Statusredegørelse for indsatsen mod dioxiner

På grund af dioxins negative effekter på mennesker og miljø er der indført lavere grænseværdier og forbedring af forbrænding af affald og rensning af røgen.

Fødevareministeriet, Miljøministeriet, 2003
Download som pdf

Baggrund

1. Indsatsområder

2. Gennemførte aktiviteter og opnåede resultater i år 2002
2.1 Gennemførte aktiviteter og opnåede resultater på miljøområdet
2.2 Gennemførte aktiviteter og opnåede resultater på fødevareområdet
2.3 Analysekapacitet til dioxinkontrol og kortlægning
2.4 Sammenfatning af opnåede resultater på fødevareområdet
2.5 Gennemførte aktiviteter og opnåede resultater på foderstofområdet

3. Nuværende og fremtidig indsats af befolkningens dioxinbelastning
3.1 Indsatsen mod dioxiner i miljøet
3.2 Indsatsen mod dioxiner i fødevarer
3.3 Indsatsen mod dioxiner i foderstoffer

4. Opfølgning

Bilag

Baggrund
Med den belgiske dioxinskandale i 1999, hvor PCB-forurenet foder førte til en uacceptabel dioxinforurening af fødevarer kom der internationalt fokus på fødevaresikkerheden i relation til dioxiner og lignende stoffer. På baggrund af skandalen blev der i Danmark og i andre europæiske lande indenfor EU taget initiativ til en forstærket indsats for at reducere befolkningens belastning med dioxiner. I Danmark er iværksat et koordineret samarbejde mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet med henblik på reduktion af befolkningens dioxinindtag.

Det anslås at over 90 % af dioxinbelastningen hidrører fra fødevarer, heraf ca. 80 % fra animalske fødevarer. Dioxiner omfatter en gruppe bestående af 75 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og 135 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF). Heraf er 17 dioxiner særligt toksiske. Selv om dioxinerne er kræftfremkaldende i forsøgsdyr, forekommer andre virkninger, såsom hormonforstyrrende effekter, ved meget lavere indtagelsesniveauer og er derfor mere relevante ved fastsættelse af den tolerable indtagelse. Dioxin dannes ved forbrændingsprocesser, ex. affaldsforbrænding og forskellige industrielle processer. Dioxiner ophobes i fedtvæv og forekommer derfor i fedtholdige animalske produkter og fisk.

Polychlorerede biphenyler (PCB) er en gruppe af 209 forskellige stoffer. De kan inddeles i to grupper udfra deres toksikologiske egenskaber. 12 af stofferne har dioxinlignende egenskaber og betegnes derfor dioxin-lignende PCB, mens de resterende har en helt anden toksikologisk profil. PCB har været anvendt i industrien som bl.a. isoleringsmateriale, men har fra 1995 været forbudt anvendt. PCB ophobes i fedtvæv, og vil derfor være tilstede i animalske produkter og fisk.

Fødevareministeriets bidrag til samarbejdet på dioxinområdet omfatter den såkaldte dioxinhandlingsplan (alm. del, bilag 355, 1999/2000, UFLF), der er rettet både mod foderstoffer og fødevarer. Planen blev igangsat med en 1-årig bevilling via FL2000 på i alt 3 mio. kr., fordelt med 2½ mio. kr. til Fødevaredirektoratet og ½ mio. kr. til Plantedirektoratet. Med FL2001 blev bevillingen forlænget med yderligere 4 år og samtidig forhøjet med yderligere 0,6 mio. kr. til Fødevaredirektoratet til brug for en forstærket indsats i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser vedrørende dioxinindholdet i industri- og konsumfisk.

Miljøstyrelsens indsats er på tilsvarende vis rettet mod emissionen af dioxin til miljøet. Indledningsvis i form af en opdatering og vurdering af dioxinemissionen i Danmark samt udarbejdelsen af status for den samlede indsats såvel nationalt som internationalt for at mindske emissionerne (alm. del bilag 13, 1999/2000, MPU).

I oktober 2000 blev Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Miljø- og Planlægningsudvalg orienteret om status for det igangværende arbejde (alm. del bilag 85, 2000/2001, UFLF henholdsvis alm. del 128, 2000/2001, MPU). I forlængelse af denne orientering fremlagde de to ministerier i henholdsvis marts 2001 og maj 2002 en statusredegørelse for indsatsen i de forløbne år.

Fødevaredirektoratets fødevareafdeling indsamler og koordinerer afrapporteringen af Fødevareministeriets aktiviteter i 2002. Ud fra dette udarbejdes den endelig fællesrapport i samarbejde med Miljøministeriet. I forlængelse af tidligere status og med henblik på samlet opfølgning fremlægges hermed status for indsatsen i 2002.

1 . Indsatsområder
I overensstemmelse med det planlagte program er de prioriterede indsatsområder fortsat rettet mod:

  • kilder til dioxin i miljøet,
  • dioxiner i fødevarer og
  • dioxiner i foderstoffer.

For alle tre områder blev der forudset en forstærket international indsats, bl.a. i forbindelse med fastsættelsen af EU-grænseværdier for dioxiner i fødevarer og foderstoffer.

2 . Gennemførte aktiviteter og opnåede resultater i år 2002
De gennemførte aktiviteter og opnåede resultater i det forløbne år kan kort sammenfattes på følgende måde:

2.1 Gennemførte aktiviteter og opnåede resultater på miljøområdet

  • Dioxinemissioner

Nationale kilder til emissioner af dioxin til luften.
Dannelse af dioxiner i Danmark er næsten udelukkende knyttet til forbrændingsprocesser. Begrebet forbrændingsproces dækker i denne sammenhæng enhver proces, hvor organisk og fossilt materiale forbrændes. Mængden af dioxiner der dannes, afhænger i betydelig grad af de lokale procesforhold, herunder råstoffer, materialer og temperaturforløbet i røggassystemer. Emissionen af dioxiner er derudover afhængig af, om der findes rensning af røggassen og hvilken type rensning, der er installeret. Den samlede emission til luft af dioxin estimeres i 2000-2002 til ca. 87 | 1 | g I-TEQ/år. Emissionen forventes reduceret yderligere til ca. 55 g I-TEQ/år i 2005, hvorefter det kan blive meget vanskeligt at finde kilder, hvor der kan foretages væsentlige reduktioner. Den væsentligste indsats mod danske emissioner af dioxin til luften vil derfor fremover bestå af krav til dioxinrensning på forbrændingsanlæg mv. samt krav til industrianlæg og til energiproduktionen og endeligt at arbejde for at nye halmfyr (gårdfyr) får forbedret forbrændingsprocessen.

De væsentligste nationale kilder er:
Affaldsforbrændingsanlæg og forbrænding af kemikalieaffald
Der var ved udgangen af 2000 31 affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. Ved udgangen af 2002 blev 2/3 af det danske affald brændt på anlæg, der er i stand til at overholde den nye grænseværdi for dioxin. De fleste af den resterende del af affaldsforbrændingsanlæggene planlægger at etablere dioxinrensningsanlæg inden udgangen af 2004. To anlæg planlægger at etablere dioxinrensningsanlæg inden udgangen af 2005. På tre anlæg, der allerede overholder grænseværdien på 0,1 ng I-TEQ/normal-m 3 vil der ikke blive etableret dioxinrensningsanlæg. Den årlige emission af dioxin fra forbrændingsanlæggene mv. er opgjort til omkring 16 g I-TEQ i 2000-2002. I den nye bekendtgørelse om affaldsforbrændingsanlæg findes en emissionsgrænseværdi for dioxin på 0,1 ng I-TEQ/normal-m 3 . Bekendtgørelsen stiller endvidere krav om kontrol og anvendelse af en ny, mere nøjagtig analysemetode for måling af dioxin. Grænseværdien og den nye analysemetode gælder for nye anlæg, der etableres fremover. Bestående anlæg skal overholde grænseværdien senest den 28. december 2005. Når der inden udgangen af 2005 er etableret dioxinrensningsanlæg som nævnt ovenfor på alle anlæg vurderer Miljøstyrelsen at den årlige udsendelse af dioxin fra affaldsforbrændingsanlæggene og fra forbrænding af kemikalieaffald vil udgøre højest 1-2 g I-TEQ/år.

Industrivirksomheder
Ved fremstilling af cement, kalk, mineraluld, stål, kemiske og keramiske stoffer dannes der dioxiner. Begrænsningen af dioxinudsendelsen sker ved optimering og forbedring af processerne på virksomhederne, så emissionen bliver så lille som muligt. Dette sker ved renere teknologi og rensningsprocesser. Den årlige emission af dioxin fra industriel fremstilling er opgjort til 0,4-5,5 g I-TEQ i 2000-2002. I Luftvejledningen anføres, at en vejledende emissionsgrænseværdi for dioxin på 0,1 ng I-TEQ/normal-m 3 bør gælde for industrianlæg. I nogle tilfælde kan det på grund af tekniske og økonomiske forhold være nødvendigt for visse virksomhedstyper at acceptere en grænseværdi på 0,2 ng I-TEQ/normal-m 3 . Endvidere er der i Luftvejledningen vejledende regler om kontrol og anvendelse af den nye, mere nøjagtige analysemetode for dioxin. Grænseværdierne og den nye analysemetode gælder for nye og bestående anlæg, der får en godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Fra 2003 og fremover vurderer Miljøstyrelsen at den årlige emission af dioxin fra industriel fremstilling vil udgøre højest 1-2 g I-TEQ/år.

Energiproduktion
Ved fremstilling af energi ved afbrænding af kul og andre fossile brændsler og biomasse på større anlæg dannes dioxin. Koncentrationerne af dioxiner på disse store anlæg er små og under grænseværdierne for dioxin. Den årlige emission af dioxin fra afbrænding af kul fra store anlæg er opgjort til at ligge i intervallet 0,1 – 3,2 g i år i 2000-2002. Ved udregning af intervallet er der anvendt en sikkerhedsfaktor på 10. Den årlige emission af dioxin fra afbrænding af andre fossile brændsler er opgjort til at ligge i intervallet 0,4 – 1,3 g i år 2000-2002. Den årlige emission af dioxin fra afbrænding af biomasse på større anlæg er opgjort til at ligge i intervallet 0,03 – 4,4 g i år 2000-2002. Den årlige emission af dioxin fra afbrænding af biomasse på mindre anlæg typisk halmfyr (gårdfyr) er opgjort til at ligge i intervallet 0,33 – 15 g i år 2000-2002. Fra 2003 og fremover regner Miljøstyrelsen med, at den årlige emission af dioxin fra energiproduktion vil forblive uændret og skønnes at udgøre højest 10 - 12 g I-TEQ/år.

