Det danske kriterieforslag

I EU startede arbejdet med at udvikle kriterierne til identifikation af hormonforstyrrende stoffer tilbage i 2010. Flere lande fremlagde i 2010-2011 deres forslag til, hvordan kriterierne kunne udformes. For at få mest mulig indflydelse på EU-processen, valgte Danmark også at fremsende et forslag til kriterier.

Miljøstyrelsens forslag lægger vægt på, at kriterierne skal:

  1. være videnskabeligt baserede.
  2. bygge på den nyeste viden, men også kunne inddrage ny viden, når den fremkommer.
  3. omfatte både sundhed og miljø.
  4. omfatte alle anvendelsesområder på tværs af lovgivningen.

Læs det danske forslag til kriterier  (Engelsk) (pdf)

Baggrund for det danske kriterieforslag

Det danske kriterieforslag bygger på et videnskabeligt grundlag, der er udarbejdet af eksperter i Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS). Med udgangspunkt i WHO’s definition af hormonforstyrrende stoffer, er forslaget opbygget på samme måde som de globalt harmoniserede kriterier for klassificering som skadelig for forplantningen for at sikre, at kriterierne ikke er videnskabeligt kontroversielle. Udover de 2 kategorier - bevist og mistænkt, som angiver graden af bevis for stoffernes iboende hormonforstyrrende egenskaber- indeholder det danske forslag herudover en kategori 3, som omfatter stoffer, hvor beviserne ikke er så overbevisende og der kun er tegn på, at de kan være hormonforstyrrende, fx fra reagensglasforsøg eller mangelfulde forsøg

Som dokumentation for stoffers hormonforstyrrende egenskaber indgår bl.a. resultater fra undersøgelser med testmetoder, som er vedtaget i OECD.

For at kunne regulere hormonforstyrrende stoffer er det vigtigt at have nogle kriterier for, hvornår et stof anses for at være hormonforstyrrende eller med andre ord – hvilke resultater fra testmetoder mv. skal der til, for at stoffet anses for at være hormonforstyrrende. Derfor er det vigtigt, at vi har nogle testmetoder, der kan påvise stoffers hormonforstyrrende egenskaber og som er internationalt anerkendte.

Igennem mere end 15 år er der i OECD-regi arbejdet med at udvikle nye testmetoder for hormonforstyrrende egenskaber, og OECD har udgivet et stort Guidance-dokument om, hvordan OECD-testmetoderne kan anvendes til vurdering af stoffers hormonforstyrrende egenskaber (OECD 150).

Danske kriterier er effektive til at fange hormonforstyrrende stoffer

Som led i den danske indsats over for hormonforstyrrende stoffer sendte Miljøstyrelsen i 2011 et forslag om kriterier til identifikation af hormonforstyrrende stoffer og muligheder for regulering til EU-Kommissionen. Andre lande har også fremlagt forslag til kriterier bl.a. England og Tyskland.

Center for Hormonforstyrrende Stoffer afprøvede i 2012 det danske forslag til kriterier for hormonforstyrrende stoffer på 22 stoffer fra den såkaldte SIN-liste 2.0. Stofferne var blevet identificeret af den grønne organisation ChemSec, som stoffer af særlig stor bekymring, alene på grund af deres hormonforstyrrende egenskaber. Herudover vurderede Center for Hormonforstyrrende Stoffer også 4 stoffer, som Miljøstyrelsen udvalgte.

Formålet med undersøgelsen var at få praktisk erfaring med forskellige forslag til kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Ved anvendelse af det danske forslag til kriterier blev 17 ud af de 26 stoffer vurderet som hormonforstyrrende, 8 stoffer som mistænkt hormonforstyrrende, mens 1 stof ikke kunne kategoriseres som hormonforstyrrende. 4 ud af 26 stoffer blev vurderet at være hormonforstyrrende efter et fælles tysk/engelsk forslag til kriterier. Undersøgelsen viste dermed, at det danske forslag til kriterier er effektivt til at identificere stoffer med hormonforstyrrende egenskaber.

Rapporterne kan læses her:

SIN report and Annex  (Engelsk) (pdf)

Chemicals report and Annex  (Engelsk) (pdf)

Læs mere om SINlisten  (Engelsk)