Cocktaileffekter og hormonforstyrrende stoffer

Når vi udsættes for flere forskellige kemiske stoffer samtidigt, kan der opstå kombinationseffekter, også kaldet ”cocktaileffekter”.

Cocktaileffekterne gør, at risikoen for effekter kan ændre sig. Det betyder fx, at selv om udsættelse for et enkelt kemikalie, i en bestemt mængde, i sig selv ikke udgør en risiko for effekter, så kan der være en risiko, hvis man samtidigt udsættes for andre stoffer. Der er tale om en vanskelig problemstilling. Vi har meget lidt viden om mulige effekter af alle de kemikalier, vi bliver udsat for i dagligdagen. Med alle de forskellige kemikalier, der er på markedet og som kan blandes på utallige forskellige måder, så er det uhyre vanskeligt at lave regler, der tager højde for alle kombinationer og mulige miljø- og sundhedseffekter.

Vi mangler stadig viden om effekter af de enkelte kemikalier hver for sig, selvom EU’s kemikalieregulering REACH fastsætter minimuminformationskrav til dokumentation for industrikemikalierne i EU. Vi mangler i endnu højere grad viden om, hvordan cocktaileffekterne fungerer.

Hvordan tackler vi kombinationseffekterne?

Den nuværende kemikalielovgivning tager udgangspunkt i den viden vi har både om de enkelte stoffers effekter og eventuelle cocktaileffekter. I de tilfælde, hvor vi har sikker viden om cocktaileffekter, tager vi det så vidt muligt i betragtning ved vurdering af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Når vi risikovurderer kemiske stoffer tager vi hensyn til de usikkerheder, vi kender, ved at medtage usikkerhedsfaktorer i beregningerne, for at sikre et højt beskyttelsesniveau.

Med den viden vi har i dag, er det vanskeligt at inddrage cocktaileffekter helt generelt i lovgivningen både nationalt, i EU og internationalt, ligesom det er vanskeligt at opstille krav i lovgivningen om en så kompleks problemstilling. Derfor er en stor del af Miljøstyrelsens indsats rettet mod at øge vores viden.
Miljøstyrelsen støtter bl.a. videnopbygning omkring hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter i Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CEHOS).

Se nuværende projekter og afsluttede projekter fra CEHOS.

Ekspertrapport konkluderer, at cocktail-effekter bør indgå ved risikovurdering af hormonforstyrrende stoffer  

I 2009 afholdt Miljøstyrelsen en international  ekspertworkshop om mulighederne for at lave lovgivning, der kan håndtere problemerne med kombinationseffekter. Eksperternes melding var klar – selvom vi stadig har store huller i vores viden, så har vi i de seneste år fået så meget viden om kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer, at vi både kan og bør tage hensyn til kombinationseffekter. 

I rapporten anbefales det, at der som udgangspunkt bruges den metode, der kaldes dosis-addition, når der regnes på cocktaileffekter. Det betyder at man regner med at stofferne har additive effekter (se faktaboks).

Miljøstyrelsen har i mange år arbejdet for at der tages hensyn til cocktaileffekter i risikovurderinger af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Blandt andet har Miljøstyrelsen udført to store projekter, der ved hjælp af dosis-additions metoden regner på risikoen ved den samlede udsættelse af henholdsvis 2-årige ( find rapporten her
og gravide ( find rapporten her for stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.

I 2016 har Miljøstyrelsen igangsat et projekt, der skal vurdere risikoen ved den samlede udsættelse af børn for stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende, og stoffer der skader hjernens udvikling.

EU har også prioriteret at opbygge viden om cocktail-effekter, blandt andet gennem et stort forskningsprojekt, CONTAMED, som blev gennemført under EU’s 7. rammeprogram. Heri indgår bl.a. vurderinger af blandinger af hormonforstyrrende stoffer i de mængder, som vi udsættes for i dagligdagen. Læs mere om CONTAMED projektet og resultater .