  • Mere viden om kilder og emissioner

DMU måleprogram
Massestrømsanalysen for dioxin pegede i år 2000 på et behov for større og bredere kendskab til emissioner og kilder til dioxin. Derfor blev der i 2001 iværksat et stort måleprogram på Danmarks Miljøundersøgelser som omfatter målinger af dioxin i jord, kompost, bioaske, perkolat fra lossepladser, komælk. Herudover omfatter måleprogrammet også depositionsmålinger i luft, vand og sediment, målinger af bromerede dioxiner i røggas fra affaldsforbrænding samt måling af dioxin i modermælk. En kort status for måleprogrammet er beskrevet i det følgende. Statusrapporten er i øvrigt vedlagt statusredegørelsen som bilag.

Jord
Der er er indsamlet i alt 52 jordprøver, hvoraf de 40 er analyseret i en landsdækkende undersøgelse. Langt det meste dioxin findes i det øverste jordlag i en dybde på 0-10 cm. Dioxin niveauet i prøver af landbrugsjord og anden jord i landzone er (gennemsnit ± spredning) 0,7 ± 0,2 ng/kg I-TEQ fra uforurenede referenceområder, og i eksponerede landzoner (øst for by- og industriområder samt for større punktkilder) ligeledes 0,7 ± 0,2 ng/kg I-TEQ. Der kan derfor ikke konstateres nogen forhøjede dioxinindhold i eksponerede zoner, i modsætning hvad der syntes at være tendensen på et tidligere stadium af undersøgelsen. Derimod er indholdet i have- og parkjord fra byer langt højere, 6,2 ± 5,6 ng/kg I-TEQ hvoraf p.t. kun er undersøgt prøver fra København og Nyborg. Undersøgelsen fortsætter med en supplerende indsamling af have- og parkjord fra byer og fra det sønderjyske område, som var underrepræsenteret. Geografisk er der tilsyneladende en svag stigning fra nord mod syd. Miljøstyrelsen har i samarbejde med firmaet Niras udført en parallel undersøgelse i København med sammenlignelige resultater.

Kompost
I alt 11 prøver er indsamlet og analyseret, 9 fra Nordsjælland og 2 fra Ringkøbing-området, heraf 7 havekomposter, 3 kommunale komposter og 1 fra en jordforbedrings virksomhed. Resultaterne går fra 0,5-16 ng/kg I-TEQ med gennemsnit 4,3 ng I-TEQ, dvs. koncentrationerne er omtrent som i spildevandsslam. Der synes ikke at være tale om en geografisk veldefineret variation, således fandtes laveste værdi i en havekompost fra Nordsjælland, mens Ringkøbing- prøverne lå på samme niveau som gennemsnitligt i Nordsjælland, og Virum-prøven lå højere end Brønshøj. En fuldt omsat havekompost havde dobbelt så højt et indhold som en delvist omsat sammesteds. De analyserede prøver af kommunal kompost havde alle højere indhold end havekompost fra samme område. Det højeste indhold fandtes i kompost fra jordforbedrings virksomheden.

Bioaske
Der er analyseret 7 askeprøver fra mindre halmfyr i Århusområdet. Disse havde et dioxinindhold som gik fra 0.2-12 ng I-TEQ/kg med et gennemsnit 3,7 ng I-TEQ/kg. Denne variation spænder over en faktor 60 hvilket er overraskende meget i betragtning af fyrenes og brændslets ensartethed. Årsemissionen på landsbasis i halmfyrs aske er udfra dette 3,7 g I-TEQ. Der er desuden analyseret aske fra 2 halmfyrede og 2 flisfyrede varmeværker, og fra en villabrændeovn, som havde gennemsnits indhold på hhv. 0,4, 0,7 og 0,03 ng/kg I-TEQ. Endelig er analyseret 12 askeprøver fra flisfyr i forbindelse med en undersøgelse udført for Forskningscenteret for Skov og Landskab. Variationen var her endnu større end for halmfyr, idet resultaterne gik fra 0,02-74 ng/kg I-TEQ med gennemsnit 24 ng/kg I-TEQ. Det vides ikke om variationerne er tilfældige eller systematiske, og om de skyldes forskel i drift eller konstruktion.

Affaldsforbrænding – måling af bromerede dioxiner
Der er udtaget 16 røggasprøver og 18 prøver af restprodukter fra Vestforbrænding (VF) og KommuneKemi (KK). Røggasprøverne, i dobbeltbestemmelser på to ovnlinier hvert sted, er analyseret for bromerede dioxiner (PBDD/F) og PCDD/F. Gennemsnitsresultaterne på VFs ovnlinier var hhv. 0,45 og 0,28 ng/Nm3 totalsum PBDD/F, og på KKs ovnlinier hhv. 1,1 og 6,7 ng/Nm 3 totalsum PBDD/F. Der findes ingen officielle TEQ for PBDD/F, men anvendes samme I-TEF som for PCDD/F svarer dette til for VF hhv. 0,002 og 0,0001 ng/Nm 3 I-TEQ og for KK 0,007 og 0,11 ng/Nm 3 I-TEQ. De tilsvarende værdier for PCDD/F er for VF hhv. .0,03 og 0,01 ng/Nm 3 I-TEQ, og for KK hhv. 0,01 og 0,07 ng/Nm 3 I-TEQ. Dvs. at for VF er TEQ for PBDD/F betydeligt mindre end for PCDD/F, mens det for KK er det omtrent det samme. Dette skyldes formentligt at KK brænder affald (f.eks. elektronikskrot) med et højt bromindhold.

Perkolat
Der er analyseret en perkolatprøve fra Tune losseplads ved Roskilde uden at der kunne påvises dioxin med sikkerhed. Der er derefter undersøgt et beskyttet deponi nær Odense, hvor der måltes 0,05 pg/l I-TEQ. Til sammenligning er indholdet i nedbør om vinteren og sommeren hhv. 2 og 0,3 pg/l I-TEQ, dvs. langt højere, hvorfor det målte indhold i perkolat skønnes uden væsentlig miljømæssig betydning. Der er planlagt analyse af perkolatprøver fra yderligere to deponier.

Komælk
Alle de planlagte 42 prøver er indsamlet fra enkeltbesætninger fordelt landet over, bl.a. ved bistand fra fødevareregionerne og fra Dansk Kvæg. Dioxin indholdet er meget lavt, hvilket gav problemer med analysemetoden, som krævede et omfattende metodeudviklingsarbejde. Metoden bruges også til modermælk. Prøverne analyseres p.t.

Modermælk
Der er indsamlet 9 prøver gennem mødregrupper i Roskilde og København. Det er vanskeligt på denne måde at opnå prøver iht. WHO- kravene, dvs. førstegangsfødende mødre under 30 år, idet de fleste nybagte mødre er for gamle. Indsamlings programmet fortsætter i samarbejde med Rigshospitalets fødeafdeling. Analysen forventes ikke at give problemer.

Deposition over land
Efter en række lovende forforsøg med udvikling af prøve- opsamler er hovedprojekt iværksat ved brug af samme type prøvetagere. Der er indsamlet 1 års månedsprøver ved Fredensborg i Nordsjælland og ½ år ved Ulfborg i Vestjylland, og desuden gennemdryp gennem en granplantage ved Fredensborg. Prøverne er netop analyseret. Depositionen i Fredensborg går fra 12–2 pg/m 2 /dg (hhv. jan & aug.) med årsgennemsnit 4,8 pg/m 2 /dg. Gennemdryp sammesteds fra 2-10 pg/m 2 /dg (hhv. marts & dec.) med årsgennemsnit 5,2 pg/m 2 /dg. Årsgennemsnittene er bemærkelsesværdige ens. Det ville svare til gennemsnitligt 65 g I-TEQ årligt på Danmarks landareal. Deposition ved Ulfborg ligger på 0,3-2,1 pg/m 2 /dg (hhv. jul & nov.) med halvårs gennemsnit 1,6 pg/m 2 /dg, hvilket er væsentlig lavere end ved Fredensborg. Programmet fortsætter med ny station i København (Botanisk Have)

Deposition over hav
Der er oprettet en ny station på Bornholm (Åkirkeby) for at måle deposition over Østersøen.

Luft
Der er udtaget et års måneds-luftprøver ved Fredensborg fra feb. 2002 –jan 2003 inkl., som er analyseret. Der anvendes samme metode som i USA’s nationale luftmoniteringsprogram. Resultaterne gik fra 30-4,6 fg/m 3 (hhv. marts og august) med årsgennemsnit 16 fg/m 3 . Det vil kræve en matematisk model at udregne sammenhængen mellem luft- koncentrationen og udslip og deposition. Desuden er der målt dioxin i luft i november i Gundsømagle i Nordsjælland i et brændeovns-kvarter i fyringssæsonen, som gav et resultat på 70 pg/m 2 /dg, hvilket er omkring det 3-dobbelte af november-resultatet i Fredensborg. Programmet fortsætter med en nyoprettet station i København (Botanisk have).

Sø- og fjordvand
Der er udført en række forsøg med målinger af dioxin i fjordvand med high volume sampler, som viste at der skal udtages omkring 1000 l vand for at opnå en tilstrækkelig analytisk følsomhed. Selvom dette teknisk ville være muligt ved konstruktion af særligt udstyr, er forsøgene indstillet.

Sediment
Der er indsamlet sedimentprøver fra 8 fjorde og 11 søer, bl.a. Esrum sø nær Fredensborg. Her vil indholdet i luft, deposition og sediment kunne sammenlignes. Prøverne er endnu ikke analyseret.

