det globale forbrug af flammehæmmere i plastikmaterialer. TBBPA står for 40% af den globale produktion af bromerede flammehæmmere. Hovedparten (ca. 95%) af anvendelsen i EU sker i form af reaktiv brug, dvs. at stoffet bygges ind i det polymermateriale, som anvendes til plastik. TBBPA bruges typisk i plastik til elektronikprodukter. Data indikerer, at der kan være en potentiel risiko for, at TBBPA har hormonforstyrrende effekter og være særlig problematisk i miljøet.

På den baggrund påbegyndte Miljøstyrelsen på vegne af den europæiske kemikaliemyndighed ECHA en stofvurdering af TBBPA i 2015. TBBPA nedbrydes til bisphenol-A, så det er derfor relevant at også forholde sig til bisphenol-A’s effekter i forbindelse med TBBPA. ECHA har bedt registreringskonsortiet af TBBPA om at klarlægge nedbrydningen til bisphenol-A, og resultatet af dette bliver en del af stofvurderingen. Et udkast til vurdering bliver behandlet internt i EU forud for offentliggørelse senere på året (Draft decision vedtaget på MSC december 2016) . Stofvurderingen  vil kunne pege på behov for frembringelse af yderligere data, som så vil udskyde færdiggørelsen, eller give anledning til igangsættelse af reguleringsarbejde på baggrund af eksisterende data. Alternativt kan vurderingen resultere i, at stoffet ikke giver anledning til yderligere bekymring. 

I kortlægningen blev der identificeret 9 såkaldte derivater af TBBPA og 1 af TBBPS. Disse er ikke de samme 9 som er omtalt i punkt 1. Miljøstyrelsen vil ved hjælp af QSAR vurdere nedbrydning, bioakkumulerbarhed og akvatisk toksicitet for disse derivater og TBBPS i sig selv. Formålet er at identificere en eventuel bekymring og at afgøre behovet for yderligere data med henblik på sikker anvendelse.

3.  Øvrige bromerede flammehæmmere og generelt forbud i RoHS

Kortlægningen identificerede en lang række bromerede flammehæmmere, som der kun findes meget få data på. Der er derfor udført en undersøgelse af mulighederne for en samlet farlighedsvurdering af de bromerede flammehæmmere, som ikke allerede er omfattet af EU eller global regulering og tiltag, eller de andre tiltag taget i forbindelse med denne strategi. Undersøgelsen resulterede i en  inddeling af de bromerede flammehæmmere i undergrupper. En af grupperne var allerede kandidat til regulering under RoHS og blev derfor kortlagt med henblik på regulering. Den omtalte gruppe består af små bromerede alkylalkoholer. Foreløbige resultater peger på, at de små og mellemstore bromerede alkylalkoholer ikke findes i elektronik, der markedsføres i EU. Miljøstyrelsen undersøger  pt. om der er grundlag  for at undersøge om andre grupper af bromerede flammehæmmere kunne være kandidater til regulering under RoHS.

4. Identifikation af alternativer

Flammehæmmere tilsættes polymere materialer for at øge materialernes flammehæmmende egenskaber. Brugen af flammehæmmere er i vid udstrækning en konsekvens af regler og standarder for brandsikkerhed. Reglerne for brandsikkerhed indeholder ikke specifikke krav om at anvende bestemte flammehæmmere.

For at vurdere muligheden for at finde alternative flammehæmmere har Miljøstyrelsen gennemgået standarder og regler inden for områder, hvor de bromerede flammehæmmere bruges mest: bygningsmaterialer, elektrisk og elektronisk udstyr og i transportsektoren. Gennemgangen er publiceret som miljøprojekt 1822 og viser, at man ikke umiddelbart kan identificere velegnede alternativer, der ”let og uproblematisk” kan substituere de bromerede flammehæmmere. Miljøstyrelsen har i starten af 2016 afholdt en workshop for interessenter i forhold til dem, der bruger klorerede og bromerede flammehæmmere, og de der menes at have egnede alternativer. Se præsentationer og en opsamling under substitution af bromerede flammehæmmere på Miljøstyrelsens temaside om bromerede flammehæmmere. Formålet med workshoppen var deling af viden, erfaringer og mulig handling på området.

Under den grønne teknologipulje er der i 2014 igangsat et projekt om udvikling af alternativer til HBCDD som flammehæmmer i ekspanderet polystyren brugt som isoleringsmateriale i byggeri. Projektet sker i samarbejde med en producent af dette materiale og forventes publiceret i slutningen af 2017.   

Øvrige aktiviteter

Miljøstyrelsen har igangsat et ekstra projekt for at undersøge egnetheden af flammehæmmere baseret på fosforforbindelser og uden indhold af klor og brom. Projektet går ud på at samle viden om alternativernes farlighed og egnethed for at lette arbejdet med substitution. Projektet blev publiceret som miljøprojekt 1823 i begyndelsen af 2016. 

Strategien fremover

Implementeringen af strategien betragtes som afsluttet. Arbejdet med RoHS-direktivet og arbejdet med stofvurderingen og resultater heraf varetages i Miljøstyrelsens løbende arbejde med disse områder.