Kobberforbindelser

Kobberforbindelserne i den danske strategi omfatter kobber(I)oxid, kobber(II)sulfat og kobber(I)chlorid. Kobbersulfat anvendes fortrinsvist som foderstofstilsætning og kunstgødning, mens kobberoxid mest bruges i bundmaling. Kobberchlorid bruges kun i begrænset omfang i f.eks. katalysatorer, kosmetik og gødning.

Fokus i strategien fra marts 2014 har været på hovedanvendelser af kobberforbindelserne i Danmark. Dette omfatter først og fremmest den omfattende brug som tilsætning til foder til smågrise og anvendelsen af kobber(I)oxid i bundmaling, hvor de anvendte mængder i de seneste år har været stigende.

Danmark fremsendte i 2013 en analyse af risikohåndteringsmuligheder (Risk Management Option Analysis; RMOA) for kobbersulfat baseret på den danske strategi til de øvrige medlemsstaters myndigheder for kemikalieregulering og Kommissionen for kommentering.

På den baggrund blev RMOA’en udgivet på det europæiske kemikalieagenturs hjemmeside i 2014, som angav, at det ikke er relevant at igangsætte tiltag på europæisk niveau på daværende tidspunkt.

Den danske strategi pegede på følgende indsatsområder (1-5 i strategien).

1 og 2. Kobber og zink i landbrugsjord

Med henblik på at belyse kobber- og zinkindholdet i jord og husdyrgødning har Miljøstyrelsen gennemført et projekt som dels så på indhold og udvikling i Kvadratnettet, og dels på jordprøver fra specifikke bedriftstyper med henblik på at afdække kobber- og zinkindholdet i landbrugsjorden for henholdsvis smågrise, slagtesvin og planteproduktion. I den forbindelse udtages endvidere repræsentative gylleprøver fra den udspredte gylle. Projektet er publiceret i en rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi i 2015.

På baggrund af projektets resultater undersøgte Naturstyrelsen muligheden for at iværksætte et opfølgningsprojekt, der skulle afdække om der evt. kan være sammenhænge mellem udbredelsen af ”fynsk rådyrsyge” og baggrundsniveauer af zink og kobber.

Naturstyrelsen, DTU VET (Danmarks Tekniske Universitet Veterinærinstituttet) og DCE har i samarbejde vurderet at data i overstående projekt ikke muliggør en undersøgelse af den geografiske sammenhæng mellem udspredning af kobberholdig husdyrgødning og forekomsten af rådyrsyge. Det skyldes at både den skala som data er på og det forhold, at det ikke kan kontrolleres, hvor dyrene har fourageret.

I stedet arbejder Naturstyrelsen på at igangsætte et projekt som skal belyse normalværdier af sporstoffer, herunder kobber hos rådyr og harer.

Kommissionen har fremsat forslag om revision af gødningsforordningen i 2016, som aktuelt er under behandling. Grænser for indholdet af kobber i gødning skal diskuteres i denne sammenhæng.

3. Udvikling af bakterieresistens

I marts 2016 publicerede EFSA (European Food Safety Authority) en systematisk litteraturundersøgelse om sammenhængen mellem kobber i foder og bakterieresistens udført af Universitetet i Gent. Det var en opdatering af den første undersøgelse fra 2012 og fokuserede på grise.

Studiet konkluderede, at en sammenhæng mellem et øget kobber tilskud og udvikling af antibiotikaresistens hos svin på kommercielle svinefarme ikke kan afvises. Men der er behov for yderligere feltstudier for at belyse problematikken, da der endnu kun er et begrænset antal undersøgelser tilgængelig og kvaliteten af disse er varierende.

EFSA er ved at vurdere resultaterne af denne undersøgelse og en evt. opfølgning på denne vurdering varetages af Fødevarestyrelsens løbende arbejde på dette område. 

4 og 5. Kobberforbindelser i bundmaling

Kobber(I)oxid er blevet risikovurderet med henblik på optag på EU’s positiv liste som aktivstof til brug i biocidholdig bundmaling. Risikovurdering blev ledet af Frankrig. Kobber(I)oxid er godkendt i EU fra 1. januar 2018.

I forhold til alternativer har Miljøstyrelsen i 2015 afsluttet et projekt om en alternativ bundmaling til bl.a. kobber(I)oxid. LOUS-stoffet Cybutryne (N-tert-butyl-N-cylcopropyl-6-(methylthio)-1,3,5-triazin-2,4-diamin) var også en del af dette projekt. Projektet viser, at der kan fremstilles fungerende bundmalinger til lystbåde med reduceret biocidmængde, dog står det stadig ikke helt klart, om det er et realiserbart alternativ til produktion og kommercialisering. Der findes et ikke-biocidalternativ i form af en silikone-epoxy hydrogel belægning, men det egner sig kun til skibe og både, der sejler med en større fart end ca. 15 knob, hvorfor Miljøstyrelsen sammenfattende vurderer, at der ikke aktuelt findes tilfredsstillende alternativer til de biocidholdige bundmalinger til fritidsbåde.

Med henblik på udvikling af alternativer til traditionel biocidholdig bundmaling til lystfartøjer i Østersøen, er der fra 2014-2017 gennemført et tværfagligt internationalt projekt. Projektet, BONUS CHANGE – Changing antifouling practices for leisure boats in the Baltic Sea, blev godkendt som ”Flagship Project under the EU Strategy for the Baltic Sea Region Priority Area Hazards”. I Danmark har Københavns Universitet været projektdeltager. Miljøstyrelsen deltog ved præsentation af projektets resultater ved 8th Annual Forum of the EUSBSR i Berlin 2017 og deltog samtidig i ekspertpanel med henblik på at oplyse deltagerne om den regulatoriske håndtering af biocidholdig bundmaling nationalt og i EU.

Øvrige aktiviteter

Der er kommet supplerende krav vedr. fødevarer til særlige grupper. De særlige grupper omfatter fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol. De supplerende krav vedrører sammensætningen af og oplysning om fødevarer til særlige medicinske formål.

Kravene er beskrevet i en ny delegerende forordning EU 128/2016 til forordningen EU 609/2013. Den delegerende forordning EF 128/2016 skal anvendes fra den 22. februar 2019 med undtagelse af medicinske næringsmidler udviklet til at dække spædbørns ernæringsmæssige behov. For disse produkter skal forordningen anvendes fra den 22. februar 2020.

Se lovteksterne her:

  1. Den delegerede forordning (EU) 2016/128
  2. Forordning (EU) Nr. 609/2013

Fødevarer for sportsudøvere og tilskudsdrikke til småbørn (young-child formulae) er ikke dækket af denne forordning, men skal overholde andre relevante EU-bestemmelser.

Strategien fremover

Implementeringen af strategien betragtes som afsluttet. Opfølgningen på DCE’s rapport om forekomsten af zink og kobber i landbrugsjorden sker via Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen løbende arbejde på området.  Opfølgning på det internationale projekt om alternativer varetages af Miljøstyrelsens løbende arbejde på biocidområdet og opfølgning på EFSA’s vurdering af resistensproblematikken varetages af Fødevarestyrelsens løbende arbejde på dette område.