Det Europæiske Moniterings- og Evaluerings Program (EMEP)
Det Europæiske Moniterings- og Evalueringsprogram (EMEP) under Genevekonventionen om grænseoverskridende luftforurening foretager beregninger af, hvor meget de enkelte europæiske lande modtager af forurening fra andre lande og hvor meget de belaster andre lande med forurening. Beregningerne omfatter i dag svovl- og kvælstofforbindelser samt de tre tungmetaller, bly, cadmium og kviksølv. For dioxin/furan omfatter modelberegningerne for det europæiske kontinent koncentrationerne i luft, jordbund og havvand og viser stadig bedre overensstemmelse med målinger i de tre media. 13 lande har indrapporteret emissionsdata for perioden 1990 - 1999 . De fleste lande kan opvise et fald på omkring 50% i løbet af perioden og for hele kontinentet skønner EMEP, at der har været et fald på lidt over 50%. Beregningerne viser også, at langt den største ophobning af dioxin find sted i jordbunden, mens ophobningen i havvand og vegetationer er mindre betydende. En analyse af den beregnede udvikling for perioden 1970 – 1999 viser, at fra midten af 1980’er er reemissionen af dioxin fra jordbunden større end depositionen og i slutningen af 1990’erne skønnes reemissionen at være sammenlignelig med den antropogene emission. På grund af dårlig geografisk opløsning af emissionsdataene har det endnu ikke været muligt for EMEP at foretage beregninger af landenes udveksling af dioxin/furan, og det kan heller ikke oplyses, hvornår de vil være tilgængelige.

2.2 Gennemførte aktiviteter og opnåede resultater på fødevareområdet
Afrapporteringen vedr. dioxinhandlingsplanen 2002 for Fødevaredirektoratet sker ved denne rapport, dog er der vedlagt bilag fra Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring, omhandlende de tekniske detaljer vedrørende risikovurdering samt analyseresultater.

Fødevaredirektoratet har varetaget indsatsen på fødevareområdet, og aktiviteterne i det forløbne år er gennemført i overensstemmelse med det planlagte program. Delelementerne, der samlet sigter mod en forbedret risikoanalyse af dioxiner i fødevarer, er risikovurdering, risikohåndtering og risikokommunikation.

Risikovurderingen omfatter:

  • undersøgelser af animalske produkter og akvakulturprodukter i henhold til direktiv 96/23 | 2 |
  • supplerende kontrolundersøgelser af bl.a. vilde fisk. Periodiske undersøgelser af modermælk, som indikator for den humane belastning og den samlede eksponering gennem kosten
  • udvikling af screeningsmetoder
  • udvikling af modeller til beregning af optagelighed af dioxiner fra foderstoffer og fødevarer
  • international indsats.

Risikohåndtering og risikokommunikation omfatter følgende elementer:

  • fastsættelse af grænseværdier, indgrebsværdier og målværdier
  • myndighedsberedskab, offentlig kontrol, fødevarevirksomheders egenkontrol og information. herunder oplysninger til offentligheden om fund og ny viden.

Indsatsen har omfattet såvel internationale som nationale projekter, og de gennemførte aktiviteter og opnåede resultater kan kort sammenfattes på følgende måde:

  • Internationale projekter

Kommissionens forordning nr. 466/2001 som ændret ved Rådets forordning nr. 2375/2001 med grænseværdier for dioxiner og furaner i fødevarer
Grænseværdier for dioxinindholdet (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF)) i fødevarer er fastsat med Kommissionens forordning nr. 466/2001 som ændret ved Rådets forordning 2375/2001 | 3 | . Grænseværdierne trådte i kraft 1. juli 2002.

I forordningen fremhæves det, at foranstaltninger, der alene er baseret på fastsættelse af grænseværdier for dioxiner og dioxinlignende PCB i fødevarer, ikke vil være tilstrækkeligt effektive til at nedbringe befolkningens eksponering for dioxiner, medmindre grænserne blev sat så lavt, at en stor del af fødevarerne skulle erklæres for uegnet til konsum. EU erkender således, at den ønskede reduktion af dioxinniveauerne ikke kan opnås umiddelbart, men må foregå over nogle år. EU er i den forbindelse opmærksom på, at grænseværdier for aktivt at nedbringe forekomsten af dioxiner i fødevarer bør ledsages af foranstaltninger, der ansporer medlemsstaterne til en aktiv indsats for at opnå den ønskede reduktion. Til brug for dette opererer EU med yderligere to sæt "grænseværdier", såkaldte indgrebsværdier og målværdier, kombineret med foranstaltninger til begrænsning af emissioner.

Målværdier angiver de niveauer, der skal opnås for endeligt at nedbringe hovedparten af befolkningens eksponering til den TWI (tolerable ugentlige indtagelse), som Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har fastsat. Det er altså niveauer/værdier man med tiden ønsker at komme ned på, så befolkningens eksponering er tolerabel.

Indgrebsværdier er et redskab, som myndighederne og erhvervet kan anvende til at identificere de tilfælde, hvor det er relevant at foretage nærmere undersøgelser af forureningskilden med henblik på evt. foranstaltninger, der reducerer eller fjerner denne, ikke blot i tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne i forordningen, men også hvis der i fødevarer konstateres dioxinværdier, der ligger markant over de normale baggrundsværdier. Denne fremgangsmåde vil ifølge forordningen udmønte sig i en gradvis reduktion af dioxinværdierne i fødevarer, og målværdierne vil i sidste ende blive nået. Indgrebsværdier er altså niveauer der ligger mellem de egentlige grænseværdier og målværdier. De angiver således niveauet for hvornår myndigheden eller erhvervet, bør være opmærksomme på en eventuel kilde der bidrager med dioxin over baggrundsniveauet.

Det skal bemærkes, at der indtil videre kun er fastsat grænseværdier for dioxiner og furaner og ikke for dioxinlignende PCB som følge af de meget begrænsede data, der foreligger om forekomsten. Det er imidlertid fortsat hensigten, at forekomsten af de dioxinlignende PCB ligeledes skal overvåges, med henblik på at skaffe et datagrundlag, så disse stoffer også kan omfattes af grænseværdierne.

I forordningen fastslås det, at vurderingen af, om dioxinindholdet i fødevarer er uacceptabelt, bør ske i lyset af de gængse baggrundsværdier for forureningen. Grænseværdien bør fastsættes på et realistisk niveau, under hensyntagen til den reelle baggrundsforurening. Strategien omfatter en gradvis nedsættelse af grænseværdierne og forordningen angiver, at de indførte grænseværdier skal tages op til revision inden 31. december 2004 med henblik på at inkludere dioxinlignende PCB. Grænseværdierne tages atter op til revision senest den 31. december 2006 med henblik på en markant nedsættelse af grænseværdierne og en eventuel fastsættelse af grænseværdier for andre fødevarer. Målet er, at den humane eksponering for dioxiner samlet set skal være reduceret med mindst 25 % inden år 2006.

Forordningen fastsætter primært grænseværdier for animalske fødevarer herunder fisk, dog ikke for produkter som hestekød, gedekød, kaninkød og æg af ænder og gæs. Der fastsættes ikke grænseværdier for korn, frugt og grøntsager, da disse fødevarer generelt har et lavt forureningsniveau, og derfor kun i mindre grad bidrager til menneskets samlede eksponering for dioxiner. De foreliggende data er ligeledes for utilstrækkelige til at fastsætte forskellige grænseværdier for forskellige kategorier af fisk og fiskerivarer. Det er også her EU's strategi, at indsamle flere data, der gør det muligt at fastsætte grænseværdier for de forskellige kategorier af fisk og fiskerivarer eller indføre undtagelser for kategorier af fisk, hvis de er af begrænset betydning for indtaget.

Af særlig interesse for bl.a. Sverige, Finland og Danmark angives det i forordningen, at visse fiskearter fra Østersøområdet kan have et højt indhold af dioxin. En betragtelig del af de fede fisk fra (den nordlige) Østersø, såsom østersøsild og -laks, formodes ikke at kunne overholde grænseværdien og vil derfor som følge af grænseværdien skulle udgå af den svenske og den finske kost. Da flere forhold tyder på, at det kan have negative konsekvenser for sundheden, hvis fisk ikke indgår i kosten, har Sverige og Finland i EU fået indført en bestemmelse i forordningen, der tillader de to lande, at bringe fisk fra Østersøområdet i omsætning, med et dioxinindhold, der er større end de fastsatte grænseværdier. Fiskene må dog alene sælges på henholdsvis det svenske og det finske marked, og det må kun ske under forudsætning af, at der er etableret en ordning, der sikrer, at forbrugerne er fuldt orienteret om kostanbefalinger for indtagelse af fisk fra Østersøområdet med henblik på at undgå eventuelle sundhedsrisici. Ordningen tillader ligeledes danske fiskere at afsætte fangster fra Østersøen i de to lande. Ordningen løber frem til 31. december 2006.

Kommissionens henstilling nr. 2002/201 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB i foderstoffer og fødevarer
Indgrebsværdier for dioxinindholdet i fødevarer er fastsat i Kommissionens henstilling nr. 2002/201. | 4 |

Det er mest effektivt at reducere indtaget af dioxin gennem forebyggende foranstaltninger. Da kilderne til forekomsten af dioxin i fødekæden er miljørelaterede og ikke fjernes vedvarende gennem destruktion af de forurenede fødevarer, har Kommissionen vedtaget en henstilling til medlemslandene om at opspore og om muligt fjerne kilden til dioxinforureningen for alle de kontrolprøver, der ved kemisk analyse påvises at overskride indgrebsværdien på ca. 75 % af maksimalgrænseværdien.

I henstillingen er der fastsat indgrebsværdier for de samme typer animalske fødevarer herunder fisk, som der er fastsat dioxin grænseværdier for. Endvidere er der fastsat indgrebsværdier for frugt, grøntsager og korn. Der er i henstillingen kun sat indgrebsværdier for dioxinindholdet, og ikke for dioxinlignede PCB, da man mangler data for disse stoffer. Det henstilles, at der ved opsporingen, hvor der foretages en analytisk bestemmelse af dioxinindholdet, også analyseres for dioxinlignende PCB. Disse data skal indrapporteres til en database i EU, og på den måde vil EU få data der kan understøtte grænseværdier for dioxinlignende PCB. Indgrebsværdierne tages op til revision senest den 31. december 2004 med henblik på inkludering af dioxinlignede PCB.

I medlemslande med særligt høje baggrundsværdier kan der fastsættes nationale indgrebsværdier for indenlandske produktioner af fodermidler, foderstoffer og fødevarer, således at der for ca. 5 % af resultaterne af den offentlige overvågning iværksættes en undersøgelse med henblik på at identificere forureningskilden. Dette er ikke vurderet at være nødvendigt i Danmark.

Målværdier angiver de niveauer, der skal opnås for endeligt at nedbringe hovedparten af befolkningens indtag til den TWI som Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har fastsat. Målværdier er endnu ikke fastsat. I henstillingen noteres det, at de bør fastsættes senest den 31. december 2004, når der forligger flere data.

