Kemikalieinspektionen udfører tilsyn og kontrol

I Danmark er det Miljøstyrelsen, der har ansvaret for at kontrollere, at reglerne på kemikalieområdet overholdes. Det gælder også Kosmetikforordningen. I praksis er det en særlig enhed i Miljøstyrelsen – Kemikalieinspektionen – som udfører tilsynet med, at importører, producenter og forhandlere af kosmetiske produkter overholder reglerne.

 

Læs mere om Kemikalieinspektionens arbejde

Indberetning af ulovlige kosmetiske produkter

Du kan indberette et produkt til Kemikalieinspektionen, hvis du mistænker, at det er ulovligt. Det kan f.eks. være, hvis du finder et produkt uden indholdsdeklaration eller hvor sikkerhedsforskrifterne ikke er på dansk. 

Du kan indberette mulige overtrædelser elektronisk til Miljøstyrelsen, eller du kan kontakte Kemikalieinspektionen på mail,  .

Hvis du vil være anonym skal du ikke skrive dit navn eller andre kontaktoplysninger nogen steder, når du laver din indberetning. Hvis du ønsker at være anonym, er det vigtigt, at du videregiver al den information, som du måtte være i besiddelse af, da vi efterfølgende ikke kan kontakte dig for yderligere information.