Q&A: Har du spørgsmål?

Her på siden kan du finde svar på typisk stillede spørgsmål.

Side 8_1170x 400

Hvornår har jeg pligt til at registrere kemiske stoffer i tekstiler eller børneprodukter, som jeg importerer eller producerer?

Hvis du producerer eller importerer artikler – eksempelvis børnetøj – fra et land uden for EU, kan der være krav om at registrere de kemiske stoffer hos EU’s Kemikalieagentur ECHA. Registreringspligten gælder for stoffer, der tilsigtet frigives fra artiklen - fx duftstoffer fra tekstiler med duft.

Hvis du er producent eller importør af tekstiler med indhold af et kandidatlistestof i en koncentration over 0,1 vægtprocent, og importen af stoffet er over 1 ton/år, skal stoffet anmeldes til EU’s Kemikalieagentur. Dog ikke hvis eksponering af mennesker og miljø kan udelukkes, eller hvis stoffet allerede er registreret til anvendelsen.

Du kan læse mere om dine forpligtelser som importør under REACH her.  

Læs mere om REACH på helpdesken.   

Hvad skal jeg gøre, hvis der kommer nye stoffer på kandidatlisten, som indgår i tekstiler, som jeg allerede har i min webshop?

Når et kemisk stof er optaget på kandidatlisten, træder en række forpligtelser for virksomhederne i kraft. Det drejer sig for tekstiler især om pligten til at informere om indhold af kandidatlistestoffer i en artikel.

Informationspligten træder i kraft, ligeså snart stoffet bliver optaget på kandidatlisten. Det betyder, at du skal informere om dem med det samme – også hvis de indgår i de tekstiler, du allerede har i din webshop. Der er med andre ord ingen overgangsperiode – kravene træder i kraft med det samme.

På Kemikalieagenturets hjemmeside kan du også se, hvilke stoffer der er på vej ind på listen, så du kan være på forkant med lovgivningen – læs mere .

Hvilken pligt har jeg til at informere om eventuelle kandidatlistestoffer i tekstilerne?

Din pligt afhænger af, hvem du sælger dit produkt til.

Hvis du sælger til erhvervsmæssige kunder – fx til en butik, en distributør, en agent eller et andet mellemled på vejen til forbrugerne – skal du informere om et eventuelt indhold af kandidatlistestoffer, give oplysning om sikker brug af artiklen, hvis det er relevant, og som minimum oplyse stoffets navn, hvis den indeholder mere end 0,1 % af stoffet.

Når du sælger direkte til forbrugerne, skal du give information om eventuelle kandidatlistestoffer i en artikel, hvis forbrugeren beder om det. Du skal levere information til forbrugeren gratis, uden krav om køb og indenfor 45 dage efter, at forbrugeren har bedt om det. 

Er der særlige regler for ftalater i produkter til børn under 3 år?

Det afhænger af, hvilket produkt der er tale om. Danmark har særregler for ftalater i småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år. Småbørnsartikler er produkter, som er beregnet til eller normalt må forventes at blive puttet i munden af børn i alderen 0-3 år. Eksempelvis ammepuder, bæreseler, narresutter og badeudstyr. Tøj bliver derimod ikke betragtet som småbørnsartikler.

Reglerne betyder, at der i Danmark er forbud mod import, salg og anvendelse af ftalater i småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år, hvis produkterne indeholder mere end 0,05 vægtprocent ftalater.

Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på ved børnetekstiler til små børn.

Hvorfor er det vigtigt med placeringen af snore i børnetøj?

Produktsikkerhedsloven stiller krav om at produkterne skal være sikre. Et produkt er sikkert, når det ikke indebærer en risiko for brugerens sikkerhed eller sundhed – eller når brugeren kun bliver udsat for en begrænset og acceptabel risiko ved at bruge produktet under almindelige eller forudsigelige forhold og indenfor produktets forventede levetid.

Snore og smådele kan udgøre en uacceptabel risiko for små børn, fordi små børn kan blive kvalt, hvis de sluger smådele, eller hvis snore eller bindebånd i hætter hænger fast i legeredskaber som fx gynger eller rutsjebaner. Og fordi større børn kan få lange bælter, bindebånd og løsthængende snore viklet ind i cykelhjul, blive fanget i bil- eller busdøre eller sidde fast i skiliften. Det kan i værste fald betyde, at barnet bliver slæbt efter køretøjet eller kørt over af anden trafik. 

Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om snore i børnetøj. I den kan du finde anbefalinger om længde og placering af snore samt fastgørelse af smådele på børnetøj. Læs mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvad skal du være opmærksom på ved snore i børnetøj?

Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om snore i børnetøj. I den kan du finde anbefalinger om længde og placering af snore samt fastgørelse af smådele på børnetøj.

Eksempelvis bør tøj til børn op til 7 år (højde 134 cm) ikke have bindebånd eller snore i hoved- og halsområdet, og halsstropper (”halter neck”) i børnetøj bør ikke have frithængende ender i hoved- og halsområdet. Derudover bør små dele som knapper, pailletter og lynlåshænger ikke kunne trækkes af med 6-9 kilo trækkraft.

Læs mere om regler for sikkerhed i børnetekstiler.

Er det de samme regler, der gælder for hele EU?

Produktsikkerhedsloven gennemfører EU’s direktiv om generel produktsikkerhed, mens REACH er EU’s kemikalielovgivning, som gælder i hele EU. Danmark har dog nationale særregler på en række områder, fx i forhold til ftalater. Det er vigtigt at gøre din leverandør opmærksom på disse særregler, når du køber børnetekstiler til det danske marked.

Tilsvarende har andre lande også særregler, som du skal være opmærksom på, hvis du sælger børnetekstiler eller børneprodukter med tekstiler til udenlandske markeder. Nogle lande har også nationale vejledninger og standarder,  som er vigtige at kende til.

Indre Markeds Center  kan hjælpe dig med at afklare, om der er nationale særregler, som du skal være opmærksom på, hvis du vil sælge børnetøj og børneprodukter med tekstil til andre EU-lande. Centret er en del af Erhvervsstyrelsen og yder gratis rådgivning til alle danske eksportvirksomheder. Du kan eventuelt også kigge på EU Kommissionens hjemmeside, hvor alle særregler bliver offentliggjort.

Hvilke muligheder har jeg som producent for at gøre det ekstra godt for børnene?

Som producent kan du fremme forbrugerens tryghed ved dit produkt ved at gøre dine produkter mere sikre. Miljømærkerne Blomsten og Svanen  er et frivilligt supplement til miljøreglerne for virksomheder. Mærkerne er livscyklusbaserede og stiller krav til, hvilke kemikalier der må anvendes samt krav til produktionsprocesser og produktionsforhold. Blomsten og Svanen er de to eneste officielt anerkendte miljømærker i Danmark.

Hvornår skal man tilbagetrække eller tilbagekalde et produkt?

Ifølge produktsikkerhedsloven må man ikke sælge et produkt, hvis det ikke er sikkert. Hvis produktet allerede er sendt på markedet, har du som producent pligt til at reagere med det samme.

Hvis du får mistanke om, at du har solgt et produkt, der ikke er sikkert – fx via en test eller en tilbagemelding fra en butik – bør du starte med at vurdere risikoen for, at produktet kan udgøre en fare for forbrugerne.

Hvis du vurderer, at produktet kan være til fare for forbrugerne – fx hvis en trøje indeholder snore, der kan kvæle barnet, eller bluserne indeholder kemiske stoffer, der kan påvirke evnen til at få børn – skal du straks kontakte Miljøstyrelsen og/eller Sikkerhedsstyrelsen, som vil hjælpe dig med at vurdere, om du skal tilbagetrække eller tilbagekalde produktet.  

Hvad er forskellen på at tilbagekalde og tilbagetrække et produkt?

Tilbagetrækning er, når man trækker produkter tilbage fra markedet, som er solgt til professionelle kunder, fx en engrosforhandler eller en børnetøjsbutik. Ved en tilbagetrækning må et produkt ikke kunne købes af forbrugere noget sted på markedet. Det omfatter derfor produkter, som endnu ikke er købt af en forbruger. Den ansvarlige producent skal sikre sig, at alle distributører stopper med at sælge produktet. Dette kan eksempelvis gøres ved at tage varen retur og refundere udgifterne.

Tilbagekaldelse er, når man tilbagekalder produkter, der allerede er solgt til forbrugerne.

Produktet skal altså så vidt muligt fjernes fra forbrugerne. Den ansvarlige producent skal sikre sig, at alle brugere af produktet bliver informeret om risikoen – og skal opfordre forbrugerne til at levere produktet retur til sælger. Man kan eksempelvis informere via mail, opslag i butikker, annoncer eller pressemeddelelse.