Isocyanater (MDT og TDI)

Isocyanaterne methylen-bisfenyl isocyanat (MDI) og toluendiisocyanat (TDI) dækker over blandinger af forskellige isomere og anvendes hovedsageligt til produktion af plasttypen polyurethan (PUR). Derudover bruges stofferne også som bindemidler til fremstilling af spånplader og til produktion af overfladebehandlingsmidler, klæbemidler og fugemasser.

I strategien fra marts 2014 blev der identificeret fire udfordringer, som gav anledning til at implementere tiltag. Derudover var der en udfordring vedrørende erhvervsbetingede lidelser (nr. 4) og en om CAS-numre og terminologi (nr. 6) som ikke gav anledning til igangsættelse af tiltag.

Danmark fremsendte i december 2013 en analyse af risikohåndteringsmuligheder (Risk Management Option Analysis; RMOA) for MDI- og TDI-blandingerne samt for 4 isomere baseret på den danske strategi til de øvrige medlemsstaters myndigheder for kemikalieregulering og Kommissionen. RMOA’en havde fokus på isocyanaternes CMR-effekter. RMOA’en blev opdateret i august 2014. I den forbindelse blev der publiceret en foreløbig konklusion, hvoraf det fremgår, at en mulig begrænsning af TDI i forbrugerprodukter skulle undersøges yderligere, og at man skulle vente på resultaterne af den igangværende stofvurdering af isomeren 4,4’-MDI. Den foreløbige konklusion er publiceret på Kemikalieagenturets hjemmeside.

1. Mulig forekomst af TDI i forbrugerprodukter

Kortlægningsrapporten identificerede en række produkter med MDI og TDI, som kunne være tilgængelige for forbrugere. Produkter med TDI ville potentielt kunne udgøre et problem for forbrugeren. Det er dog efterfølgende konstateret, at produkter med TDI ikke længere markedsføres i Danmark.

2. Frigivelse ved opvarmning af PUR-skum

Der er ikke identificeret nogen nylig kortlægning over frigivelsen af MDI og TDI eller andre nedbrydningsprodukter i forbindelse med opvarmning af PUR-produkter eller produkter overfadebehandlet med PUR-skum.

Derfor har Miljøstyrelsen gennemført et projekt, der gennemgik industriens registreringsdossierer for specifikt at se på dette scenarie. Resultatet blev præsenteret i en fortrolig rapport og viste, at industrien ikke selv havde beskrevet dette i deres registreringsrapporter. I samarbejde med Arbejdstilsynet blev det derfor besluttet at udvide projektet til også at omfatte et litteraturstudie, der skulle undersøge, om der i andre sammenhæng er lavet undersøgelser af frigivelse ved opvarmning.

Dette projekt blev udgivet som miljøprojekt nr 1837 i starten af 2016. Det konkluderer, at der kan forekomme eksponering i arbejdsmiljøet i forbindelse med opvarmning af PUR-skum under forarbejdning. Arbejdstilsynet har allerede tidligere været opmærksom på problemet og udgivet en folder til de relevante brancher.

3. Afdækning af alternativer

Der er identificeret en række alternative stoffer og teknologier, som er ved at vinde indpas/blive udviklet, herunder i visse forbrugerprodukter.

Derfor har Miljøstyrelsen gennemført et projekt til uddybning af de alternativer til MDI, der findes til fugeskum, lime mm. Projektet viser, at der findes alternativer til en del anvendelser med en lavere giftighed. Dog kan der være en række andre kemiske eller tekniske ulemper ved alternativerne og ikke alle anvendelser kan direkte substitueres. Rapporten blev udgivet i februar 2016 og er spillet ind i det tyske arbejde med regulering af disse stoffer. På sigt vil rapporten også kunne bruges i en vurdering af eventuelle risikohåndteringstiltag, der kunne komme på tale på baggrund af den igangværende stofvurdering af MDI.

5. Begrænsning af diisocyanater

Tyskland sendte i august 2014 en EU-orienteret strategi (Risk Management Option Analysis -RMOA) for en række isocyanater, herunder dem i den danske RMOA i høring. RMOA’en havde fokus på isocyanaternes allergifremkaldende effekter. Det efterfølgende konklusionsdokument konkluderede, at alle diisocyanater bør underlægges en restriktion med forbud mod produkter med mere end 0.1 % frit diisocyanat, medmindre virksomheden kan bevise en korrekt håndtering.

Forslaget blev notificeret i oktober 2015. Det lægger op til en certificeringsordning, som virksomhederne skal tilsluttes, baseret på fælleseuropæiske standarder for et minimum af sikkerhedsforanstaltninger. Disse bør ifølge forslaget også omfatte forhold, der dækker sundhedsrisici for brugere af færdige bygninger, især i forbindelse med skum spray anvendelser. Forslaget forventes fremsat formelt i oktober 2016.

Desuden indgår der en tentativ plan om optagelse på kandidatlisten som SVHC stof hvis man vælger at ikke gå videre med begrænsningsforslaget. Danmark har bidraget med vores resultater til det videre tyske arbejde.

Øvrige aktiviteter

Der er ikke identificeret nye aktiviteter for MDI/TDI på lovgivningsområdet udover dem beskrevet i kortlægningen og strategien.

Strategien fremover

Implementeringen af strategien betragtes som afsluttet. Arbejdet med at følge op på den danske RMOA og de tyske reguleringsforslag varetages via Miljøstyrelsens løbende arbejde med REACH.