Baggrunden for EU kriterieprocessen

I regi af EU’s strategi for hormonforstyrrende stoffer har eksperter fra medlemslandene, industrien, universiteter og NGO’er siden 2010 arbejdet målrettet og rådgivet DG Miljø, så der i god tid kunne fremlægges et forslag til videnskabelige kriterier for identifikation af hormonforstyrrende stoffer, som kunne anvendes i de relevante EU-lovgivninger, som hører under forskellige generaldirektoraters ansvarsområder.

Biocidforordningen forpligtiger EU-Kommissionen til at fastsætte videnskabelige kriterier for identifikation af hormonforstyrrende egenskaber senest den 13. december 2013 (tilsvarende frist gælder for forslag til kriterier for pesticider).

En EU ekspertgruppe har givet en videnskabelig udtalelse om vurdering af hormonforstyrrende stoffer på anmodning af EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet), der sammen med andre relevante EU-institutioner har rådgivet DG Sundhed om fastsættelse af videnskabelige kriterier. Alt i alt er der gjort en grundig og rettidig indsats for at inddrage alle interessenter inden kriteriefastsættelse.

Medlemslandene har også givet indspil til en revideret EU-strategi for hormonforstyrrende stoffer, og Kommissionens undersøgelse af, om hormonforstyrrende stoffer skal omfattes af den strengeste godkendelsesprocedure under REACH. Efter planen skulle Kommissionen have fremlagt en samlet ”pakke” om hormonforstyrrende stoffer i juni 2013.

Men efter at DG Miljø havde fremlagt et forslag til kriterier internt i Kommissionen i juni 2013, var der stilstand i Kommissionens arbejde indtil juni 2014, hvor Kommissionen offentliggjorde en ”roadmap for defining criteria”, som betyder, at der skal gennemføres en konsekvensvurdering af 4 forslag til kriterier, og 3 forslag om regulatorisk tilgang, hvor det blandt andet skal undersøges, hvor mange pesticider og biocider, der ikke længere kan blive godkendt på baggrund af de forskellige forslag.

Kommissionen har oplyst, at baggrunden for at igangsætte en konsekvensvurdering skyldes bekymring for de afledte effekter som kriterier kan have, samt videnskabelige diskussioner om, hvordan hormonforstyrrende stoffer identificeres. Samtidig fremhæver Sundhedskommissæren, som i den nye Kommission fra November 2014 er blevet ansvarlig for fastsættelse af kriterier for biocider og pesticider, at det er en fordel, at hele processen vil blive bedre belyst, og at alle interessenter herved får mulighed for at blive hørt inden kriteriefastsættelsen. 

Efterfølgende har EU-Kommissionen afholdt en offentlig høring frem til januar 2015, hvor den indkaldte data til brug for konsekvensanalysen. Miljøstyrelsen har, sammen 27.000 andre interessenter, svaret på denne høring og tilkendegivet den danske holdning. Kommissionen har også afholdt tre rundbordssamtaler for interessenter og en EU-konference den 1. juni 2015, med henblik på at oplyse om processen.

Danmark har længe krævet, at EU sætter mere fart på og får kriterierne på plads. Senest støttede Danmark sammen med andre medlemslande den retssag, som Sverige har rejst og vundet i december 2015 mod Kommissionen om netop manglende overholdelse af tidsfristen for at fremlægge kriterier for hormonforstyrrende stoffer i Biocidforordningen.

Læs pressemeddelelsen her: EU-Kommissionen trækkes i retten for kemi-nøl

EU-Kommissionen oplyste efter dommen, at den vil fortsætte med og afslutte konsekvensanalysen inden den fremlægger kriterier på trods af, at dommen klart siger, at Kommissionen har overtrådt EU-lovgivningen ved ikke at fremlægge kriterier den 13. december 2013, og at Kommissionen ikke har nogen gyldige grunde til ikke at overholde lovgivningen. På Rådsmødet den 4. marts 2016 vedtog EU’s miljøministre derfor en rådserklæring med en klar henstilling til Kommissionen om at overholde EU-lovgivningen og EU-traktaten. EU-Kommissionen har flere gange oplyst, at kriterier vil blive fremlagt inden sommer  2016.

Det har været genstand for stor diskussion og uenighed om styrken af de hormonforstyrrende effekter (potens) skal indgå som en del af kriterierne. EU-Kommissionen har henvist til denne uenighed som en årsag til forsinkelsen af kriterier. I april 2016 var eksperter fra forskellige fagområder og med forskellige videnskabelige holdninger samlet til en workshop, hvor de blev enige om de videnskabelige principper for at identificere hormonforstyrrende stoffer. De konkluderer, at potens ikke er relevant for at udpege et stofs iboende hormonforstyrrende egenskaber, men er relevant for at karakterisere faren i en efterfølgende risikovurdering. Det tyske risikovurderingsinstitut BfR var vært for workshoppen og du kan se konsensusrapporten her.