EU harmoniserede overvågnings- og kontrolundersøgelser af dioxin grænseværdier og indgrebsværdier samt kortlægning af dioxinlignende PCB i fødevarer
Kommissionen godkendte i december 2002 henstilling nr. xxx. |5|

I forbindelse med forhandlingerne om grænseværdierne fremførte Danmark, at grænseværdierne burde følges op med et harmoniseret program for medlemslandenes kontrol, så der sker en koordineret indsats i hele EU. Indsatsen mod dioxin og dioxinlignende PCB bliver på denne måde effektiv og ensartet i medlemslandene.

Programmet opstiller guidelines for prøveudtagningsplaner baseret på nationale produktionstal. Efter henstillingen skal Danmark analysere 66 prøver årligt fordelt på en række fødevarer herunder animalske fødevarer, vegetabilske fødevarer og korn. I de specifikke prøveudtagningsplaner henstilles, at de enkelte prøver udtages med variation, således at flere underkategorier er dækket. F.eks. bør der under kød og kødprodukter tages prøver fra både svin, kvæg, hest, ged, kanin og vildt. For fisk (både vilde og akvakultur) er der for hvert medlemsland udspecificeret fiskeart og antal prøver. Det henstilles, at der når det er muligt, analyseres for både dioxin og dioxinlignende PCB. Data skal indrapporteres til en database i EU.

Der indsamles således i henhold til overvågningsprogrammet data vedrørende dioxin og dioxinlignende PCB for produktgrupper, der allerede er fastsat grænseværdier for samtidig med, at der indsamles data vedrørende dioxin og dioxinlignende PCB for produktgrupper, der endnu ikke har en grænseværdi, men dog har en indgrebsværdi, samt data for grupper der med tiden kan blive inkluderet i grænseværdierne. Disse ekstra analyser er inkluderet i den reviderede prøveplan for dioxinundersøgelser i animalske fødevarer fra 2003 og frem. Revideret prøveplan kan ses i tabel 2.2.1.

Prøveudtagnings- og analysemetoder
Prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af dioxinindholdet og bestemmelse af dioxinlignende PCB blev vedtaget med Kommissionens direktiv 2002/69. Direktivet fastsætter krav og specifikationer til dioxinanalyser. Formålet med disse krav er, at der opnås en ensartet analysekvalitet på tværs af laboratorier og landegrænser. Direktivet er implementeret i dansk lovgivning | 7 | .

Fødevaredirektoratet har løbende deltaget i Kommissionens arbejde med formuleringen af dette direktiv, herunder ved en workshop i Holland arrangeret af Kommissionen, samt ved direkte kontakt og via Fødevaredirektoratets deltagelse i Kommissionens ekspertgrupper.

Revurdering af dioxiner i SCF og JECFA
EUs videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) offentliggjorde den 24. november 2000 sin risikovurdering af dioxiner | 8 | . SCF foreslog en midlertidig tolerabel ugentlig indtagelse (t-TWI) på 7 pg WHO-TEQ/kg legemsvægt/uge. Den kritiske effekt er en påvirkning af de mandlige kønsorganer i fosterlivet.

SCF besluttede at opdatere sin risikovurdering i maj 2001 | 9 | . På denne baggrund fastsatte SCF en tolerabel ugentlig indtagelse (TWI) for mennesker på 14 pg WHO-TEQ/kg legemsvægt/uge. Da der nu var et mere sikkert grundlag for vurderingen, blev den midlertidige status for TWI fjernet.

FAO/WHO’s ekspertgruppe vedrørende tilsætningsstoffer og forureninger (JECFA) vurderede også dioxinerne i juni 2001 | 10 | . JECFAs vurdering følger i store træk SCFs vurdering, dog fastsatte JECFA i stedet en tolerabel månedlig indtagelse på 70 pg WHO-TEQ/kg legemsvægt for at signalere at for disse stoffer, som opkoncentreres i kroppen, er det den samlede indtagelse over meget lang tid, der har toksikologisk betydning.

Den gennemsnitlige daglige indtagelse af dioxin i EU-landene, baseret på de nyeste analyseresultater og beregninger af det humane indtag (1995-1999) især i nordeuropæiske lande | 11 | , blev estimeret til mellem 0.4 og 1.5 pg I-TEQ/kg legemsvægt. Dette angives at være 3-4 gange lavere end i 1970-80erne. For dioxinlignende PCB estimeres indtagelsen til mellem 0.8 og 1.5 pg PCB-TEQ/kg legemsvægt/dag. Samlet vurderes den gennemsnitlige indtagelse til mellem 1,9 og 2,1 pg WHO-TEQ/kg legemsvægt/dag.

Det gennemsnitlige danske indtag er beregnet til 1.7 pg WHO-TEQ/kg legemsvægt/dag. Dette omtales nærmere under "Humant dioxinindtag".

  • Nationale projekter

Tværgående beredskabsplaner for de danske myndigheder
Med Kommissionens forordning nr. 466/2001 som ændret ved Rådets forordning nr. 2375/2001 samt Kommissionens henstilling nr. 2002/201, er der fastsat henholdsvis dioxin grænseværdier for en række animalske fødevarer samt vegetabilsk olie og dioxin indgrebsværdier for en række animalske og vegetabilske fødevarer samt korn.

Det henstilles, at medlemsstaterne iværksætter undersøgelser til udredning af forureningskilden, når der påvises overskridelser af indgrebsværdierne. Der skal om muligt ske en identifikation af forureningskilden samt en analytisk bestemmelse af forekomsten af dioxinlignende PCB. Undersøgelserne har således til formål, at give myndighederne mulighed for at træffe foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

Ved påvisning af indhold i fødevarer og foder, der overskrider grænseværdier eller indgrebsværdier i Danmark, er der behov for en tværgående myndighedsindsats for at kunne opfylde Kommissionens henstilling. Fødevaredirektoratet har på den baggrund taget initiativ til, at nedsætte en koordinationsgruppe med alle berørte myndigheder og sektorforskningsinstitutioner i Danmark. Gruppen består af repræsentanter fra følgende myndigheder: Miljøstyrelsen, Plantedirektoratet, Fiskeridirektoratet og Fødevaredirektoratet.

Gruppen har udarbejdet beredskabsplaner for myndighedsindsatsen, der kan tages i anvendelse, hvis der skulle blive påvist indhold i kontrollen, som overskrider indgrebsværdierne for fødevarer eller foder. Der er også udarbejdet guidelines for, hvordan koordineringen imellem de ansvarlige myndigheder skal foregå ved overskridelse af grænseværdierne og dermed ved opsporingen af de forbudte fødevarer/foderstoffer.

Fødevaredirektoratet har endvidere i et notat sendt til fødevareregionerne nærmere beskrevet regionernes aktivitet i forhold til Fødevaredirektoratets fødevareafdeling i Mørkhøj. Dette sker med henblik på at sikre en ensartet indsats i regionerne.

Der henvises i øvrigt til Fødevaredirektoratets Notat om det tværministerielle dioxinberedskab, kontrol, opfølgning og overvågning, der blev sendt til orientering til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 10. februar 2003, jf. alm. del - bilag 573.

Information og egenkontrol
Formålet med at fastsætte grænseværdier for dioxiner er at fjerne de mest forurenede fødevarer fra markedet. Dette kan opnås ved en systematisk analytisk indsats, ikke alene gennem offentlig kontrol, men også ved egenkontrol i de fødevarevirksomheder, der omsætter eller forarbejder potentielt forurenede fødevarer. Det er i henhold til fødevareloven fødevarevirksomhedernes ansvar at overholde de fastsatte regler, og virksomhedernes egenkontrolprogram skal derfor sikre overholdelse af de nye regler. Fødevaredirektoratet har informeret fødevarevirksomheder og forbrugere om de sundhedsmæssige vurderinger af dioxin, om de fastsatte grænseværdier, og om fødevarevirksomhedernes ansvar for gennem egenkontrol at kunne dokumentere, at deres produkter overholder grænseværdierne.

Kontrol- og kortlægningsundersøgelser af dioxinindholdet i fødevarer
Dioxinhandlingsplanen, der blev igangsat i 2000 og løber frem til 2005, omfatter offentlige kontrolundersøgelser med prøver finansieret af erhvervet i henhold til Rådets direktiv 96/23 | 12 | og prøver, der betales via en særbevilling på finansloven. Direktiv 96/23 omfatter animalske fødevarer (kød, æg og mælk) samt akvakulturprodukter. Særbevillingsprøverne omfatter bl.a. vilde fisk og fiskeolie.

Som følge af de vedtagne EU grænseværdier er der fra 2003 sket en stigning af antallet af kontrolanalyser. Endvidere er prøver i henhold til henstillingen om EU harmoniserede overvågnings- og kontrolundersøgelser | 13 | fra 2003 inkluderet i prøveplanen.

2000

2001

2002

2003

2004

2000-2004

Svin

Okse

Lam

Fjerkræ

Æg

Mælk

Akvakultur

5
5
5
5
5
5

5
5
5
5
5
5

5
5
5
5
10
5

5

10
10
10
30
20
20
10

10
10
10
30
20
20
10

35
35
30
75
60
55
30

Total direktiv 96/23

30

30

40

110

110

320

Mejeriprodukter

Vilde fisk

Fiskeolie – kosttilskud

Fedt og olie (animalsk og vegetabilsk)

Frugt, grønt og cerealier

Modermælk


5
5

19


10


20
16


6
15
10
5
7


6
15
10
5
7
20


22
55
25
10
14
55

Antal prøver i alt

59

40

76

153

173

501


Tabel 2.2.1 Revideret prøveplan for dioxinundersøgelser af animalske fødevarer i perioden 2000-2004.

For de animalske fødevarer ligger de fundne indhold på niveau med det, der er fundet i de foregående to år. Der er ikke fundet overskridelser af grænseværdierne eller indgrebsværdierne for dioxin.

For dambrugsfisk er niveauerne i 2002 en tredjedel af det der blev målt i 2000. Det kan skyldes at indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i fiskefoderet er faldet som følge af indførelser af grænseværdier for dioxin i fiskefoder. Flere analyser af dambrugsfisk er dog nødvendige for at se om den faldende tendens holder.

Sild fra Nordsøen og Østersøen, inklusiv de indre danske fravande, følger de niveauer der blev målt i 2000. Dioxin- og PCB-indholdet i sild fra Østersøen og de indre danske farvande er generelt højere end sild fra Nordsøen, men hidtil har indholdet ligget under indgrebsværdien for dioxin, og dermed også grænseværdien for dioxinindhold.

