Forbrugerprodukter og EU’s prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer

EU´s prioriteringsliste er en liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende. Stofferne på listen er udvalgt og prioriteret til yderligere undersøgelse, fordi der er brug for mere viden om deres hormonforstyrrende egenskaber. På trods af megen forskning i hormonforstyrrende stoffer ved vi stadig ikke, om stofferne påvirker os, i de mængder, vi udsættes for i dagligdagen.

Hormonforstyrrende stoffer sættes bl.a. i forbindelse med nedsat frugtbarhed, dårlig sædkvalitet, misdannelser af kønsorganerne hos drenge, tidlig pubertetsudvikling samt bryst- og testikelkræft. Men der er ikke videnskabeligt bevis for sammenhængen.

Hvad betyder det, når et stof på listen findes i et forbrugerprodukt?

Hvis man finder et stof fra listen i et forbrugerprodukt, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at produktet er hormonforstyrrende, farligt eller ulovligt. Det skyldes, at der stadig mangler viden om stofferne på prioriteringslisten, før det kan afgøres, om stofferne reelt er hormonforstyrrende, og udgør en risiko for forbrugeren. Samtidig handler det også om at vurdere det konkrete produkt, da sundhedsrisikoen afhænger af flere faktorer. Det afhænger især af, hvad det er for en type af produkt, stoffet findes i, hvor meget af stoffet der er i produktet, hvordan produktet skal anvendes, og om man kan komme i kontakt med stoffet ved brug af produktet. Derfor kan man ikke - alene fordi et stof er opført på listen - konkludere, at stoffet udgør en risiko, hvis det findes i et forbrugerprodukt,

Formålet med prioriteringslisten

EU’s prioriteringsliste er udarbejdet, som et initiativ under EU's strategi for hormonforstyrrende stoffer, der blev vedtaget i 1999.

For at kunne prioritere indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer, har EU-medlemslandene og andre interessenter indsendt lister over stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende. Disse stoffer er blevet vurderet enkeltvist og prioriteret i forhold til, hvilke det er vigtigst at vi får mere viden om, når det gælder hormonforstyrrende egenskaber. Vurderingen af det enkelte stof er sket på baggrund af:
• I hvilke mængder stoffet anvendes
• Viden om stoffets effekter i mennesker og dyr
• Muligheden for, at stoffet ophobes i forskellige organismer
• Stoffets evne til at blive nedbrudt i miljøet.

Til sidst er stofferne inddelt i kategorier (kategori 1, 2, 3a og 3b)

Kategori 1 er de stoffer, som er prioriteret højest til yderligere undersøgelser. Det er disse stoffer der oftest er fokus på. Der er 194 stoffer i kategori 1, og for denne gruppe af stoffer er der dokumentation for hormonforstyrrende effekter i mindst én undersøgelse af levende dyr. Det betyder ikke, at der er endeligt bevis for, at stofferne er hormonforstyrrende, men at der foreligger mere eller mindre omfattende dokumentation for hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg.
Kategori 2 er en gruppe af stoffer, hvor der er dokumentation, der tyder på biologisk aktivitet relateret til hormonforstyrrende effekter. Der er altså ikke dokumentation for direkte hormonforstyrrende effekter,.
Kategori 3a og 3b er grupper af stoffer, hvor der enten ikke er tegn på hormonforstyrrende egenskaber, eller som ikke kan vurderes på grund af manglende data.

Prioriteringen har ført til en liste der i dag indeholder 432 stoffer. Næste trin er at omdanne listen til en dynamisk arbejdsliste, hvor nye stoffer løbende kan optages, og andre løbende kan fjernes fra listen, efterhånden som man får mere viden om stoffernes hormonforstyrrende egenskaber.

Se EU's prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer

Flere stoffer på listen er allerede regulerede

Mange af stofferne på listen er allerede omfattet af EU-lovgivning. Nogle af stofferne er helt forbudte at anvende, mens andre stoffer ikke må anvendes i specifikke forbrugerprodukter. Det kan enten være på grund af den viden, man allerede har om stoffets hormonforstyrrende effekter, hvorfor fx legetøj ikke må indeholde ftalater. Der kan også være andre effekter ved nogle af stofferne der gør, at de er regulerede, fx at de er kræftfremkaldende. Andre stoffer er omfattet af en godkendelsesordning, hvor der er foretaget en risikovurdering af stoffets anvendelse i den konkrete sammenhæng, inden der er givet tilladelse til dets brug. Dette gælder eksempelvis for pesticider, samt for nogle af de stoffer, der anvendes i kosmetiske produkter, fx parabener.

Selvom nogle af stofferne allerede er forbudte eller reguleret, evt. pga. andre skadelige egenskaber, så er de med på listen, fordi der stadig er brug for mere viden om deres hormonforstyrrende egenskaber, så man kan få bedre forståelse for mekanismerne bag hormonforstyrrende effekter.

Brug for mere viden om cocktaileffekten

I Danmark er arbejdet med hormonforstyrrende stoffer højt prioriteret, og der arbejdes målrettet på at samle tilstrækkelig viden om hormonforstyrrende stoffer og deres effekter, så det på sigt er muligt at regulere brugen af disse stoffer, når de udgør en risiko for forbrugerne.

Samtidig prioriteres arbejdet med at undersøge, hvilken betydning det har for befolkningen, at man dagligt udsættes for mange forskellige kemikalier i lave doser. Det er det man i daglig tale kalder cocktaileffekten. Danmark har rejst denne problemstilling i EU for at sikre, at cocktaileffekter, herunder særligt af hormonforstyrrende stoffer, fremover tages i betragtning, når man risikovurderer kemiske stoffer.

Folketinget udarbejdede i 2002 en beretning om den danske strategi for arbejdet med hormonforstyrrende stoffer, og der er efterfølgende afgivet statusberetninger om arbejdet med den nationale strategi.

Læs om den danske strategi for hormonforstyrrende stoffer