I EU startede arbejdet med at udvikle kriterierne til identifikation af hormonforstyrrende stoffer tilbage i 2010. For at få mest mulig indflydelse på EU-processen, valgte Danmark også at fremsende et forslag til kriterier.
Center for Hormonforstyrrende Stoffer afprøvede i 2012 det danske forslag til kriterier for hormonforstyrrende stoffer på 22 stoffer fra den såkaldte SIN-liste 2.0. Stofferne var blevet identificeret af den grønne organisation ChemSec, som stoffer af særlig stor bekymring, alene på grund af deres hormonforstyrrende egenskaber. Herudover vurderede Center for Hormonforstyrrende Stoffer også 4 stoffer, som Miljøstyrelsen udvalgte.
Formålet med undersøgelsen var at få praktisk erfaring med forskellige forslag til kriterier for hormonforstyrrende stoffer
Rapporterne kan læses her:
SIN report and Annex (Engelsk) (pdf) (Chemsec.org)
Chemicals report and Annex (Engelsk) (pdf)
Læs mere om SINlisten (Engelsk) Chemsec.org)
Udpegning af hormonforstyrrende stoffer under REACH (industrikemikalier)
I EU’s kemikalielovgivning, REACH, er der ikke krav om kriterier for at kunne udpege et stof som hormonforstyrrende. Stoffer identificeres i stedet som hormonforstyrrende case-by-case ved ekspertvurdering. Vurderingen tager i praksis udgangspunkt i WHO’s definition for hormonforstyrrende stoffer samt anbefalinger fra den ekspertgruppe om hormonforstyrrende stoffer, som rådgav EU-Kommissionen i 2013.
Før stoffet kan udpeges som et særligt problematisk stof på grund af hormonforstyrrende virkning og optages på kandidatlisten, skal det også vurderes om stoffet giver anledning til samme grad af bekymring som stoffer, der fx er kræftfremkaldende eller skader forplantningen.
WHO’s definition for hormonforstyrrende stoffer: Et hormonforstyrrende stof er et udefra kommende stof eller en blanding, der ændrer funktion(er) i hormonsystemet og dermed forårsager sundhedsskadelige virkninger i en intakt organisme eller dens afkom eller (under)populationer (IPCS / WHO, 2002).
Ekspertgruppen for hormonforstyrrende stoffer under REACH har konkluderet, at et stof kan anses for at være hormonforstyrrende, når følgende tre betingelser er opfyldt:
- Der skal være skadelige virkninger
- Der skal være en hormonforstyrrende virkningsmekanisme
- Der skal være en sandsynlig sammenhæng mellem de to (skadelig virkning som følge af hormonmekanisme)
Faktorer som potens, alvorlighed af effekten, om effekten er vedvarende og om det er effekten, der ses ved den laveste påvirkning bør ikke være en del af identifikation ifølge ekspertgruppen, men indgår i en efterfølgende farekarakterisering af stoffet.
Hvornår er et stof hormonforstyrrende?
WHO’s definerer, at der skal være:
1.Sundhedsskadelige virkninger
For at der er tale om en hormonforstyrrende effekt skal der være bevist en "skadelig virkning". WHO’s definition af skadelig effekt er: "En ændring i morfologi, fysiologi, vækst, udvikling, reproduktion eller levetid af en organisme, system eller (under)befolkning, der resulterer i en forringelse af funktionsevne, at en forringelse af evnen kompensere for ekstra stress eller en stigning i følsomhed af andre påvirkninger "(IPCS / WHO, 2009).
2. Hormonforstyrrende virkningsmekanisme
Der skal desuden være "en ændring af en eller flere funktioner i hormonsystemet". Et stof kan forårsage en sådan ændring via mange forskellige virkningsmekanismer.
3. Sandsynlig sammenhæng mellem skadelige effekter og hormonmekanisme
Der skal desuden være en sandsynlig årsagssammenhæng mellem en ændring af funktioner i hormonsystemet og skadelig virkning. I praksis betyder det, at en biologisk sandsynlig sammenhæng mellem kemikaliets påvirkning af hormonsystemet og en observeret skadelig virkning accepteres som den mest sandsynlige underliggende forklaring.