Prøver fra blankål fra Øresund blev udtaget sidst i 2002. Resultatet forelå i 2003. En ud af fem prøver overskred indgrebsværdien på 3 pg WHO-TEQ/g friskvægt (indholdet blev bestemt til 4,0 +/- 0,8 pg WHO-TEQ/g friskvægt). Overskridelsen behandles i Fødevaredirektoratet i henhold til Kommissionens henstilling nr. 2002/201 | 14 | samt de nationale beredskabsplaner for myndighedsopfølgning, der er udarbejdet.

I 2002 er der indsamlet 16 modermælksprøver og de vil blive analyseret i 2003.

Screeningsmetoder til bestemmelse af dioxin-aktivitet i fødevarer
Arbejdet med udvikling af hurtige og omkostningslette screeningsmetoder til vurdering af det samlede indhold af dioxinlignende stoffer i fødevarer er fortsat med fokus på en videreudvikling og validering af det såkaldte CALUX bioassay. Udviklingsarbejdet gennemføres med henblik på screening af både fødevarer og foderstoffer.

På baggrund af det hidtidige arbejde med indkøring og afprøvning af CALUX bioassay til screening af den samlede aktivitet af dioxinlignende stoffer i fødevarer og foderstoffer kan det bl.a. konkluderes

  • at CALUX bioassay kan anvendes til en indledende kvantitativ vurdering af dioxinbelastningen i mennesker ved screening af modermælksprøver
  • at CALUX bioassay er en lovende screeningsmetode til bestemmelse af totalindholdet af dioxinlignende stoffer i fødevarer og foderstoffer
  • at en fortsat udvikling af oprensningsproceduren er nødvendig for at CALUX bioassay kan valideres tilfredsstillende
  • at der kræves yderligere validering af CALUX bioassay for at vurdere anvendeligheden til serum/plasma-prøver.

Modelberegninger af husdyrs optagelse af dioxin fra foder
90 % af menneskers kropsbelastning med dioxiner kommer fra fedtholdige animalske fødevarer, inklusive fisk. Dioxinindholdet i disse fødevarer stammer primært fra baggrundsforureningen af den naturlige føde og det foder som dyrene indtager, men isolerede punktkilder kan også spille en rolle. Som et led i dioxinhandlingsplanen foregår et arbejde med at opstille modeller, som kan forudsige betydningen af foderets dioxinindhold for indholdet i de fødevarer, som konsumeres af mennesker. Disse estimater kan efterfølgende ud fra kendskabet til danskernes kostvaner, anvendes til at forudsige indtagelsen af dioxiner. Når den daglige indtagelse af dioxiner kendes, kan modellerne bruges til at estimere den kropsbelastning, der opnås over lang tid. Kropsbelastningen spiller en langt større rolle end den daglige indtagelse for eventuelle skadelige påvirkninger.

Formålet med modellerne er således, at kunne udpege de vigtigste kilder til menneskers indtagelse af dioxiner samt løbende forudsige effekten af eventuelle reguleringsmæssige tiltag på menneskers dioxinbelastning, herunder effekten ved fastsættelsen af grænseværdier for dioxinindholdet i foderstofkomponenter og fødevarer.

For 2002 viser sammenligningen af det estimerede indhold med det faktiske fundne indhold i danske fødevarer, at der generelt er rimelig overensstemmelse mellem estimerede og målte værdier.

Humant dioxinindtag
Det beregnede samlede danske humane dioxinindtag inklusiv dioxinlignende PCB, beregnet på basis af data fra 2002, er beregnet til 1.7 pg WHO-TEQ/kg bw/dag. Dette er på samme niveau som året før, og er i rimelig overensstemmelse med de indtag SCF har estimeret på basis af undersøgelser i en række af vore nabolande. Endvidere svarer den beregnede værdi til den af SCF fastsatte tolerable ugentlige indtagelse (TWI-værdi) på 14 pg WHO-TEQ/kg bw/uge.

Beregningerne indikerer således fortsat, at en del af den danske befolkning må formodes at overskride SCFs tærskelværdi med jævne mellemrum. Det skal understreges, at dette ikke er ensbetydende med, at der er en egentlig sundhedsrisiko for personer, som overskrider TWI, men det betyder, at man ikke har den fulde sikkerhedsfaktor, som er indbygget i TWI. Der er på den baggrund fortsat behov for en indsats med henblik på en reduktion af fødevarernes indhold af dioxiner.

2.3 Analysekapacitet til dioxinkontrol og kortlægning
Med fastsættelsen af grænseværdier for dioxinindholdet i fødevarer og i foderstoffer er der opstået et mere permanent behov for danske kontrol- og overvågningsundersøgelser. På denne baggrund er det i 2001 besluttet at etablere en analysefunktion ved Fødevaredirektoratets laboratorium i Ringsted. Det er planen, at dette laboratorium skal varetage de kommende kontrolopgaver på Fødevareministeriets område, herunder både på fødevare- og foderstofområderne. Laboratoriet skal desuden medvirke til løsning af andre opgaver for Fødevareministeriet, hvor der kræves undersøgelser for dioxiner. Det er yderligere tanken, at laboratoriet skal foretage dioxinanalyser på markedsvilkår for eksterne rekvirenter i den udstrækning, der vil være ledig kapacitet på laboratoriet. Indledningsvis skal laboratoriet foretage analysearbejdet i forbindelse med den planlagte undersøgelse af dioxinindholdet i konsum- og industrifisk.

Det forventes, at laboratoriet vil være funktionsdygtigt og klar til at påtage sig analyser først på sommeren i år 2003.

2.4 Sammenfatning af opnåede resultater på fødevareområdet
Sammenfattende kan det konkluderes, at gennemførelsen af Fødevaredirektoratets indsats for at reducere befolkningens udsættelse for dioxiner forløber i god overensstemmelse med de lagte planer. Grænseværdier, indgrebsværdier samt analysedirektiv er vedtaget i EU. Samtidig er de første skridt mod en koordineret overvågning og kontrol på dioxinområdet i EU taget.

På nationalt plan er der udarbejdet beredskabsplaner for de involverede myndigheder.

Den humane belastning for dioxin og dioxinlignende PCB gennem konsum af fødevarer er i Danmark beregnet til 1.7 pg WHO-TEQ/kg bw/dag. Denne værdi svarer til den af SCF fastsatte TWI, og indikerer således fortsat, at en del af den danske befolkning må formodes at overskride SCFs tærskelværdi med jævne mellemrum. Der er på den baggrund fortsat behov for en indsats med henblik på en reduktion af fødevarernes indhold af dioxiner.

2.5 Gennemførte aktiviteter og opnåede resultater på foderstofområdet
Indsatsen i relation til foderstoffer varetages af Plantedirektoratet. Plantedirektoratet har afrapporteret for 2002 i særskilt rapport "DIOXINHANDLINGSPLAN, Plantedirektoratets afrapportering for 2002 vedrørende foderstoffer, 19. marts 2003". Kort beskrevet består rapporten af følgende dele:

  • Kontrolundersøgelser af dioxin, dioxinlignende PCB og traditionelle PCB i foderstoffer.
  • Kontamineringsundersøgelser i forbindelse med Rapid Alert System for Food and Feed (RASFF) fra EU-kommissionen.
  • International indsats på foderstofområdet, herunder fastsættelse af størsteindhold (grænseværdier) samt kvalitet af foderstoffer.

Rapporten er vedlagt som bilag.

  • Internationale projekter

Grænseværdier for dioxiner
For citruskvas og kaolinler (samt andre bindemidler) blev der efter tilfælde af forurening i henholdsvis 1998 og 1999, fastsat størsteindhold (grænseværdier) for dioxin på 0,5 ng/kg produkt.

Størsteindhold for foderstoffers indhold af dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF)) blev vedtaget i Rådets Direktiv 2001/102 om ændring af Rådets Direktiv 1999/29 | 15 | . Størsteindholdene trådte i kraft den 1. juli 2002.

Direktivet skal revideres senest den 31. december 2004 i lyset af nye data for indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i foderstoffer, særligt med henblik på at inkludere dioxinlignende PCB i størsteindholdene for dioxin.

  • Indgrebsværdier og målværdier for dioxin

Ved Kommissionens henstilling nr. 2002/201 | 16 | er der indført indgrebsværdier, der er 75 % lavere end størsteindholdene. Desuden er det ønskeligt at have en målværdi. Det er meningen at disse målværdier skal fastsættes senest den 31. december 2004.

  • Analysedirektiv

Ved Kommissionens direktiv 2002/70/EF | 17 | er der etableret krav til kvalitetssikring, laboratorier, prøvetagning, analysemetode, krav til analyseudstyr, tolkning af resultater, indberetning af resultater m.v.

  • Kontrol- og kontamineringsundersøgelser af dioxinindholdet i foderstoffer

Efter dioxinhandlingsplanen skal der tages omkring 100 prøver af foderstoffer årligt fra 2000 til 2004.

I 2002 er der således taget 100 foderstofprøver til analyse for dioxin, dioxinlignende PCBer og de traditionelle (ikke dioxinlignende) PCBer. Alle resultaterne er angivet i Plantedirektoratets rapport over dioxinhandlingsplanen 2002 "DIOXINHANDLINGSPLAN, Plantedirektoratets afrapportering for 2002 vedrørende foderstoffer, 19. marts 2003" og kan kort opsummeres her:

  • 7 ud af 15 prøver af fiskeolie havde et dioxinindhold over størsteindholdet.
  • 3 ud af 13 prøver af fiskemel havde et dioxinindhold over størsteindholdet.
  • 2 ud af 10 prøver af fiskefoder havde et dioxinindhold over størsteindholdet.
  • 5 ud af 13 prøver af græs/græsensilage havde et dioxinindhold over størsteindholdet.
  • 1 ud af 15 øvrige prøver af grovfoder havde et højt indhold. Denne ene prøve (grønpiller) var produceret i udlandet.

4 prøver fuldfoder til mink, der ikke har et fastsat størsteindhold, havde et indhold på under størsteindholdet for fiskefoder. 2 af disse prøvers dioxinindhold var tillige under størsteindholdet for andre foderblandinger.

Øvrige prøver af fuldfoder, tilskudsfoder, forblandinger, mineraler, foderbyg, animalsk og vegetabilsk foderfedt var ikke kontamineret med dioxin.

Der er endvidere udtaget 20 prøver af foderstoffer, mineralske forblandinger, mineralsk tilskudsfoder, sphagnum-produkter, fiskeolie og fiskefoder i forbindelse med EU's varslingssystem for fare for forurening af fødevarer og foderstoffer (Rapid Alert System for Food and Feed = RASFF). For fødevarer har systemet fungeret i mange år, medens det for foderstoffer begyndte den 21. februar 2002. Resultaterne kan kort opsummeres her:

Indholdet af dioxin i de mineralske forblandinger, det mineralske tilskudsfoder og sphagnumprodukterne afspejler en forurening af SQM-mineralerne med dioxin. SQM-mineralerne er produceret i USA af firmaet Qualitech Inc., importeret til Europa af det franske firma Inobio og derfra indført til Danmark. Det var hovedsagelig en forurening med dioxin og i mindre grad med de dioxinlignende PCBer. Der var ingen forurening med de traditionelle PCBer.

Fiskeolien og fiskefoderprøverne udsprang fra en Rapid Alert fra Tyskland angående fiskefoder importeret fra Danmark. Den angivne fiskeolie var blevet anvendt til produktion af fiskefoderet.

Sammenfattende kan således konkluderes, at foder og foderstoffer med stort indhold af fiskebestanddele, f.eks. fiskeolie, fiskemel og fiskefoder, ofte giver anledning til et forhøjet indhold af dioxin. De andre undersøgte foderstoffer har alle haft et ubetydeligt indhold af dioxin.

Resultaterne fra græsprøver, udtaget på samme areal med et uventet højt indhold af dioxin i marts-prøverne i forhold til juni-prøverne tyder på, at dioxinindholdet i en græsprøve hovedsageligt stammer fra atmosfærisk nedfald. Prøver af græs taget i marts repræsenterer et materiale, der ikke har været i vækst i flere måneder og samtidig har været potentielt udsat for forurening gennem luften. Det vides ikke, om arealets beliggenhed nær et tidligere forbrændingsanlæg har betydning. I samarbejde med Miljøstyrelsen er det besluttet, at tage prøver af jordbunden på det samme areal. Det er planlagt at undersøge, om variationen er et udtryk for naturlig sæsonvariation i græs. Om de to andre græsprøver med et lavt indhold af dioxin kan det oplyses, at de er taget i betydelig afstand fra bymæssig bebyggelse og i november måned.

I de fleste af kontrolprøverne, i modsætning til kontamineringsprøverne, er der, parallelt med et højt indhold af dioxin, et højt indhold af PCB, især de dioxinlignende PCBer. Det gælder særlig for produkterne indeholdende fiskebestanddele.

  • Udredning vedr. råvarer og processer, der indgår i fremstilling af foderstoffer

Efter rapporten over DIOXINHANDLINGSPLAN 2001 fra august 2002 har Plantedirektoratet fået kendskab til muligheden for forurening af SQM-mineralerne med dioxin. Da SQM-mineraler o. lign. ofte blandes op med f.eks. sphagnum (tilskudsfoder eller forblanding), er Plantedirektoratet opmærksom på denne risiko.

Hvis Plantedirektoratet bliver opmærksom på, at bestemte råvarer (udover fiskeprodukterne) eller specielle produktionsprocesser er årsag til dioxinforurening af foderstoffer, vil Plantedirektoratet handle derefter, evt. i samarbejde med EU. Det er ikke tanken at lave et egentligt projekt med gennemgang og udredning af de enkelte råvarer og produktionsprocesser.

  • Kvalitet af foderstoffer

Beslutningen om at forbyde anvendelsen af køkkenaffald (inkl. fedt/olie) i foderstoffer er nu gennemført med biproduktforordningen | 18 | . Denne forordning skal forhindre kriser, som den belgiske fra sommeren 1999, med iblanding af forurenet fedt til dyrefoder.

3 . Nuværende og fremtidig indsats af befolkningens dioxinbelastning
3.1 Indsatsen mod dioxiner i miljøet
I Danmark er arbejdet med at reducere dioxinudslip fra kendte kilder som forbrændingsanlæg godt i gang, hvilket fremgår af afsnit 2.1. I forhold til den fremtidige indsats er det arbejdet med opsporing af andre kilder (nationale samt internationale) som udestår. Herunder er arbejdet med depositionsmålinger af dioxin meget vigtige idet disse giver en indikation af, om den danske dioxinforurening hovedsageligt stammer fra danske eller udenlandske kilder. Depositionsmålinger er i øvrigt beskrevet under afsnit 2.1 (DMU måleprogram).

  • Målinger af indikatorer

I 2002 blev der tilføjet endnu en indikator til Danmarks Miljøundersøgelsers måleprogram idet det blev besluttet at måle dioxin i modermælk. Tilføjelsen af endnu en indikator skal give yderligere og vigtig information om befolkningens belastning med dioxin. Som beskrevet i afsnit 2.1 er analyserne af modermælk endnu ikke færdige, men indsamlingsarbejdet fortsætter i samarbejde med Rigshospitalets fødeafdeling.

  • Opdateret massestrømsanalyse for dioxin

"Opdateret massestrømsanalyse for dioxin 2002" er igangsat af Miljøstyrelsen i september 2002 for ud fra den nye danske viden at opnå en bedre forståelse af transporten og omsætningen af dioxiner i det danske samfund. Der er i perioden 2000 - 2002 tilvejebragt væsentlig ny viden om emissionen af dioxin. Dette skyldes blandt andet amternes fokus på området, hvilket har resulteret i et væsentligt antal nye målinger på industrikilder samt affaldsforbrændingsanlæg. Derudover har Miljøstyrelsen i 2001 og 2002 iværksat et nyt måleprogram for dioxin som varetages af Danmarks Miljøundersøgelser. Formålet med undersøgelsen har således været at indsamle og organisere den nye danske viden om emissionen af dioxiner og om muligt indsnævre intervallerne for emission. Rapporten er en opdatering af massestrømsanalysen for dioxin fra 2000. Opdateringen af massestrømsanalysen fra 2000 har betydet, at der i højere grad kan anvendes danske emissionsfaktorer til estimering af dioxinemissionen. Det er dog endnu nødvendigt at anvende internationale emissionsfaktorer, enten som supplement til de danske målinger eller som bedste estimat, da der endnu findes en del processer, hvor der enten ikke forefindes et tilstrækkeligt antal målinger, pålidelige målinger eller slet ingen målinger. Rapporten er samtidig en del af Danmarks bidrag til at opfylde betingelserne i Stockholm konventionen om Persistente Organiske Forureningskilder (POPs).

Den samlede emission til luft i Danmark er estimeret til ca. 87 g I-TEQ/år (11 - 163 g I-TEQ/år). Denne emission blev i massestrømsanalysen fra 2000 estimeret til ca. 95 g I-TEQ/år (19 - 170 g I-TEQ/år). De dominerende kilder omfatter:

  1. Affaldsforbrænding (beskrevet i afsnit 2.1)
  2. Afbrænding af biomasse i mindre enheder uden røggasrensning som brændeovne og gårdfyr - for brændeovne gælder, at rent træ ikke er det store problem, men at der tillige brændes andre materialer såsom papir, pap, mælkekartoner, behandlet træ mv. som må forventes at fremme dioxindannelse.
  3. Fordampning fra træ behandlet med pentachlorphenol - det drejer sig især om konstruktionstræ brugt i perioden 1950 – 1978, hvor pentachlorphenol var almindeligt anvendt til træbeskyttelse i Danmark – en del af dette træ er stadig i brug i huse etc. og må antages stadig at indeholde dioxin, som langsomt fordamper.
  4. Brande i bygninger, køretøjer og midlertidige depoter for brændbart affald - den foreliggende viden er meget usikker, da det er vanskeligt at foretage pålidelige målinger, men alle betingelser for dioxindannelse er normalt opfyldt (den årlige emission af dioxin fra bål, brande og andre kilder er opgjort til at ligge i intervallet 3 – 85 g I-TEQ/år).

Hertil kommer en lang række andre kilder, fx. Kommunekemi, som tidligere var en signifikant kilde, men som nu har installeret dioxinrensning på alle ovne. Vurderet ud fra Stålvalseværkets målinger fra 2001 har værket også haft succes med at reducere emissionerne yderligere i løbet af 2000 – 2001. (Værket har i 2002 været lukket ned i en periode, men er genåbnet i slutningen af 2002. Elektroovnene, som de hidtidige målinger er foretaget på, forventes dog ikke at blive igangsat igen). Der er også sket væsentlige reduktioner inden for omsmeltning af aluminium, hvor der i 2000 blev konstateret væsentlige overskridelser af grænseværdien. Denne virksomhed overholder nu grænseværdien efter installering af dioxinrensning. For andre anlæg og aktiviteter i Danmark vurderes fokus på dioxiner stadig at være begrænset, men dog stigende.

Det atmosfæriske nedfald (også kaldet deposition) over det danske landareal er estimeret til 13 - 130 g I-TEQ/år på baggrund af nye målinger fra 2002 lavet af Danmarks Miljøundersøgelser.

Kopi af massestrømsanalysen er vedlagt statusredegørelsen.

  • Kortlægning af dioxinforurening i Østersøen

Baggrunden for dette projekt er dioxinberedskabet i henhold til EU Kommissionens Forordning 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for dioxin i fødevarer, der betyder, at Miljøstyrelsen ved overskridelser skal forsøge at udrede de mulige kilder og angive udstrækningen af det sandsynligt forurenede område. Projektet er samtidig et bidrag til opfølgningen af dioxinhandlingsplanen. Der er tale om en strategisk projekt, der skal hjælpe Miljøstyrelsen i administrationen og det internationale samarbejde.

Der er i 2001 fastsat EU-grænseværdier for dioxin i fødevarer. For fisk er EU-grænseværdien på 4 nanogram (10 -9 gram) dioxin/kg friskvægt. De fede fisk sild og laks indeholder mest dioxin. I de danske dele af Østersøen er dioxinindholdet i sild typisk kun halvdelen af EU-grænseværdien, mens dioxinindholdet i de finske og svenske dele er over og i nogle tilfælde langt over EU-grænseværdien. Finland og Sverige har fået en midlertidig dispensation til at omsætte disse fisk lokalt, men fiskene må ikke eksporteres. De høje niveauer af dioxin i sild forekommer specielt i de områder af Østersøen, hvor papirmasse- og kemiske industrier tidligere i mange år har udledt store mængder dioxin med spildevandet.

