Regulering af hormonforstyrrende stoffer - og andre former for risikohåndtering

Det mere langsigtede mål med indsatsen er at sikre, at risikoen ved udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter er reguleret på tilstrækkelig vis gennem relevant lovgivning.

I takt med at vi har fået mere viden om de enkelte stoffers hormonforstyrrende effekter, har den danske indsats været rettet mod regulering.  Hvis der er dokumentation for, at et stof er hormonforstyrrende, arbejdes der på at få regulering af stoffet på EU-niveau. Når der er mistanke om at et stof har hormonforstyrrende effekter, og der er utilstrækkeligt grundlag til at lovgive, sættes så vidt muligt nationale initiativer i gang for sikre beskyttelsen af mennesker og miljø. Det kan eksempelvis være informationskampagner, frivillige udfasningsaftaler, optagelse på Listen over Uønskede Stoffer (LOUS) etc.

Stoffer i Kat. 1 på EU’s liste over stoffer som er potentielt hormonforstyrrende, er bl.a. blevet optaget på LOUS, som et signal til industrien om at finde alternativer – bl.a. kan kosmetik, der indeholder disse stoffer, ikke længere blive miljømærket.

Danmark har også bidraget med et forslag og deltaget aktivt i arbejdet med at opnå enighed i EU om kriterier til at kunne identificere hormonforstyrrende stoffer med henblik på regulering . I et nordisk samarbejde har Danmark udarbejdet rapporten ” cost of inaction ”, som sætter fokus på de socioøkonomiske omkostninger ved at man udsættes for hormonforstyrrende stoffer. 

Som opfølgning på de danske initiativer i forhold til kombinationseffekter og anbefalingerne fra en international ekspertworkshop i Danmark, bidrages også aktivt til det internationale arbejde om en indsats over for kombinationseffekter af kemiske stoffer, herunder særligt over for hormonforstyrrende stoffer, fortrinsvis i EU- og OECD-regi.

Bl.a. har de danske initiativer ført til EU-Rådskonklusioner om kombinationseffekter af kemikalier i december 2009, som er blevet fulgt op med en meddelelse fra Kommissionen med status for håndtering af kombinationseffekter i den eksisterende lovgivning og anvisninger på, hvordan der i højere grad kan tages hensyn til kombinationseffekter under den eksisterende lovgivning. Danmark har endvidere været initiativtager til nordisk videndeling og kompetenceopbygning om fastsættelse af kriterier for hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer.