Distributør: Opbevaring, transport og adgang til oplysninger i forsyningskæden

Der gælder særlige krav for distributører i forhold til opbevaring og transport af kosmetiske produkter samt adgang til oplysninger på anmodning fra de kompetente myndigheder.

Distributøren har pligt til at opbevare og transportere produkterne således, at holdbarheden og virkningen af produkterne ikke påvirkes.

Distributøren skal desuden, på anmodning fra de kompetente myndigheder, give oplysninger om den distributør eller ansvarlige person, som virksomheden køber produkterne af, samt de distributører, den sælger videre til. Disse oplysninger skal kunne gives i op til tre år efter produkterne blev gjort tilgængelig på markedet til en given distributør.