Fra de lande der omkranser Østersøen er der blevet tilført dioxin med spildevand og fra forurening af floder med udløb i Østersøen. Dioxinemissionen direkte til vand er dog nu generelt ubetydelig i forhold til nedfald fra luften af dioxin dannet af større landbaserede punktkilder, så som affaldsforbrændingsanlæg og metalindustrier, og derefter langtransporteret med luften til Østersøen. De største muligheder for forbedringer og nedbringelse af dioxinemissioner til Østersøen findes i østlandene. Dioxiner har en lav opløselighed i vand, og akkumuleres først og fremmest i Østersøens sedimenter, hvor opholdstiden er hundredvis af år. Det meste dioxin, der gennem årene er udledt, er fortsat til stede, mere eller mindre tilgængeligt, og sedimenter vil løbende i de kommende århundreder afgive stofferne til nye organismer og fødekæder.

Østersøen omkranses af ni lande, der hver har bidraget og vil bidrage med tilførsel af dioxin. Specielt for Tyskland og Rusland vil de nationale emissioner dog hovedsageligt ske til andre recipienter end Østersøen, mens det meste af emissionerne fra Finland og de Baltiske Lande vil tilgå Østersøen. Det meste af Polen og en del af Hviderusland er ligeledes en del af Østersøens afvandingsområde.

Dioxinemissionen direkte til vand anses nu for ubetydelig. Den vigtigste tilførsel af dioxin til Østersøen sker nu ved nedfald fra luften af dioxin dannet af større landbaserede punktkilder, så som affaldsforbrændingsanlæg og metalindustrier, eller diffuse kilder som anvendelse af produkter af imprægneret træ.

Sedimenter på havbunden er generelt en vigtig endestation for vanduopløselige og persistente stoffer som dioxiner. I sedimenterne kan stofferne uforstyrret ophobes. Halveringstiden for dioxin i Østersøens sedimenter er blevet estimeret til mellem 20 og 275 år. Samtidig med at der tilføres stof til sedimenterne, sker der fra disse vældige reservoirs løbende en mindre frigørelse af meget små mængder dioxin, der derefter kan opkoncentreres via fødekæderne.

  • International indsats

OSPAR
I OSPAR er Danmark sammen med Belgien lead-countries for dioxin. I februar 2002 præsenterede Danmark og Belgien et baggrundsdokument samt et udkast til anbefalinger om dioxin. Baggrundsdokumentet indeholder en oversigt, dels over dioxins miljøeffekter, identifikation af kilder og mulige indsatsområder, dels over den eksisterende indsats i relation til dioxin samt en identifikation og anbefaling af indsats på områder der ikke er tilstrækkeligt dækket. OSPAR kommissionen vedtog at offentliggøre dokumentet på sit møde i juni 2002. Efterfølgende har Danmark forberedt et dokument om miljøvurdering og monitering i OSPAR lande. Dokumentet planlægges drøftet i OSPARs relevante komitéer med henblik at udarbejde et supplerende kapitel i baggrundsdokumentet herom. Herudover skal Danmark i samarbejde med Belgien opdatere baggrundsdokumentet i 2003.

Stockholmkonventionen
Stockholmkonventionen om persistente organiske stoffer blev vedtaget i maj 2001. I forhold til bestemmelserne om dioxin i Stockholmkonventionen lykkedes det at fastholde den langsigtede målsætning om at eliminere udledningen af dioxiner. Parterne skal senest 2 år efter konventionen træder i kraft udarbejde en handlingsplan til at understøtte dette formål. Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde de nødvendige regler for, at Danmark kan ratificere konventionen.

POP-protokollen
Danmark har ratificeret POP-protokollen d. 6. juli 2001. Danmark har siden 1990 begrænset emissionen af de omhandlede POP'er så meget, at protokollens bestemmelser kan opfyldes uden yderligere indgreb.

Emissioner i Østeuropa
Som supplement til den danske massestrømsanalyse og til dataindsamlingen vedrørende dioxinforureningen i OSPAR-landene har Miljøstyrelsen udført et projekt, som undersøger de bidrag til dioxinforurening, der kommer fra Østersøområdet (Polen, Estland, Letland, Litauen samt Skt. Petersborg og Kaliningrad Regionerne). Efter færdiggørelse af projektets første fase omkring etablering af samarbejde med lokale eksperter og myndigheder blev det besluttet at udføre en detaljeret kortlægning af kilder til dioxin udslip i Estland, Letland, Litauen og Polen. Resultaterne, som er forelagt for myndighederne i landene, viser at den største emission af dioxin sker til luften. De største mængder frigivet dioxin til luften ses for Polen på 490 (86-1300) g I-TEQ/år mens lavere værdier på 14 (2,4-54), 23 (2,6-63) og 17 (2,6-38) g I-TEQ blev fundet for henholdsvis Estland, Letland og Litauen. Værdierne er kvantificeret ved brug af UNEP Chemicals toolkit, og som det fremgår af tallene, er de behæftet med stor usikkerhed. Undersøgelserne, som beskriver de enkelte kilder i detaljer og giver forslag til hvorledes udslippene kan nedbringes, vil i landene blandt andet blive brugt i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner for implementering af Stockholm konventionen.

Som opfølgning på kortlægningen i Østeuropa foretages nu specifikke dioxinmåleprogrammer på Estlands to kraftværker og et raffinaderi for at få et mere præcist billede af dioxinemissionen. De tre anlæg er vurderet til at være de største kilder til forurening med dioxin i Estland. Desuden forventes et projekt iværksat til undersøgelse af dioxinudslip fra metallurgiske virksomheder i Polen, som skal indgå som et supplement til Polens igangsatte handlingsplan om POP stoffer.

Der er tidligere lavet overordnede opgørelser af udslippene af dioxin i Østersøregionen. Resultaterne af et stort EU finansieret projekt fra 1999, hvis overordnede formål var at etablere en model for transport af dioxin og andre POP'er i Østersøområdet viste, at dioxinudledningerne pr. indbygger op gennem 1970'erne og 80'erne formentlig var betydeligt mindre i de østeuropæiske lande end i de vesteuropæiske lande i regionen - heriblandt Danmark og Sverige. Dette skyldes især at affaldsforbrændingsanlæg er langt mere udbredte i de vesteuropæiske lande end i Østersøregionen. I løbet af 1990'erne er denne forskel udlignet som konsekvens af forbedret røggasrensning i de vesteuropæiske lande. De nye undersøgelser sætter i højere grad fokus på diffuse kilder, som eksempelvis privat afbrænding af affald, der kun i mindre omfang har indgået af de tidligere undersøgelser. De diffuse kilder vil formentlig være ansvarlig for en stor del af udslippene - især i de tre baltiske lande som generelt kun har få større punktkilder. I Polen viser tidligere opgørelser, at afbrænding af affald og kul i private fyr udgør den største kilde sammen med udslip fra forbrændingsanlæg og metalindustri. En ny russisk opgørelse fra 2000 peger på forbrænding af farligt affald som langt den største kilde i Rusland med kulafbrænding og afbrænding af blyholdigt benzin, som andre væsentlige kilder. Opgørelsen indeholder ingen oplysninger om regionale fordelinger af udslippene, og der findes derfor endnu ikke detaljerede oplysninger om udslip af dioxin fra Nordvestregionen.

EU strategi
EU-Kommissionen fremlagde den 25. oktober 2001 et forslag til en strategi for dioxiner, furaner og polychlorerede biphenyler. Danmark har generelt støttet strategien, som er meget omfattende. I de indledende forhandlinger har Danmark især arbejdet for at få nedsat grænseværdier for emissioner fra kilder, der ikke er omfattet af IPPC-direktivet, samt for at få indført anvendelse af BAT-princippet som led i begrænsning af forurening med dioxin og PCB, både i forbindelse med direkte emissioner og i forbindelse med affaldshåndteringen. Strategien sigter mod at få nedsat indtaget til under de 14 picogram WHO-TEQ/kg bw om ugen som Den Videnskabelige Komité for Fødevarer har fastsat. Enkelte andre EU-lande, især Tyskland mente, at man skulle være mere ambitiøse, så grænseværdien kom ned under 1 picogram WHO-TEQ/kg bw/dag. Danmark er principielt enig i dette mål, men mener ikke at det er realistisk på nuværende tidspunkt, hvor man har problemer med at overholde grænsen på de 14 picogram WHO-TEQ/kg bw om ugen. Strategien blev efter meget intense forhandlinger vedtaget på Rådsmødet d. 12. december 2001.

Det Europæiske Miljøagentur
Siden Det Europæiske Miljøagentur modtog massestrømsanalysen og det danske forslag om, at agenturet skulle stå for, at der blev gennemført en tilsvarende analyse på europæisk plan, har dioxin indgået på agenturets arbejdsprogram som et indsatsområde. Agenturet har tidligere meddelt at man allerede inden den danske analyse havde overvejet at gennemføre en sådan analyse på europæisk plan, men man har hidtil savnet den nødvendige bemanding. I samarbejde med den videnskabelige komitte har man derfor drøftet mulighederne for ekstern finansiering. Der er fortsat fokus på området i arbejdsprogrammet for 2002 og 2003. I begge arbejdsprogrammer er anført, at agenturet ønsker at forbedre kapaciteten (øge agenturets bemanding) i forhold til at overvåge og registrere visse stoffers sundhedsmæssige betydning. Konkret nævnes dioxiner, toksiner og pesticider i fødevarer og i miljøet. Der er i den forbindelse lagt særlig vægt på påvirkningen af børn.

3.2 Indsatsen mod dioxiner i fødevarer
Hovedelementerne i en videreførelse af indsatsen mod dioxin i fødevarer vil fortsat omfatte en

vedligeholdelse af Fødevaredirektoratets analyseberedskab til brug for løbende kontrol- og overvågningsundersøgelser af dioxinindholdet i fødevarer, herunder især i animalske fødevarer og fisk. Undersøgelserne tjener ikke blot til at sikre danske forbrugere mod unødvendig dioxineksponering, men også til dokumentation af kvaliteten af danske fødevarer på eksportmarkeder.

Med ikrafttrædelsen af de nye EU-grænseværdier samt de EU-harmoniserede overvågnings- og kontrolundersøgelser vil de nationale kontrolundersøgelser spille en mere fremtrædende rolle i det løbende arbejde. På den baggrund vil der fra 2003 ske en stigning i antallet af dioxinanalyser. Den fremtidige indsats vil desuden omfatte en videreudvikling og forbedring af grundlaget for risikovurderingen af befolkningens belastning med dioxiner samt en opdateret estimering af omfanget af denne belastning på baggrund af nyere data for kostens indhold af dioxin.

I relation til det nationale myndighedsberedskab samt den internationale regulering, vil der fortsat være behov for en både faglig og administrativ indsats.

Indholdet i de enkelte delelementer på fødevareområdet er kort beskrevet i det følgende.

  • Forhandling om revurdering af de fastsatte EU grænseværdier med henblik på reduktion samt en inkludering af dioxinlignende PCB

Som det tidligere er blevet påpeget, er dioxin en grænseoverskridende forurening og løsningen af dioxinproblemet kan derfor kun ske gennem internationalt samarbejde, især EU og Codex. Deltagelsen omfatter både arbejdet i videnskabelige komiteer og ad-hoc nedsatte task-force samt regelfastsættelsen på området, herunder det fortsatte arbejde med EU grænseværdierne for dioxin og dioxinlignende PCB i fødevarer. Indtil videre er kun fastsat grænseværdier for dioxiner og furaner og ikke for dioxinlignende PCB som følge af de meget begrænsede data, der foreligger om forekomsten. Senest 31. december 2004 skal der ske en revidering med henblik på inkludering af de dioxinlignende PCBer i grænseværdierne. De fastsatte grænseværdier for dioxin skal revideres senest 31. december 2006 med henblik på en reduktion samt inkludering af andre fødevaregrupper.

  • Kommissionens henstilling om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB i foderstoffer og fødevarer

Fortsat deltagelse i det løbende internationale samarbejde, især EU og Codex. Indgrebsværdierne revideres senest 31. december 2004 med henblik på at inkludere dioxinlignende PCB. Målværdierne skal endvidere fastsættes senest 31. december 2004.

  • EU harmoniserede overvågnings- og kontrolundersøgelser af grænseværdier og indgrebsværdier samt kortlægning af dioxinlignede PCB i fødevarer

Fortsat deltagelse i det løbende internationale samarbejde, især EU. Indsamlingen af data vedrørende dioxin og dioxinlignende PCB fortsætter. EU guidelines revideres løbende.

  • Beredskabsplaner for myndighedsopfølgning

Arbejdet med beredskabsplanerne er afsluttet. Det forventes, at planerne vil blive et vigtigt redskab i den fremtidige indsats for at reducere befolkningens belastning med dioxiner.

  • Egenkontrol i fødevarevirksomheder

Det er i henhold til fødevareloven fødevarevirksomhedernes ansvar at overholde de fastsatte regler, og virksomhedernes egenkontrolprogram skal derfor sikre overholdelse af de nye regler. Egenkontrol i de fødevarevirksomheder, der omsætter eller forarbejder potentielt forurenede fødevarer, kan opnås ved en systematisk analytisk indsats. Fødevaredirektoratet har informeret fødevarevirksomheder og forbrugere om de sundhedsmæssige vurderinger af dioxin, om de fastsatte grænseværdier, og om fødevarevirksomhedernes ansvar for gennem egenkontrol at kunne dokumentere, at deres produkter overholder grænseværdierne.

  • Kontrol og overvågning af dioxinindholdet i fødevarer

Det løbende undersøgelsesarbejde omfatter analyser af animalske fødevarer og akvakultur produkter, finansieret via gebyrordninger i henhold til Rådets direktiv 96/23. Desuden omfatter undersøgelsesarbejdet bl.a. konsumfisk og visse fødevarer, der ikke er dækket at direktiv 96/23, samt undersøgelser af modermælk som indikator for den menneskelige belastning og den samlede eksponering gennem kosten. Undersøgelserne har, i overensstemmelse med Rådets forordninger om grænseværdier, ligeledes til formål, at afsløre eventuelle punktkildeforureninger, der i modsat fald vil kunne få ganske alvorlige økonomiske konsekvenser, sådan som det har været tilfældet i den belgiske forureningssag.

Samarbejdsprojektet mellem Fødevaredirektoratet og Danmarks Fiskeriundersøgelser, der omfatter en nærmere kortlægningsundersøgelse af dioxinindholdet i danske konsum og –industrifisk vil fortsætte. Projektet anses for at være et betydningsfuldt supplement til dioxinhandlingsplanen. Resultaterne vil give et bedre og mere detaljeret datagrundlag for den fortsatte indsats for en reduktion af befolkningens belastning med dioxiner. På baggrund af det systematiskt indsamlede datamateriale kan der foretages en helhedsvurdering af forureningsniveauet, og en identifikation af fiskearter eller fiskeområder, der kunne udgøre en risiko. Efter indtagsberegninger og vurdering af den samlede humane eksponering for dioxin, kan der foretages en opdateret risikovurdering af den sundhedsmæssige betydning af befolkningens dioxinbelastning, herunder en revurdering af kostråd vedr. konsum af fisk. Projektarbejdet begyndte i 2002 og forventes at forløbe de kommende 2 år.

  • Screening af dioxinindholdet i fødevarer

Det er vigtigt for den videre vurdering og validering af CALUX bioassay at få afklaret problemerne med oprensning og screening af fiskeolieprøver. Derudover vil yderligere sammenligninger af resultater med assayet (analysen/analysemetoden) og kemiske data fortsat være en vigtig arbejdsopgave. Udviklingsarbejdet af assayet rettes mod den fremtidige situation for kontrolanalyser, hvor både dioxiner og dioxinlignende PCBer er inkluderet i grænseværdierne for fødevarer. Arbejdsrutinerne omkring CALUX assayet vil desuden i større grad automatiseres med henblik på en fremtidig effektiv screeningsmetode til sådanne kontrolanalyser.

  • Modelberegninger af optageligheden af dioxin.

Det videre arbejde med udvikling og kalibrering af modeller til beregning af optageligheden af

dioxiner vil fortsætte. De udviklede modeller vil blive anvendt til en løbende opdatering af estimaterne af danskernes indtag af dioxin gennem kosten i den udstrækning, der fremkommer nyere data. Dette inkluderer data fra egne undersøgelser om forekomsten af dioxin i kosten eller data om stoffernes toksikologiske egenskaber.

3.3 Indsatsen mod dioxiner i foderstoffer
Foderstoffer er en vigtig kilde til forekomsten af dioxiner i animalske fødevarer. En fortsat overvågning og kontrol af dioxiner i foderstoffer er derfor vigtig og må planlægges ud fra et nærmere kendskab til de råvarer og processer, der indgår i fremstillingen af foderstoffer. I det koordinerede kontrolprogram for 2003 er der foreslået målrettet kontrol af dioxinindhold i biprodukter fra fødevareproduktionen. Samtidig skal der indsamles data om tørringsprocesser mv.

Der er fortsat behov for en indsats omfattende både kontrol- og undersøgelsesaktiviteter. Indsatsen af administrativ karakter, i relation til en regulering af området, herunder nationalt såvel som internationalt indenfor EU og CODEX systemet, vil omfatte revurdering af grænseværdier og indgrebsværdier samt fastsættelse af målværdier.

4 . Opfølgning
Fødevareministeriet og Miljøministeriet vil med udgangspunkt i ovenstående program fortsat arbejde aktivt for at kortlægge sammenhængen mellem dioxinemissioner og forekomsten af dioxin i fødevarer i Danmark med henblik på at minimere befolkningens dioxinindtag og udledning af dioxin i miljøet. De to ministerier vil fremlægge en årlig statusredegørelse for det udførte arbejde. Den næste redegørelse fremlægges i foråret 2004.

Bilag

Noter

| 1 | Tallet er angivet som et enkelt tal ud fra det estimerede interval i COWI´ massestrømsanalyse 2003 på 11-163 g I-TEQ/år. Massestrømsanalysen er beskrevet i afsnit 3.1 og er endvidere vedlagt   statusredegørelsen.

| 2 | Rådets direktiv 96/23 af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358 og 86/469 og beslutning 89/187 og 91/664.

| 3 | Kommissionens forordning nr. 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler som ændret ved Rådets forordning nr. 2375/2001 af 29. november 2001.

| 4 | Kommissionens henstilling nr. 2002/201 af 4. marts 2002 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB i foderstoffer og fødevarer.

| 5 | Kommissionens henstilling nr. xxx om monitering af baggrundsniveauer for dioxin og dioxinlignende PCB i fødevarer. Vedtaget i december 2002, endnu ikke offentliggjort.

| 6 | Kommissionens direktiv 2002/69 af 26. juli 2002 om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af dioxinindholdet og bestemmelse af dioxinlignende PCB i levnedsmidler.

| 7 | Bekendtgørelse nr. 101 af 18. februar 2003 om visse forureninger i fødevarer.

| 8 | Opinion of the SCF on the Risk Assessment of Dioxins and Dioxin-like PCBs in Food, Adopted on 22 November 2000

| 9 | Opinion of the SCF on the Risk Assessment of Dioxins and Dioxin-like PCBs in Food, Update based on new scientific information available since the adoption of the SCF opinion of 2.nd November 2000. Adopted on 30 May 2001

| 10 | Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives; Fifty-seventh meeting; Rome, 5-14 June 2001; Summary and Conclusions.

| 11 | Reports on tasks for scientific cooperation, Reports of experts participating in Task 3.2.5, 7 June 2000; Assessment of dietary intake of dioxins and related PCBs by the population of EU Member States (SCOOP).

| 12 | Rådets direktiv 96/23 af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358 og 86/469 og beslutning 89/187 og 91/664.

| 13 | Kommissionens henstilling nr. xxx om monitering af baggrundsniveauer for dioxin og dioxinlignende PCB i fødevarer. Vedtaget i december 2002, endnu ikke offentliggjort.

| 14 | Kommissionens henstilling nr. 2002/201 af 4. marts 2002 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB i foderstoffer og fødevarer.

| 15 | Rådets Direktiv 2001/102/EF af 27. november 2001 om ændring af Rådets Direktiv 1999/29/EF om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer.

| 16 | Kommissionens henstilling nr. 2002/201/EF af 4. marts 2002 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB i foderstoffer og fødevarer.

| 17 | Kommissionens direktiv 2002/70/EF af 26. juli 2002 om krav til bestemmelse af dioxin og dioxinlignende PCB i foderstoffer.

| 18 | Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum